Pressede lærere må bijobbe

Til næste år skal IMAK forhandle ny overenskomst med Selvstyret.

Derfor har lærernes fagforening rejst rundt i landet for at høre, hvad der optager medlemmerne rundt omkring på skolerne, oplyser formand Elna Heilmann. 

Hun fortæller, at det for flere medlemmer er nødvendigt at have to jobs for at klare den daglige økonomi, som ikke er blevet nemmere at overskue med stigende fødevarepriser. Samtidig er der i nogle kommuner et krav om, at lærerne ikke må have overtid, hvilket gør, at de tyr til et andet erhverv i fritiden.

- Nogle arbejder i døgninstitutioner, andre har fritidsundervisning, står i butikker eller kører taxa, siger Elna Heilmann til AG.

Derfor vil et af kravene til de kommende overenskomstforhandlinger uden tvivl være en markant lønstigning.

I de kommuner, som tillader overtid, er der eksempler på medlemmer, der har så meget overtid, at de går ned med stress. Så IMAK har fokus på det psykiske arbejdsmiljø efter deres rundrejse i foråret.

- Det psykiske arbejdsmiljø er en udfordring. Det er som en stor ballon, vi er nødt til at gøre noget ved, inden den springer i luften, siger Elna Heilmann.

Et stort ønske fra IMAK er desuden, at lærerne og skolelederne bliver mere inddraget i indsatsområder, når det gælder folkeskolen.

- Det er meget moderne i kommunerne, at politikerne laver indsatsområder og nedsætter arbejdsgrupper uden at inddrage lærerne, fortæller Elna Heilmann.

Et andet stort ønske for lærerne er muligheden for efteruddannelse og opkvalificering. Men her sætter spareiver hos kommunerne en stopklods for, hvilke kurser IMAKs medlemmer tilbydes. Ofte bliver det, ifølge Elna Heilmann, til fælleskurser mens den individuelle opkvalificering bliver nedprioriteret.

- Hvis vi ønsker ressourcepersoner i folkeskolen, er vi nødt til at satse på videreuddannelse og prøve at bevare de ressourcer, der er på stederne, siger IMAK-formanden og anfører, at selv om mange lærere flytter rundt i landet, er der også en lang række lærere, der er stabile og har arbejdet samme sted mange år. Dertil kommer, at der er adskillige pensionerede lærere, der ønsker at fortsætte.

Lærermanglen

Udfordringerne i folkeskolen er ikke blevet mindre med tiden.

Der er stadig mangel på lærere rundt omkring, ikke mindst i mindre byer og bygder. Men også hovedstaden mangler lærere, påpeger IMAK-formanden. For eksempel i den nye storskole Inussuk er der 15 ledige lærerstillinger ifølge Elna Heilmann. Den store boligmangel er en af årsagerne til, at det er svært at tiltrække lærerkræfter til Nuuk.

I modsætning til landets øvrige folkeskoler, har den nye Atuarfik Inussuk været nødt til at udsætte skolestarten med fjorten dage i år, fordi entreprenørerne ikke var klar til at lukke eleverne ind.

Overordnet er IMAK positivt afventende og spændt på den nye storskole, Grønlands første af slagsen.

- Vi synes, det er en spændende idé. Det er jo aldrig prøvet før. Hvis det skal lykkes, skal der være samarbejde i alle afdelinger, siger Elna Heilmann.

Udfordrede elever

De senere år har lærernes fagforening været ude og advare om elever, der er socialt dårligt stillet og som bliver fysisk udadreagerende.

Denne gruppe elever findes fortsat. Men dertil er der også kommet en gruppe elever, som lærerne har ekstra svært ved at kommunikere med.

- Lærerne har udfordringer med at kommunikere med børnene. Måske fordi spil og sociale medier fylder så meget i børnenes liv og fordi de ikke lærer at kommunikere med forældrene derhjemme, fortæller Elna Heilmann.

IMAK-formanden henviser til at der efterhånden er opstået et slags Youtube-sprog, hvor børnene taler engelsk, men ikke grønlandsk eller dansk. Og det er heller ikke korrekt engelsk, men snarere en form for engelsk slang.

Særligt udfordrende er situationerne, hvor lærere forsøger at sætte grænser for eleverne. Det kan eskalere, hvis ikke børnene er vant til at voksne kan sætte grænser hjemmefra.

- Det kan gå ud over skolegangen. Børn sendes i specialklasser, selv om de egentlig har viden og standpunkter, som er helt normale, anfører Elna Heilmann.

Hun ønsker fortsat at samfundet som helhed har fokus på problemet og laver oplysningskampagner om forældreroller og den ønskede skolekultur.

- Der skal være dialog mellem forældre og lærere. Så man er enig om, at der kan sættes grænser, siger IMAK-formanden.