Det kan være koldt og farefuldt at være et lille lam i
den grønlandske natur. De fleste steder kan det faktisk ikke lade sig
gøre.
Men der er en lomme i syd, hvor fåreholderne med stor
ihærdighed, stærke traditioner og kærlighed til deres fag holder liv i det
stolte og traditionsrige erhverv.
Nogle gange bliver lammet og moderfåret væk fra hinanden
i naturen, eller der opstår en pludselig trussel. Så bræger de, og de holder
først op, når de har fundet hinanden og faren er drevet over i flokken.
Men desværre sker det også, at moderfåret bliver ved med
at kalde, og lyden gjalder mellem fjeldene, og den bliver ved længe.
Havørnene
Hvert sommerhalvår forsvinder og dør mange lam,
og det er en belastning for en i forvejen trængt fåreavlerbranche. Fåreavlerne
gør, hvad de kan for at reducere udfordringen, men problemet kan aldrig fjernes
helt, og har altid været der.
Men det koster dyrt at miste lam. Og der er
selvfølgelig også et følelsesmæssigt aspekt forbundet med det for fåreholderne.
Blandt andet er det en belastning ikke at vide, hvad der er sket.
Men nu er der skabt større viden på området.
Naalakkersuisut blev pålagt af Inatsisartut på
Efterårssamlingen i 2022 at undersøge de faktorer, der påvirker lams forsvinden
og død; det skete som en udløber af en offentlig debat om den totalfredede
havørns mulige medskyld.
En grundig proces blev sat i værk, og departementet for
Natur og Miljø har nu sendt en foreløbig undersøgelse i høring om lammedødeligheden. En
rapport, som også omfatter en vigtig beskrivelse - eller måske et skøn - af udviklingen i antallet af
havørne i Sydgrønland og mulige adfærdsændringer hos havørnene.
Men før de foreløbige resultater oprulles her, så lad os
starte med at stille spørgsmålet videre til Suulut Hansen, formand for Savaatillit
Peqatigiiffiit Suleqatigiissut, som driver sit eget sted i Qassiarsuk.
- Hvorfor forsvinder og dør lam i naturen?
- Der er mange mulige grunde til, at de forsvinder om
sommeren. Hvis du taler om rovdyr, så er der ræve, havørne og helt sikkert også
isbjørne, som jager dem, når de er i området, svarer Suulut Hansen.
- Hvad tror du? Er det 10-15 procent
af tilfældene, som havørnene er blandet ind i?
- Måske er det mere, måske op til 30 procent. Der er helt
sikkert kommet flere havørne til vores område de seneste tiår, og de går efter,
hvad de kan få, når de er på jagt efter mad, svarer han.
- Hvor stor bekymring vækker det hos
jer fåreholdere?
- Det er et væsentligt problem, men kun en ud af mange
udfordringer for branchen i disse år, svarer Suulut Hansen.
Mange forskellige årsager
Den 20 sider lange undersøgelse af lammedødeligheden peger helt overordnet på, at der er “en kompleks
sammensætning af faktorer” bag de mange lammetab, som varierer fra
år til år og fra lokalitet til lokalitet.
- Pludselig vejromslag og sne nævnes som de mest udbredte årsager,
efterfulgt af havørne, står der i rapporten.
Der nævnes over 15 forskellige mulige bud på, at lammene forsvinder og dør, herunder hunde- og ræveangreb, sygdom, manglende moderinstinkt hos fåret
og dermed afvisning af lammet, krybskytteri, og at nogle lam kan komme til at
sidde fast i hegn.
Som en del af undersøgelsen er der også en beskrivelse af havørnen, hvor dens tilstand angives:
- Den er blandt verdens mest isolerede og sårbare fuglepopulationer med en bestand på maksimalt 200 ynglepar i Vestgrønland. Bestanden er stabil, men ikke i vækst som i Europa, fremgår det af fakta-boksen.
40 fåreholdere
I sagens natur vil det ofte være vanskeligt for
fåreavlerne med sikkerhed at angive dødsårsagen, hvilket da også afspejles af
interview-svarene i rapporten.
For fåreavlerne er lammene en værdifuld ressource, og de
betragter ifølge rapporten det som “markant og betydningsfuldt” at miste mange lam. Der er gennemført interviews med mere end 40 fåreholdere, som blandt
andet beretter, at “nogle havørnes adfærd ser ud til at have ændret sig, og at
havørne nu oftere ses i flok”.
- Fåreholdere nævner desuden, at rovfuglene aktivt jager
lam om sommeren, står der i rapporten, som også angiver, at ørne måske går på
vingerne for at finde alternativer til de foretrukne fjeldørreder, som vistnok
er i nedgang.
Vejret og klimaet kan være en ikke uvæsentlig faktor for lammetabene.
- Generelt kan sen snesmeltning, tørkeperioder, tidlige
frostperioder eller pludselige vejromslag have væsentlig betydning for lammenes
overlevelse i fjeldet. Lammene er særligt sårbare i de første uger efter
udsætningen i fjeldet, og vådt og koldt vejr i denne periode kan påvirke
lammenes overlevelse, angives det i rapporten
Drukneulykker
Ifølge undersøgelsen, som præsenteres for
politikerne på Efterårssamlingen, er forsøget tydeligvis at give et meget
nuanceret billede af situationen. Blandt andet slås det fast, at det kan være vanskeligt
at vurdere, hvorvidt et dødt lam er dræbt af en havørn, eller om det er druknet
i forbindelse med krydsning af elve og efterfølgende er blevet fundet og taget
af en havørn. Det konkluderes også, at yderligere undersøgelser vil være godt:
- Blandt andet er usikkerheden med hensyn til årsagen til
lams forsvinden eller død pt. stor. For at kunne drage mere præcise
konklusioner bør interviewundersøgelserne derfor suppleres med andre
datakilder, herunder veterinærdata, feltobservationer og vildtundersøgelser, og
over længere tid, opsummeres det i rapporten.
Ifølge den vedtagne strategi for landbrugserhvervet er
ambitionen for fåreavler-erhvervet frem mod 2030 at opnå en produktion af lam
på omkring 23.000-28.000 slagtelam årligt.
Grønlands Naturinstitut skriver på sin hjemmeside, at havørnen har været totalfredet siden 1973 og er særligt sårbare overfor forstyrrelser i perioden marts til juli.
- En enkelt langvarig forstyrrelse ved reden kan medføre, at fuglene opgiver et yngleforsøg, skriver Naturinstituttet.
