Rusland i formandsstolen

I en tid hvor alle i det internationale samfund vender ryggen til Rusland og Putin, er det opsigtsvækkende, at en russer netop har sat sig i formandsstolen i PAME, som er Arktisk Råds arbejdsgruppe for beskyttelse af havmiljøet.

Det er Abidat Magomedova, der er vicedirektør i afdelingen for internationalt samarbejde i det russiske ministerium for naturressourcer og miljø.

Abidat Magomedova er et velkendt ansigt i Arktisk Råds arbejdsgrupper. Mens Rusland havde formandskabet i rådet i perioden 2021 - 2023, var hun formand for arbejdsgruppen SDWG – og ifølge Arktisk Råds hjemmeside har hun tidligere været medlem af den arbejdsgruppe, som hedder CAFF.

PAME har ikke gjort noget stort nummer ud af den nye formand. Der er ikke udsendt nogen pressemeddelelse – og man opdager det kun, hvis man går ind på arbejdsgruppens hjemmeside, hvor man kan se de enkelte medlemmer.

Bemærkelsesværdigt valg

Valget af en russer til formandsposten er bemærkelsesværdigt, fordi de øvrige arktiske landes politiske samarbejde med Rusland er lagt på is, efter at Rusland invaderede Ukraine i 2022 – og hele situationen med Rusland har siden været en alvorlig trussel mod Arktisk Råds eksistens.

Hele situationen blev dengang forværret af, at Rusland havde formandskabet i Arktisk Råd i perioden 2021 – 2023 – og det var mildest talt akavet med international organisation med et formandskab, som ingen ønskede at samarbejde med.

Da Norge så overtog formandskabet fra Rusland, ventede der nordmændene en stor opgave med at få genstartet Arktisk Råd – og der blev trukket i mange tråde internt, samtidig med at man udadtil ikke ønskede at give indtryk af, at der fortsat blev samarbejdet med Rusland.

Det kom blandt andet til udtryk i en pressemeddelelse, som blev udsendt den 28. februar 2024 af Arktisk Råds norske formandskab. Her udtrykte Morten Høgslund, norsk arktisk ambassadør og daværende SAO Chair i Arktisk Råd begejstring, fordi det var lykkedes de otte arktiske stater i samarbejde med repræsentanterne for de oprindelige folks organisationer at blive enige om at genoptage arbejdet i arbejdsgrupperne i et virtuelt format.

- Vi har ikke et Arktisk Råd uden arbejdsgrupper. Ved at genoptage officielle arbejdsgruppemøder sigter Arktisk Råd mod at tage et afgørende skridt fremad for at sikre, at rådet kan fortsætte med at opfylde sit mandat som det førende forum for cirkumpolært samarbejde om spørgsmål vedrørende miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling i Arktis, lød det fra Morten Høgslund i pressemeddelelsen.

Diplomatisk mesterstykke

Pressemeddelelsen fra 2024 er et diplomatisk mesterstykke, for det lykkes Morten Høgslund at fortælle, at arbejdet nu bliver genoptaget i arbejdsgrupperne – uden af nævne den reelle årsag til problemerne, der er Rusland.

- Det er sandsynligvis også årsagen til, at PAME ikke har gjort et stort nummer ud af, at arbejdsgruppen har en formand fra Rusland, forklarer lektor ved Forsvarsakademiet Marc Jacobsen, som er en af Kongeriget Danmarks førende iagttagere af arktisk politik.

- Der er i øjeblikket kun to områder, hvor Rusland kan samarbejde med andre lande – i rummet og så i Arktis. Det handler om at bevare samarbejdet, selv om det sker mere eller mindre i det skjulte. Så den russiske deltagelse i Arktisk Råds arbejdsgrupper på et virtuelt plan er en måde at holde Rusland i organisationen. Rusland er jo i kraft af sin geografiske størrelse en væsentlig del af Arktis – og det giver slet ikke mening at tale om et arktisk samarbejde uden om Rusland.

- Vi har faktisk også et ord for det i forskningsverdenen. Vi kalder det arktisk acceptionalisme, lyder det fra Marc Jacobsen.

Maskinrummet

Arbejdsgrupperne i Arktisk Råd er selve maskinrummet i det arktiske samarbejde. Det er her, man mødes et stor antal gange om året, og det er her, de fleste arbejdspapirer skrives – ofte af videnskabsfolk, som er førende specialister på det aktuelle område.

Der er seks arbejdsgrupper: ACAP (forureningsbekæmpelse), AMAP (kortlægning af miljøet), CAFF (diversitet og beskyttelse dyr og planter), EPPR (forebyggelse og bekæmpelse af katastrofer – blandt andet olieulykker og naturbrande), PAME (beskyttelse af havmiljøet) samt SDWG (bæredygtig økonomisk og social udvikling af de arktiske samfund).

Ofte, men ikke nødvendigvis altid, går formandskabet i arbejdsgrupperne på skift, så man sikrer, at alle lande på skift varetager rollen. Det gælder dog ikke den arbejdsgruppe, der hedder SDWG, hvor det altid er det land, der er formand for Arktisk Råd, der også er formand.

Aktuelt er det derfor Kongeriget Danmark, som er formand for SDWG. Formandsposten er lagt i hænderne på Camilla Aviaja Olsen fra Departementet for Udenrigsanliggender og Forskning.

I den forrige formandsperiode havde Kongeriget Danmark formandsposten i CAFF. Her var det Inge Thaulow fra Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, der sad for bordenden.

Kabalen om arbejdsgrupperne og formandsposterne er endnu ikke helt på plads. Det er besluttet, at USA skal sidde for bordenden i EPPR, men der er endnu ikke udpeget en repræsentant til posten.