FINANSER OG ØKONOMI
Naalakkersuisut varsler radikale ændringer
Efter adskillige år med økonomisk stabilitet, er det en ny situation i nyere tid med et underskud på en kvart milliard kroner, som Naalakkersuisut nu er i gang med at arbejde for at få styr på. - Der er ingen vej udenom, vi må og skal arbejde os frem til en holdbar økonomisk stabilitet, ikke kun kortsigtet men også på længere sigt, erkender Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA).
- Det er en vanskelig og udfordrende tid vi oplever nu. Men fra Naalakkersuisut har vi sat os for at skåne velfærdsydelserne så meget som muligt. Det gør vi blandt andet ved først og fremmest kikke på den offentlige struktur, fortæller Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA).
Foto: Oscar Scott Carl
Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA) har den helt store lommeregner fremme. Og det er der en god grund til, for landets finanser er i en stor udfordrende periode.
Ikke alene oplever hele samfundet en meget hård inflation, men landets kasse fattes også penge - mange penge - aktuelt med et hul på minus en kvart milliard kroner og en likviditet der er i en sårbar situation.
- Det fordrer til vi må og skal handle radikalt. Vi er netop nu i gang med at finkæmme hele samfundsstrukturen og jeg regner med, at vi kommer med en spareplan i forbindelse med finanslovsarbejdet.
Vil skåne borgere - men spareplan nødvendig
Bourup Egede fortæller at selvom landet kommer til at mærke de store offentlige besparelser, så har Naalakkersuisut sat sig for at borgerne ikke skal rammes yderligere:
- Det er en vanskelig og udfordrende tid vi oplever nu. Men fra Naalakkersuisut har vi sat os for at skåne velfærdsydelserne så meget som muligt. Det gør vi blandt andet ved først og fremmest kikke på den offentlige struktur. Hvordan og hvor kan vi omstrukturere os til en mere holdbar løsning, spørger Bourup Egede og fortsætter:
- Dertil har vi besluttet at det videre arbejde med strukturændring også tilføjes med en uvildig enhed der skal se på, hvordan vores struktur er i dag og komme med anbefalinger om hvordan vi kan gøre det bedre. Samspillet mellem selvstyret og kommunerne skal finkæmmes.
Men sådanne tiltag tager tid, derfor har Naalakkersuisut allerede nu igangsat arbejde for en stor spareplan i den offentlige sektor.
Men det er jo ikke noget nyt at bebude besparelser i administrationsomkostningerne, hvordan vil i så sikre at det ikke kun bliver ved talen?
- Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt fortælle detaljeret om hvordan og med hvor meget vi kommer til at spare før vi har et finanslovsforslag klar. Men jeg kan bekræfte at vi arbejder på en tidsplan, og at vi arbejder på en meget stor spareplan, som samtidigt også er en effektiviseringsplan. Detaljerne må I vente med til omkring medio august, hvor vi vil offentliggøre finanslovsforslaget samt en mere detaljeret plan for sparerunden, svarer Múte Bourup Egede (IA).
Investorer og erhvervsaktører skal tiltrækkes
Múte Bourup Egede fortæller dertil, at en administrationsbesparelse ikke kan gøre det alene, men at erhvervsfremmende aktiviteter skal være med til at sikre flere penge til landskassen og dermed velfærden.
- Vi er i Naalakkersuisut meget opmærksomme på at vi ikke kan finde holdbare løsninger ved blot at bruge sparekniven, men at det er lige så vigtigt at tiltrække investorer og erhvervsaktører. Vi ved, vi har rigdomme og enestående muligheder og som vi heldigvis er begyndt at høste af. Eksempelvis indenfor turismen har vi en mærkbar fremgang samtidigt med, at flere og flere får tilladelse til at udøve råstofaktiviteter, så helt sort er det ikke, også selvom det er en alvorlig situation vi står i, siger Múte Bourup Egede.
Men når du siger at vi står i en alvorlig situation, kan situationen eskalere til udlandslån for at bevare likviditeten?
- At stifte gæld skal altid være en mulighed der først bruges når alle andre muligheder er udtømt, og så langt ude er vi heldigvis ikke. Vi mener stadig vi kan arbejde os ud af den økonomiske krise vi står midt i, og det er bydende nødvendigt vi finder holdbare løsninger, ikke kun for nu men også for vores fremtid.
Der er flere årsager til at landskassen fra at køre på overskud pludseligt har lidt et knæk. En af årsagerne er at overskudsbetalingerne fra de selvstyreejede virksomheder er blevet skåret ned, da de også har vedligeholdelsesefterslæb.
Men også den igennem næsten en hel generation diskuterede demografiske udvikling nu er en realitet, hvor der er stagnation på arbejdsstyrken mens der er flere og flere ældre, der skal forsørges. Men det er også bemærkelsesværdigt at anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet koster ifølge Naalakkersuisoq for børn og unge mere end en halv milliard kroner årligt.
