Er du også interesseret i at vide, hvilken tidszone Grønland
befinder sig i om et års tid?
Så må du være tålmodig lidt endnu. Færdigbehandling af to
forslag om at rykke tilbage til UTC -3 er nemlig blevet udskudt til
vintersamlingen.
Er du også interesseret i at vide, hvilken tidszone Grønland
befinder sig i om et års tid?
Så må du være tålmodig lidt endnu. Færdigbehandling af to
forslag om at rykke tilbage til UTC -3 er nemlig blevet udskudt til
vintersamlingen.
GRØNLANDS TIDSZONER
Grønland er inddelt i tre tidszoner.
Den almindelige tidsstandard, som inkluderer størstedelen af landet, er i tidszone UTC -2.
Pituffik Space Base er i den østamerikanske tidszone UTC -4.
Vejrstationen Danmarkshavn i Nationalparken i Østgrønland er i tidszone UTC +0.
I oktober 2023 skiftede størstedelen af Vest- og Østgrønland tidszone fra UTC -3 til UTC -2.
I marts 2024 skiftede Ittoqqortoormiit også til UTC -2 fra UTC -1.
Med undtagelse af Danmarkshavn og Pituffik Space Base bruger resten af landet sommer- og vintertid.
Og det må skyldes Lovudvalgets arbejde. Det siger Pele
Broberg, formand for Naleraq.
Udvalget har nemlig haft Air Greenland inde for at forklare om
deres holdning til lovforslaget, hvilket ifølge Naleraq må ses som en ny
høring, til trods for, at store dele af Inatsisartut bakkede op om lovforslaget
under første debat i oktober.
- Hvis du går ind og kigger på udvalgssammensætningen, er vores
bekymring, at der er nogen, der er imod det her forslag, og så bruger de deres
personlige- og partiholdninger til at trænere det, siger Pele Broberg.
Hvornår skal sommertid afskaffes?
Ifølge Pele Broberg havde udvalget kun én opgave. At beslutte om
sommertid skal afskaffes samtidig med at tidszonen ændres, eller om det skal
ske allerede til marts.
- Det er problemet med det, udvalget gør, og som virker meget bevidst. At man forsøger at trænere det, således man vil kunne få
en undskyldning og sige, nu kan vi ikke nå det. Nu er vi nødt til at vente et
yderligere år.
I et skriftlig svar til Sermitsiaq skriver formand for Lovudvalget
Aqqalu C. Jeremiassen (A), at et flertal i udvalget gerne vil stille spørgsmål
til Naalakkersuisut om, hvordan overgangen til en anden tidszone skal udformes
og værdisættes i forbindelse med en eventuel regulering.
- Derfor lægger vi i udvalget vægt på, at arbejdet bliver
gennemført så grundigt som muligt, og at de relevante forhold bliver nøje
gennemgået, skriver han.
Virksomheder er til for befolkningen
En af de store fortalere for at beholde den nuværende
tidszone – UTC -2 – er Air Greenland. Ifølge direktør Jacob Nitter Sørensen har
det store fordele for flytrafikken, som han altså også har fremlagt for
Lovudvalget.
Men uanset hvor mange fordele, det måtte have for
erhvervslivet, skal det ikke styre landets politik, mener formanden for det
eneste oppositionsparti.
- Det er befolkningens virksomheder, de skal være der for
befolkningen. Befolkningen skal ikke være der for dem, siger Pele Broberg.
Og der er en meget simpel grund til, at Grønland bør returnere
til UTC -3, siger Pele Broberg:
- Vi er en del af globussen. Vi ligger et bestemt sted. Der
er længdebreddegrader. Det er ren geografi. Og tidens bestemmelse er
fuldstændig indrettet efter geografien. Det er det, som vores biologiske ur
bliver justeret efter, uanset hvor man tager hen.
Bør ikke vente på EU
Som sagt er en del af forslaget også, at sommertid helt skal
afskaffes. Det har Inatsisartut besluttet i 2019, men det har været planen at
vente på EU.
Men det er der ikke nogen grund til, at vi gør, mener Pele
Broberg.
- Vores tid har intet med EU at gøre. Vores tid skal alene
være et sted efter vores geografiske lokation.
Han køber ikke argumentet om, at det kan være upraktisk, at
skiftevis være fire eller fem timer bagud fra Europa, da kun omkring 70 lande i
verden bruger sommertid – herunder EU og det meste af Nordamerika.
Men hvis det er de 70 lande, vi har mest at gøre med?
- Det er jo ligegyldigt.
Naleraq står bag det ene forslag om at ændre på tidens
bestemmelse. Siumut står bag det andet.
De to forslag skal nu andenbehandles 3. februar 2026. Forslaget
er ikke vedtaget, før det er stemt igennem af Inatsisartut.