Der er ifølge Grønlands Statistik lidt over 2.100 mænd i den arbejdsdygtige alder i Kommune Qeqertalik. Ud af dem var 1.346 i beskæftigelse i gennemsnit pr. måned i 2022 (seneste opgørelse).
Har du brug for at tale med nogen?
Artiklen kan give anledning til behov for at tale med nogen om traumer og smerter.
Tusaannga er til rådighed til hver en tid.
Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen kan kontakte Tusaannga. Det er anonymt og gratis at kontakte Tusaannga - du kan også ringe eller skrive selvom du ikke har mere Tusass.
- Telefon: 80 11 80
- SMS: 18 99
Åbningstider: Tusaannga har åben hver dag døgnet rundt
Tallene tyder på, at der adskillige mænd, der kan trækkes ind på arbejdsmarkedet, og Kommune Qeqertalik er ramt af mangel på arbejdskraft.
- Men det er ikke kun for at trække mænd ind på arbejdsmarkedet, men i høj grad også for at mændende kan få den fornødne hjælp til at komme sig over traumer eller andre forhold, der har givet dem ar på sjælen og fået dem på sidespor, fortæller borgmester Ane Hansen (IA).
Succes med Qaammaavik
Ane Hansen siger, at Kommune Qeqertalik arbejder målrettet for, at borgere, der af en eller anden grund har behov for psykologisk og terapeutisk hjælp, får den fornødne hjælp.
Det er sket igennem det såkaldte familiecenter Qaammaavik, som er en one-point-contact platform, som tilbyder en række essentielle ydelser under ét tag - herunder traumebehandling, samarbejde om pædagogisk-psykologiske opgaver med skoler og institutioner, samtaleforløb, familierådslagning samt psykologiske og terapeutiske tilbud.
- Vi er igang med at udvikle eksempelvis psykologisk behandling igennem teams (internet), så borgere i bygder og byer får tilbudt behandling uden at skulle rejse fra deres bosted. Og det tilbud er godt modtaget af borgerne, fortæller Ane Hansen.
Angutivik-konceptet
I erkendelse af at mænd har det svært ved at bede om hjælp, har kommunen igennem nye metoder arbejdet for at nå frem til de mænd, som bærer på traumer og smerter i livet.
- Konceptet startede vi med i sidste år ved at etablere et team af stærke mænd der kan være forbillede for andre mænd. Vi har ladet disse mænd rejse rundt i vores kommune for at tale med de lokale mænd på lige fod. De stærke mænd har fortalt de lokale mænd, at de selv har været igennem traumer eller andre udfordringer i livet, og at de derfor kan støde på følelsesmæssige smerteperioder, men at de har lært at håndtere sådanne situationer, og det har været en meget succesfuld start på vores arbejde for at styrke mændenes position trods livets udfordringer.
Ane Hansen fortæller om, at man bare kan se på fordelingen af piger og drenge, der har tendens til at "forsvinde ud af systemet", hvor de ikke er under uddannelse eller på arbejdsmarkedet og ej heller modtager offentlig hjælp. Statistikken viser nemlig at det primært er drenge og mænd, som har tendens til et liv udenfor samfundets sociale netværk.
Stor risiko for kriminalitet
- Men ikke nok med at mænd har tendens til at forsvinde ud af systemet, kriminalstatistikken viser også, at såvel unge og voksne mænd er i stor risiko for at komme ud i kriminalitet, derudover er mændene også i mindretal, når det gælder tilvalg af uddannelse mens de er i flertal, når det gælder eksempelvis hashpsykoser, fortæller borgmesteren og fortsætter:
- Det er derfor vi fokuserer på mændene i vores kommune. Vi har oplevet, at Angutivik-konceptet har åbnet op for mændenes traumer og sorg, de har fået redskaber til at bearbejde de stærke følelser, og mange af mændene har kunnet sætte ord på, hvorfor de reagerer vredt og lukker sig inde, når noget er svært.
Ane Hansen fortæller, at de i starten forsøgte at lave mandegrupper, men det var mændene ikke indstillet på, men så tilbød de Qaammaaviks hjælp fra psykologer og treapeuter, det viste sig, at det lige var det, som de sårbare mænd havde brug for, og i juni åbnedes behandlingstilbud igennem internettet fra Qasigiannguit, hvor astronaut Andreas Mogensen deltog i åbningen, han fortalte om de psykiske udfordringer hans arbejde i rummet kan medføre.
- Jeg oplever, at mange sårbare mænd, der ellers har været hårde på skallen, udviser taknemlighed for at komme i forløbet, de har fået gnisten tilbage og bruger deres fornyede styrke til at tage del i vores fælles opgaver for lokalsamfundet, men også for landet, slutter borgemester i Kommune Qeqertalik, Ane Hansen (IA).
I denne video kan du se eksempler som deltagene i projektet Angutivik fortæller om. Optagelserne er på grønlandsk. Mændene fortæller om traumer de har båret på igennem livet, eksempelvis seksuelle krænkelser, at blive fjernet fra hjemmet, fund af død person, der har begået selvmord.