- Jeg har for nylig holdt et møde med præsidenten og
vicepræsidenten for Nordisk Råd, hvor Grønlands holdning til samarbejdet i
Nordisk Råd blev gjort meget tydelig. Grønland kan ikke acceptere den
eksisterende opdeling mellem A- og B-medlemmer, som vi anser for både
uacceptabel og uholdbar.
- Vi har længe påpeget, at et samarbejde skal være
baseret på gensidig respekt og ligeværdighed. Desværre har vi oplevet, at
formandskabet for Nordisk Ministerråd fortsat ikke har vist interesse i at
sikre denne ligeværdighed, lyder det fra Múte B. Egede i et skriftligt svar og
uddyber:
- Jeg har for nylig holdt et møde med præsidenten og
vicepræsidenten for Nordisk Råd, hvor Grønlands holdning til samarbejdet i
Nordisk Råd blev gjort meget tydelig. Grønland kan ikke acceptere den
eksisterende opdeling mellem A- og B-medlemmer, som vi anser for både
uacceptabel og uholdbar.
- Vi har længe påpeget, at et samarbejde skal være
baseret på gensidig respekt og ligeværdighed. Desværre har vi oplevet, at
formandskabet for Nordisk Ministerråd fortsat ikke har vist interesse i at
sikre denne ligeværdighed, lyder det fra Múte B. Egede i et skriftligt svar og
uddyber:
- Grønland har derfor truffet den svære, men nødvendige
beslutning om fortsat at sætte det politiske samarbejde på statslederniveau i
Nordisk Råd på pause. Vi kan og vil ikke deltage i arrangementer, hvor
forskelsbehandling mellem deltagerne er en del af strukturen. Det er
selvfølgelig beklageligt, men vi mener at samarbejde kræver ligeværdighed –
noget vi ikke har set realiseret endnu.
Vil ikke have forbehold og undtagelser
- Først hvis der sker en holdningsændring
i formandskabet, vil vi overveje deltagelsen på ny. Grønland vil naturligvis genoverveje
sin holdning såfremt Nordisk Råd samt Nordisk Ministerråd kommer med en ændring
i Helsinkiaftalen, der muliggør et selvstændigt medlemskab uden nogen former
for forbehold og undtagelser for Grønland og dermed også Færøerne og Åland,
skriver Formanden for Naalakkersuisut.
Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender og Selvstændighed,
Vivian Motzfeldt (S) og Grønlands to parlamentariske medlemmer, Doris J. Jensen
og Mariane Paviasen Jensen, oplyser til AG, at de vil deltage i sessionen, samtidig
med de forstår og støtter den aktuelle boykot fra formandskontoret i
Selvstyret.
Vivian Motzfeldt: Selvfølgelig skal vi med
- Selvfølgelig skal vi
være der, når det handler om os. Vi regner bestemt med at skulle kæmpe med, når
det for eksempel som nu handler om Helsingfors-aftalen. Vi vil jo gerne være
fuldgyldigt medlem og regner ikke med, at andre skal tage den kamp for os, siger Vivian Motzfeldt.
I maj måned sendte
formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, en klar besked i et åbent brev om
at sætte samarbejdet på pause og advarede om, at en mulig konsekvens af
forskelsbehandlingen af de selvstyrende områder i A og B-hold, ville være, at
han “ikke deltager på vegne af Grønland i Nordisk Råd regi og dermed heller
ikke deltager ved Nordisk Råds Session til efteråret i Reykjavik.”
Men Grønland repræsenteres altså på ministerniveau mindst af
Vivian Motzfeldt, og også af de to parlamentariske medlemmer, Mariane Paviasen
(IA) og Doris J. Jensen (S), der så at sige arbejder for de grønlandske
synspunkter indefra.
Island har været stor støtte
Begge har deltaget i forhandlingerne om at opdatere
Helsingforsaftalen og sikre mulighed for en ny og ligeværdig rolle for de
selvstyrende områder.
- Vi har kæmpet i flere måneder og til at starte med var det
svært. Men der er sket en ændring, og Island har været en kæmpe støtte for os,
siger Doris J. Jensen og forklarer, at modstanden mod ændringer kom fra
Sverige, Norge og Finland.
Danmark støtter Grønland i at blive en fuldgyldigt medlem af
vennekredsen. Og det er på høje tid at udvide den kreds, understreger
politikerne fra Grønland:
- Lige nu sidder vi som en del af den danske delegation, med
kun to medlemmer. Det føles som et levn fra kolonitiden, og vi er i år 2024, og
heldigvis er kolonitiden ovre. Vi har ret til at blive behandlet som et land
som alle andre nordiske lande, lyder det fra Mariane Pavisen.
I øjeblikket er Selvstyret ved at evaluere samarbejdet i
Nordisk Råd, og Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt forventer at evalueringen vil
ligge klar sidst på året eller i starten af næste år.