Kina sender ubemandet fartøj mod Månens bagside
Over to måneder skal ubemandet rumfartøj på "Chang'e-6" -missionen indsamle prøver fra Månens bagside.
Long March-5-raketten, Kinas største raket, blev opsendt klokken 17.27 Beijing-tid - det svarer til 08.27 grønlandsk tid fra øen Hainan.
Hector Retamal/AFP/Ritzau Scanpix
Et ubemandet kinesisk rumfartøj er fredag blevet opsendt fra en base på øen Hainan med et mål om at nå Månens bagside.
Long March-5-raketten, Kinas største raket, blev opsendt klokken 17.27 Beijing-tid svarende til 08.27 grønlandsk tid.
Nu skal det ubemandede fartøj på en to måneder lang mission, hvor målet er at indsamle sten- og jordprøver fra Månens bagside - den del, der vender permanent væk fra Jorden.
Missionen, som kaldes "Chang'e-6", er den første af tre kinesiske missioner, som over de næste år skal bane vejen for, at Kina kan gennemføre en bemandet månelanding.
- Lidt af et mysterium
I 2020 lykkedes det ved "Chang'e-5" -missionen at indsamle prøver på forsiden af Månen. Det var første gang i mere end fire årtier, at en sådan indsamling af prøver fra Månen blev gennemført.
Den seneste affyring er endnu en milepæl for Kinas rumprogram.
- Det er lidt af et mysterium for os, at Kina har været i stand til at udvikle så ambitiøst og succesfuldt et program på så kort tid, siger Pierre-Yves Meslin, en fransk forsker, der har været med til at udvikle et instrument på rumfartøjet.
Forskere, diplomater og embedsmænd på rumfartsområdet fra Frankrig, Italien, Pakistan og Det Europæiske Rumagentur (ESA) var til stede ved fredagens opsendelse.
Alle har de samarbejdet med Kina om at få nyttelast, der skal bidrage til undersøgelserne, med om bord på rumfartøjet.
Ingen amerikanske ansøgninger
Ingen amerikanske organisationer ansøgte om at få nyttelast med om bord.
I amerikansk lovgivning forbydes samarbejde mellem Kina og den amerikanske rumfartsadministration, Nasa.
Neil Melville-Kenney, som arbejder for ESA og har samarbejdet med kinesiske forskere, siger, at "Månens bagside er omgærdet af mystik, fordi vi helt bogstaveligt ikke kan se den".
- Vi har aldrig set den bortset fra sonder og meget få mennesker, som har været på den anden side, siger Neil Melville-Kenney.
Når sonden er blevet adskilt fra raketten, vil det tage fire til fem dage, før den når Månens kredsløb. Tidligt i juni ventes den at lande.
På Månen er det planen, at sonden skal bruge to dage på at indsamle to kilo prøver, før den vender tilbage til Jorden. Her ventes den at lande i Det Indre Mongoliet - en selvstyrende region i Kina.
Kina iværksatte sin første "Chang'e"-mission i 2007. Navnet Chang'e stammer fra en månegudinde i kinesisk mytologi.
/ritzau/Reuters