Marita Jessen: Døve i yderdistrikter er ensomme

Med udgangspunkt i Inatsisartuts lov om støtte til personer med handicap, der fastslår at alle personer med handicap har ret til at udvikle sig og udnytte deres potentiale også gennem uddannelse eller på arbejdsmarkedet, så ønsker Marita Jessen (IA) at vide, hvilke muligheder døve og hørehæmmede har for at få tegnsprogstolkning, og hvilke mulige tolke, der findes.

- Ud fra min erfaring, som borgerrådgiver i Tilioq, og møder og dialog med døve og hørehæmmede, så er det forfærdelige forhold for døve i Grønland, som ikke kan accepteres, fordi de har så begrænsede muligheder. Som døve er de en minoritet med handicap, og det er meget synligt, at ingen tager sig ordentligt af dem, siger Marita Jessen.

Der findes ingen præcise tal for, hvor mange døve og hørehæmmede, der lever i Grønland. Tidligere har der været en skole og et hjem for døve i Sisimiut, men nu lever de spredt forskellige steder, isoleret og ensomme i kysten, og deres muligheder for tegnsprogstolkning er lige dårlige, mener Marita Jessen.

- De lever spredt i kysten. Mange af dem er ensomme, og der er nogen, som ønsker at flytte til Danmark. De har begrænset adgang til arbejdsmarkedet og til at tage sig en uddannelse, og de har begrænsede hjælpemidler til rådighed eller begrænset adgang til en tegnsprogstolk. Jeg ved, at der er en tegnsprogstolk, der kan tale grønlandsk, hvor der er stor efterspørgsel på vedkommende, siger Marita Jessen.

Døves ret til uddannelse og tolk

Marita Jessen vil gerne vide, hvilke muligheder, der er for døve og hørehæmmede, når de gerne vil tage en uddannelse, og hvem der sørger for at sikre dem hjælpemidler og hvem der tager initiativ.

- Du kan som hørende og seende uden problemer gå til lægen, tage ud og handle, gå på arbejde eller studier, men de døve har brug for tegnsprogstolkning i deres hverdag, og nogle er så isoleret fra resten af samfundet, at de er ensomme, og det er uacceptabelt. Alle har ret til at deltage i samfundet.

- Det er ikke nok, at døve skriver sparsomt på dansk i et stykke papir, når de kontakter lægen, de har lige så meget ret til at sige deres mening og har ret til en tegnsprogstolk, siger Marita Jessen.

Døve og hørehæmmede har behov for at bruge virtuelle kommunikationskanaler via internet, når de skal i kontakt med andre, siger Marita Jessen, som spørger Naalakkersuisut gennem paragraf 37-spørgsmål, om der findes mulighed for tilskud til at dække hele eller dele af udgifterne til internet.

- Sidst jeg havde en samtale med en døv borger, som bor i en anden by, havde vedkommende ikke adgang til internet, hvor vi forsøgte at opfordre den døve til at kontakte kommunen, så vi kan komme i kontakt med hinanden via internettet. Men mange døve er på førtidspension og har ikke økonomi til at betale for et internet-abonnement, siger Marita Jessen.