Det er fint, at den danske regering kaster penge efter en ny
lufthavn i Ittoqqortoormiit og en dybvandhavn i Qaqortoq, men der mangler nogle
skridt i processen, mener Pele Broberg.
Han er formand for Naleraq, det eneste oppositionsparti i
Inatsisartut på nuværende tidspunkt.
Det er fint, at den danske regering kaster penge efter en ny
lufthavn i Ittoqqortoormiit og en dybvandhavn i Qaqortoq, men der mangler nogle
skridt i processen, mener Pele Broberg.
Han er formand for Naleraq, det eneste oppositionsparti i
Inatsisartut på nuværende tidspunkt.
Og han retter kritik af, at Naalakkersuisut hverken har
inddraget oppositionen eller Inatsisartut i beslutningen.
- Som opposition og medlemmer af Inatsisartut er vi holdt
helt hen i mørket fra koalitionens side. Vi er ikke blevet orienteret om nogle
af tiltagene på noget som helst tidspunkt.
Der står i aftalen, som blev offentliggjort tirsdag, at den først
skal godkendes i Folketinget. Der står ingenting om, at den skal godkendes i
Inatsisartut.
Naalakkersuisut, som består af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit,
Siumut og Atassut sidder på et solidt flertal med 23 ud af 31 pladser i
Inatsisartut. Og derfor kan man forvente, at der ville være opbakning til aftalen,
hvis man samler parlamentet.
Men Pele Broberg holder stadig på, at Naalakkersuisut burde være gået gennem de rigtige kanaler. Han påpeger, at demokratiet har spillereglerne for at sikre, at magthaverne ikke får for meget magt.
Hvor er principperne?
Aftalen inkluderer også, at Danmark i fremtiden står med
regningen for grønlandske patienter, som sendes til Danmark for behandling.
Det har Naleraq selv været fortaler for. Derfor er Pele
Broberg heller ikke modstander af beslutningen.
Men aftalen løber indtil 2029, og derefter er der ingen garanti
for, at Danmark stadig betaler. Og han mener, at det burde være et dansk ansvar.
- Det er den danske stats område ikke vores, så man har
stadigvæk ikke lavet en principbeslutning om, at staten tager ansvar for deres
egne borgere.
- Det er blevet stadig til en form for redningskrans til en
dansk venlig regering heroppe, og vi kan jo næsten regne ud, at det er i
forbindelse med den danske valgkamp, siger Pele Broberg.
Det er et amerikansk ønske
Mette Frederiksen siger, at investeringerne i infrastrukturen
i Grønland kommer på baggrund af et grønlandsk ønske.
Men det er svært at finde eksempler på politiske ambitioner
om en dybvandshavn i Qaqortoq, og eftersom Naleraq ikke har været inddraget i processen,
må de selv drage konklusioner om, hvorfor prioriteringen er faldet sådan.
- Vi kan forstå, hvorfor den danske stat gerne vil nogen af
tingene, fordi det er ønsket fra amerikanerne. Både lufthavnen i Ittoqqortoormiit
og dybvandshavnen i Qaqortoq. Det er jo et amerikansk ønske, så det forstår vi
godt, at danskerne gerne vil lave, siger han.
Formand for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), har
også bekræftet, at lufthavnen og dybvandshavnen både bliver til militært og civilt
brug.
Dog bliver det også nævnt, at havnen kan komme til fordel
for krydstogtturister. Men den holder ikke, mener Pele Broberg.
- Vi har jo havne i alle byer, hvor de tager imod
krydstogtturister, og ingen af dem har man tænkt sig at bruge penge på, som vi
kan se. Det eneste, vi ved, er, at der er en militær grund til at udvide Qaqortoq,
fordi amerikanerne har ønsket det, så undskyldningen om krydstogtturister, jamen,
det er fint nok. Hvad så med resten?
