Ombudsmand i hård kritik: Anbringelsessag blev henlagt med henvisning til sygemeldinger

Forælderen til de to anbragte børn har igennem mere end 10 år, og siden 2012 kæmpet for at få sine børn, der var anbragt udenfor hjemmet. Den tredje barn fik forælderen hjem på et tidligt tidspunkt, hvorfor Ombudsmanden ikke forholder sig til det tredje barn.

Men af de to børn, som stadig var anbragt udenfor hjemmet, fyldte det ene barn 18 år i januar 2022 og det andet barn fyldte 18 år i december 2024. Forælderen, der kæmpede for at få sine børn hjem, afgik ved døden i maj 2024. 

Forælderen fik dermed aldrig mulighed for selv at opdrage de to af sine børn, selvom vedkommende kæmpede årevis for at få børnene hjem.

- På trods af de mange anmodninger om hjemgivelse traf kommunen ikke en afgørelse om, hvorvidt børnene kunne hjemgives, inden børnene fyldte 18 år, påpeger Inatsisartuts ombudsmand.

Kommunen krævede skriftlig anmodning og henlagde senere sagen

Forælderen gik altså til kommenen mange gange og anmodede om at hjemgivelse i al den tid. Men kommunen fandt åbenbart på nye krav til forælderen, blandt andet med krav om at fremsende skriftlig anmodning om at få børnene hjem samt handlingsplaner, men ingenting førte til en familiesammenføring og til sidst oplyste kommunen, at sagen blev henlagt, fordi medarbejdere i kommunen var sygemeldte.

Ombudsmanden skriver i sin redegørelse om sagen, at han finder, at kommunen ikke havde hjemmel til at kræve, at forældremyndighedsindehaveren skulle anmode om hjemgivelse skriftligt, ligesom ombudsmanden fandt, at kommunen uden hjemmel havde henlagt sagen.

Ombudsmanden fandt begge disse forhold særdeles kritisable.

Ombudsmanden konkluderer endeligt, at der blev begået fejl og forsømmelser af større betydning i sagen og har derfor givet meddelelse til Lovudvalget i Inatsisartut og kommunalbestyrelsen om udtalelsen efter § 23 i ombudsmandsloven.

Kommunen ændrer forklaring

Men ikke nok med det, forælderen, der kæmpede for at få sine børn hjem, fik aldrig underretning om sagens forløb og status.

Det fremgår ikke klart i ombudsmandens udtalelse, hvorvidt der er tale om tvangsanbringelse af børnene uden samtykke fra forælderen eller om det var en frivillig anbringelsessag.

Men noget tyder på, at sagen er en anbringelsessag uden samtykke, for i februar 2021 gav forælderen udryk for, at "han følte, at han for altid havde mistet sine børn uden mulighed for at få dem tilbage, og at de blev fjernet fra ham uden, at han fik fortalt, hvad der foregik."

Forælderens kamp for at få sine børn hjem viste sig til sidst at have været forgæves, for i april 2024 fik forælderen langt om længe oplysninger på skrift fra kommunen:

- Kommunen meddelte ved brev af 24. april 2024 overfor A (forælderen, red.), at kommunen i 2013 traf en mundtlig afgørelse om afslag på hjemgivelse. Kommunen vejledte A til på ny at søge om hjemgivelse, når målene i handleplanen var nået. Kommunen oplyste afslutningsvis, at kommunens medarbejdere var sygemeldte, hvorfor As anmodning om hjemgivelse har været henlagt, står det i ombudsmandens forklaring om sagens forløb.

Men som nævnt afgik forælderen ved døden den 23. maj 2024 , altså en måned efter denne nedslående meddelelse.