- Der har været
over 200 medlemmer af Landsrådet gennem tiderne, så de er jo faktisk
bedsteforældre eller oldeforældre til en stor del af befolkningen, så jeg vil
gerne kunne give sådan en bog, som en gave, hvor man lærer om sine forfædre.
Sådan siger
25-årige Kenneth Wehr, der blev kandidat i grønlandsk og arktiske studier fra
Københavns Universitet.
- Der har været
over 200 medlemmer af Landsrådet gennem tiderne, så de er jo faktisk
bedsteforældre eller oldeforældre til en stor del af befolkningen, så jeg vil
gerne kunne give sådan en bog, som en gave, hvor man lærer om sine forfædre.
Sådan siger
25-årige Kenneth Wehr, der blev kandidat i grønlandsk og arktiske studier fra
Københavns Universitet.
Han kommer til
Nuuk næste måned, hvor han håber på at få adgang til arkiverne på
nationalmuseet.
Han har et klart
mål med sommerbesøget: at finde oplysninger på Landsrådsmedlemmer til et bogprojekt,
han ikke helt kan slippe, om tidsperioden med Landsrådet.
Kenneth Wehr har
nemlig en kæmpe kærlighed til Grønland og kulturen, som han mere end gerne vil
være med til at bevare.
Kenneth Wehr stammer
oprindeligt fra Tyskland og har haft en dyb fascination for Grønland i snart 10
år nu, faktisk siden han var med på den første Aida-krydstogtstur i Grønland,
med sin mormor. Turen gjorde så stort et indtryk på ham, at han besluttede sig
for at lære dansk for derefter at lære grønlandsk.
- Og det har jeg
gjort, siger han.
Mange kender ham nok
primært som den unge gut, der har skrevet over 2000 velresearchede
Wikipedia-artikler på tysk om Grønland. For nylig blev han også hyret ind af
Danmarks Nationalleksikon (lex.dk), til at varetage nogle af leksikonets emner
om Grønland.
Tomme ord
Efter endt
kandidatuddannelse, åbnede han i november sin egen lille en virksomhed, hvor
han tilbød sine evner som slægtsforsker og med salg af landkort. Det havde han
forstået, var en mangelvare og den mangelvare var han god til, så det hun
besluttede han sig for at fylde ud.
Det har vist sig
ikke at holde stik. Der er helt stille i virksomheden. Ingen bestiller stamtræ
og kun to landkort er blevet solgt.
Det er på trods
af, at han – bogstavelig talt – har banket på døre og snakket med butikker,
myndigheder og folk.
Noget så simpelt
som et svar på de mails, han sender ud, får han ikke svar på.
- Når man retter
en henvendelse til en myndighed i Grønland, så får man aldrig svar. Det er så
frustrerende! Man kan ikke arbejde på den måde, siger han.
Benzinen er altså
meget tæt på at være brugt op og ingen fylder ham op.
Vil Grønland
vitterligt gerne bevare og forstærke sin kultur eller om det bare er tomme ord,
spørger han.
- Hvis man gerne
vil gøre noget for kulturen, så må man også gøre en indsats, siger han.