Erhvervslivet
har udtrykt bekymring for, at der vil opstå alvorlig mangel på
overnatningsfaciliteter i forbindelse med ibrugtagning af den nye
atlantlufthavn i Nuuk.
Og man frygter samtidig, at tilsvarende problem vil
opstå henholdsvis i Qaqortoq og Ilulissat, når lufthavnsbyggerierne er færdige med
åbning af ruteflyvningerne ud til den store verden til følge i de kommende år.
Erhvervslivet
har udtrykt bekymring for, at der vil opstå alvorlig mangel på
overnatningsfaciliteter i forbindelse med ibrugtagning af den nye
atlantlufthavn i Nuuk.
Og man frygter samtidig, at tilsvarende problem vil
opstå henholdsvis i Qaqortoq og Ilulissat, når lufthavnsbyggerierne er færdige med
åbning af ruteflyvningerne ud til den store verden til følge i de kommende år.
- Hvis
man skal sikre, at der er overnatningsfaciliteter nok i disse benævnte byer, er
man nødt til at tænke i alternative baner, mener Jens NapãtôK’, Naleraq, som er
medlem i Inatsisartut og 1. viceborgmester i Avannaata Kommunia.
Han
har derfor fremsat et paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut, om
skolelokalerne kan lejes ud i forårs- og sommermånederne, og man på den måde
samtidig kan bruge indtægterne til renovering, forskønnelse samt anskaffelse af
nye udstyr til skoleundervisningen.
Anerkender
behovet
Ifølge
Nivi Olsen, Demokraatit, som er Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt
og Kirke, anerkender Naalakkersuisut, at der i visse lokalsamfund kan være
behov for at tænke kreativt i forhold til brugen af offentlige bygninger og
indtægtsdækning til drift og vedligehold.
- Anvendelsen
af folkeskolernes bygninger uden for undervisningstiden - eksempelvis som
midlertidige overnatningssteder i forårs- og sommermånederne - er et spørgsmål,
der i første omgang henhører under kommunernes beslutningskompetence, da
folkeskolebygningerne er kommunalt ejede, siger Nivi Olsen, der samtidig
understreger, at der er flere faktorer, man skal tage hensyn til.
Konkurrenceloven
Nivi
Olsen påpeger blandt andet i sit svarbrev til Jens NapãtôK’, at det er op til
den enkelte kommune at vurdere og beslutte, hvorvidt og hvordan
skolebygningerne kan anvendes til andre formål uden for skoletiden.
- Det
skal ske med respekt for eksisterende udlejningsaktører, således at der ikke
sker konkurrenceforvridning i relation til private udlejere, fastslår hun.
Konkurrenceloven
indebærer blandt andet, at offentlige myndigheder ikke må yde støtte, som kan
forvride konkurrencen i forhold til private aktører.
Hun
oplyser samtidig, at Naalakkersuisut generelt har forståelse for ønsket om at
udnytte eksisterende offentlige faciliteter mere fleksibelt, og hun ser
potentiale i løsninger, der kan bidrage til lokal udvikling, herunder
eksempelvis i forbindelse med turisme eller større begivenheder.
Hun
understreger dog også vigtigheden om, at enhver alternativ anvendelse af
skolebygninger ikke må kompromittere deres primære funktion som skolebygning.
Nej
til færre skoledage
Jens
NapãtôK’, der også er lærer vil også vide, om Naalakkersuisut kan være
interesseret i at mindske antallet af skoledagene for eleverne. Men det er
ifølge Naalakkersuisoq for Udannelse en klar prioritet for Naalakkersuisut, at
alle elever i folkeskolen trives, udvikler sig og lærer mest muligt.
- Det
er gennem et stærkt fagligt og pædagogisk fundament i folkeskolen, at eleverne
får de nødvendige kundskaber og kompetencer til at klare sig godt - både
personligt og som borgere i samfundet, samt som deltagere på fremtidens
arbejdsmarked.
- På
denne baggrund er Naalakkersuisut ikke interesseret i at mindske antallet af
skoledage for folkeskoleelever. Tværtimod bør undervisningstiden udnyttes bedst
muligt til at styrke elevernes udbytte af skolen, fastslår Nivi Olsen.
Det
er nemlig Naalakkersuisuts vurdering, at hensynet til eleverne og pædagogikken
altid bør veje tungere end økonomiske eller logistiske hensyn, herunder
eventuelle indtægtsmuligheder forbundet med midlertidig brug af skolebygninger
til andre formål, fremgår i svaret.
- Sådanne
overvejelser bør aldrig ske på bekostning af elevernes ret til stabil,
kontinuerlig og fagligt kvalificeret undervisning, understreger hun.
Ifølge
lovgivning på folkeskoleområdet skal et skoleår omfatte fra 200 til 240
skoledage.
Sidste
år offentliggjorde Naalakkersuisut Uddannelsesstrategien 2024-2030, hvori der
blandt andet er besluttet, at der skal gennemføres en evaluering af kvaliteten
i folkeskolen.