Grønland
kan bryste sig af næsten total lighed mellem kønnene, når det kommer til Selvstyrets
vigtige bestyrelsesposter.
I
de selvstyreejede bestyrelser er der ganske vist en marginal overvægt af mænd,
men langt flere kvinder i forhold til situationen i mange andre lande: 54
procent er mænd og 46 procent er kvinder.
Grønland
kan bryste sig af næsten total lighed mellem kønnene, når det kommer til Selvstyrets
vigtige bestyrelsesposter.
I
de selvstyreejede bestyrelser er der ganske vist en marginal overvægt af mænd,
men langt flere kvinder i forhold til situationen i mange andre lande: 54
procent er mænd og 46 procent er kvinder.
Ifølge
den nye arbejdsmarkedsredegørelse for 2024, som naalakkersuisoq Bentiaraq
Ottosen (A) præsenterer, halter det dog, når det kommer til direktørposterne i Selvstyrets
virksomheder. De ledes primært af mænd.
-
Fordelingen er her: 71 procent mænd og 29 procent kvinder.
AG
har ikke fundet noget præcist internationalt sammenligningsgrundlag for det
øverste cheflag, men i Danmark er der 16 procent kvinder ud af det samlede
antal direktører på knap 300.000. Så
selv på dét punkt – direktørposterne - står det altså nogenlunde til på
ligestillingsfronten i Grønland. I Naalakkersuisut er der i øvrigt fire kvinder
og seks mænd, mens der i den danske regering er ni kvinder og 16 mænd.
I
arbejdsmarkedsredegørelsen er der også tal for, hvordan det går med et meget
vigtigt pejlemærke for ligestillingen mellem ham og hende? - Lønniveauet er
højere hos mænd generelt, selvom kvinderne er bedre uddannede, fastslås det.
7
af 10 ufaglærte
To
store temaer i arbejdsmarkedsredegørelsen er mangel på arbejdskraft og formelle
kompetencer.
-
Særligt skal der lægges mærke til ældreområdet, hvor næsten 70 procent er
ufaglærte. Det er et område, som der er stort fokus på, står der i rapporten.
Der
er flere lyspunkter i redegørelsen. For eksempel er antallet af fuldtidsansatte
vokset med 1.834 – fra 27.505 til 29.339. De brancher, hvor der er blevet færre
ansatte, er kommunikation, fast ejendom, landbrug, offentlige tjenester og
undervisning.
Blandt
øvrige positive ting er, at hundredvis af seniorer vælger at fortsætte med at
arbejde, selvom de har nået pensionsalderen, og at der generelt er langt flere uddannede
i dag end for årtier siden.
-
Hvis man kun har fokus på de seneste år, kan det blive svært at se, at der er
forbedring år for år, tilføjes det dog i rapporten.
Redegørelsen
tager også fat på den udfordring, at folk føler, at de har færre penge, selvom
de knokler.
-
Det er især fødevareprisernes udvikling som gør, at købekraften er lavere, står
der i redegørelsen, som også har et bud på, hvad de anstrengte vilkår gør ved
folk: Mange foretager et jobskifte i håb om at tjene flere penge for at gøre
noget ved deres økonomiske situation.
