Naalakkersuisut bakker op om selvstændigheds-afstemning

Onsdag tager Inatsisartut fat på at behandle to forslag vedrørende selvstændighed.

Det første kommer fra Kuno Fencker (S), der foreslår nedsættelse af et udvalg med det formål at aktivere paragraf 21 i Selvstyreloven. Paragraffen handler om Grønlands adgang til selvstændighed.

Det andet forslag kommer fra Aqqalu C. Jerimiassen (A), der foreslår udskrivelse af en principiel afstemning om statsdannelse.

Naalakkersuisut har afleveret sin respons på de to forslag til Inatsisartut, og Naalakkersuisut foreslår den ændring, at de to forslag samles i en juridisk redegørelse.

Juridiske kapaciteter står klar

Redegørelsen skal for det første være en juridisk gennemgang af aktiveringen af § 21 i Selvstyreloven, med belysning af hvert trin i bestemmelsens proces, der altså er Grønlands adgang til selvstændighed.

Og Naalakkersuisut har sikret sig bistand til opgaven, såfremt Inatsisartut bakker op om idéen:

- Jeg kan på vegne af Naalakkersuisut orientere om, at juridiske kapaciteter som sad på den grønlandske side i Grønlands-dansk Selvstyrekommission har udtrykt villighed til at udfærdige den juridiske redegørelse, skriver naalakkersuisoq for selvstændighed, Vivian Motzfeldt (S) til Inatsisartut.

Bakker op om folkeafstemning

Udover at behandler paragraf 21 skal redegørelsen og så rumme en vurdering af 'under hvilke rammer en principiel folkeafstemning om Grønlands selvstændighed og statsdannelse kan foregå', som Aqqalu C. Jerimiassen foreslår.

Naalakkersuisut er grundlæggende enige i, at der bør afholdes en afstemning, der alene har til hensigt at afklare, om befolkningen bakker op om denne principielle beslutning eller ej.

- Dette for at give et politisk klart mandat til vejen frem mod selvstændighed fra befolkningen. Dette er anbefalelsesværdigt for de politikker og tiltag, der skal gennemføres på grønlandsk side i vejen hen imod selvstændighed, skriver naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt.

Første af to afstemninger

En anden og endegyldig afstemning kan først finde sted,  når vilkårene for selvstændighed er afklaret, oplyser naalakkersuisoq:

- En principiel beslutning om selvstændighed skal ikke forveksles med en endelig beslutning om Grønlands selvstændighed, hvor de konkrete forhold gældende i relation til selvstændighed vil være kendt under den anden folkeafstemning, skriver Vivian Motzfeldt.

Naalakkersuisut er betænkelige ved Aqqalu C. Jerimiassens forslag om, at afstemningen kan afholdes i forbindelse med et Inatsisartut-valg. Naalakkersuisut er  bekymret for at andre emner i valgkampen vil overskygge spørgsmålet samt om der vil være nok tid til oplysning og debat, da et Inatsisartut-valg som regel afholdes med få ugers varsel.

Hvem skal stemme

Naalakkersuisoq påpeger i forbindelse med en principiel folkeafstemning, at det skal overvejes og muligvis strammes op på, hvem der skal have lov til at stemme om landets selvstændighed:

- En principiel folkeafstemning om Grønlands selvstændighed og statsdannelse, er af grundlæggende mere alvorlig karaktér end et ordinært valg til Inatsisartut. 

- Det taler for skærpede valgretsregler med stærkere tilknytningskrav for de stemmeberettigede på grund af det skelsættende folkeafstemningsemne for landet. Valgretsregler og krav baseret på internationalt anerkendte objektive folkeretlige standarder, skriver Vivian Motzfeldt.