Forskning i grønlandsk gletsjermel bliver bemærket af Nordisk Råd.
Det vakte opsigt, da Minik Rosing på Future Greenland i 2015 første gang fortalte om sin forskning i gletsjermel.Foto: Jesper Hansen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Professor
Minik Rosing er blevet nomineret til Nordisk Råds Miljøpris 2025.
Det sker for
hans forskning i grønlandsk gletsjermel, der både kan styrke
fødevareproduktionen og samtidig kan bidrage til at reducere CO2-udledningerne,
skriver Nordisk Råd i en pressemeddelelse.
Professor
Minik Rosing er blevet nomineret til Nordisk Råds Miljøpris 2025.
Annonce
Det sker for
hans forskning i grønlandsk gletsjermel, der både kan styrke
fødevareproduktionen og samtidig kan bidrage til at reducere CO2-udledningerne,
skriver Nordisk Råd i en pressemeddelelse.
Den
fornemme pris uddeles på Nordisk Råds session i Stockholm den 28. oktober ved
en særlig prisoverrækkelse. Prissummen udgør 300.000 danske kroner.
Alle
kan indstille kandidater til Nordisk Råds Miljøpris. I år er der indkommet i
alt 71 forslag. Blandt forslagene har en bedømmelseskomite udvalgt i alt 8
nominerede – heriblandt altså Minik Rosing.
Et
videnskabeligt gennembrud
Gletsjermel findes overalt i Grønland – blandt andet her på den store mudderbanke ved udløbet af Watson River i Kangerlussuaq.Foto: Jesper Hansen
I
nomineringen hedder det blandt andet:
”Minik
Rosing har dokumenteret, hvordan det fine mineralholdige materiale,
gletsjermel, der naturligt dannes under Grønlands Indlandsis, kan anvendes til
såkaldt forstærket forvitring. Når gletsjermel spredes på landbrugsjord,
reagerer det kemisk med kulsyre fra atmosfærisk CO₂ – en naturlig proces, som
dermed bindes i jorden og ikke vender tilbage som drivhusgas. Forsøg viser, at
ét ton gletsjermel kan binde op til 14,5 kg CO₂ spredes det på blot én hektar,
kan det reducere atmosfærisk CO₂ med op til 728 kg.
Ud
over klimaeffekten har gletsjermel en positiv virkning på udbyttet i
landbrugsjord – især i tropiske og subtropiske regioner, hvor jorden ofte er
udvasket og næringsfattig. Forsøg i Ghana har vist op til 35 procent højere
høstudbytte på majsmarker, hvilket gør teknologien særligt relevant i globale
områder med høj fødevareusikkerhed.
Projektet
er et videnskabeligt gennembrud, men også en praktisk løsning, der kan
inspirere civilsamfund, landbrugere og beslutningstagere verden over. Det
rummer tilmed et enestående skaleringspotentiale, idet gletsjermel produceres
naturligt i Grønland i mængder langt større, end der kan udvindes, og
teknologien kræver ingen kunstige processer – kun transport, lokal forankring
og vidensdeling.”
Sermitsiaq
har forsøgt at få en kommentar fra Minik Rosing. Det kan desværre ikke lade sig
gøre, da professoren i øjeblikket er på feltarbejde i Isua.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.