“Ingen skal gå i frygt for fordomme”

Tre danske ministre er blevet bedt om at svare på, hvad der gøres for blandt andet at hjælpe unge grønlændere i Danmark – samt øge danskernes viden om Grønland, så fordomme kan nedbrydes

Trivslen skal øges blandt unge, grønlandske studerende i Danmark – og danskernes viden om grønlandsk historie, kultur og moderne samfundsforhold skal øges, medgiver regeringen.
Offentliggjort

Hvad sker der i Danmark i forhold til at give grønlændere og unge studerende et endnu bedre liv, hvor de slipper for den uvidenhed, som kan føre til fordomme.

Det er, kogt ind til benet, det spørgsmål, som tre danske ministre er blevet bedt om at svare på.

Hvad sker der i Danmark i forhold til at give grønlændere og unge studerende et endnu bedre liv, hvor de slipper for den uvidenhed, som kan føre til fordomme.

Det er, kogt ind til benet, det spørgsmål, som tre danske ministre er blevet bedt om at svare på.

Ifølge integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) påhviler der Danmark en særlig forpligtelse i forhold til de 17.000-18.000 grønlændere i landet.

- Ingen, uanset baggrund, skal gå i frygt for at blive udsat for fordomme og diskrimination. Og jeg mener, at vi har et særligt ansvar over for grønlændere i Danmark på grund af vores fælles historie, fremhæver Kaare Dybvad Bek i et såkaldt §-20-svar, som folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) netop har modtaget.

Hun siger til AG, at hun allerede er klar til at følge op på emnet.

- Jeg skal mødes med udlændingeministeren i næste uge, hvor det skal handle om at få sat endnu flere initiativer i værk, når det kommer til handlingsplanen mod racisme. Det gælder om at udvide indsatserne mest muligt for at mindske fordommene, siger hun.

35 millioner

Aaja Chemnitz har henvendt sig til de tre ministre for integration, undervisning og uddannelse for at få en status på arbejdet med at udvide danskernes viden om Grønland. Herunder ønsker hun at vide, hvordan det går med indsatsen hos den statslige enhed, der organiserer arbejdet med at sikre ligebehandling.

Aaja Chemnitz tager i sine spørgsmål udgangspunkt i den seneste årsrapport (2024) fra Institut for Menneskerettigheder, som lister en række anbefalinger om ligebehandling – og blandt andet også henviser til en undersøgelse fra forrige år.

Den viser, at næsten alle (82 procent) af de grønlandske studerende har oplevet, at danske medstuderende ved ’rigtig lidt’ eller ’lidt’ om det moderne Grønland. Hvilket ifølge de unge kan fastholde fordomme og skabe en ulige relation.

Af instituttets årsrapport fremgår også, at staten skal arbejde aktivt for at sikre, at grønlændere kan bevare grønlandsk sprog, kultur og identitet; og at grønlændere i Danmark inkluderes i arbejdet med at skrue de rette indsatser sammen.

- Ligebehandling af grønlændere er en vigtig prioritet for regeringen, og jeg er glad for, at vi har taget et vigtigt skridt imod et langsigtet og målrettet arbejde, fastslår Kaare Dybvad Bek.

Han oplyser, at den statslige enhed, der påbegyndte sit arbejde for to en halv måned siden (1. marts), overvåger iværksættelsen af de 12 initiativer i regeringens handlingsplan mod racisme.

- Til dette har vi afsat en ramme på 35 millioner kroner frem mod 2028. Og i den proces vil jeg også prioritere, at arbejdet sker med respekt for bevarelsen af grønlandsk kultur og sprog samt inddragelse af grønlandske aktører, skriver Kaare Dybvad Bek

På kanonlisten

For Aaja Chemnitz handler nedbrydning af fordomme blandt andet om at øge de yngre generationers indsigt i nutidens Grønland.

Overfor den danske undervisningsminister, Mathias Tesfay, henviser hun i et §-20-spørgsmål til en anbefaling fra Institut for Menneskerettigheder, som går ud på, at undervisningen i rigsfællesskabet – og de to nordlige landes indretning – ikke udelukkende forbeholdes historiefaget.

Ifølge Tesfay, er det “afgørende” for regeringen, at danske børn lærer om Grønland og Færøerne.

- Det er obligatorisk, understreger han.

Litteratur fra Grønland og Færøerne er på vej til at blive en del af den såkaldte kanon-liste – altså de vigtigste bøger, som eleverne skal stifte bekendtskab med i deres skoletid.

- Fra skoleåret 2026/2027 bliver rigsfællesskabets forfattere en del af danskfagets litteraturkanon på de gymnasiale uddannelser, oplyser ministeren og oplyser i sit svar til Aaja Chemnitz, at der er afsat i alt 16 millioner til at udgive lærebøger om det nutidige Grønland og Færøerne – og om kolonitiden.

- Det er både oplagt og aktuelt også at undervise om rigsfællesskabet i andre fag end historie, herunder i dansk, samfundsfag, biologi, kemi og geografi, mener Matias Tesfaye, som er er åben for at drøfte yderligere indsatser.

Støttepersoner

Den danske forsknings- og uddannelsesminister, Christina Egelund (M), har også blikket rettet mod de grønlandske studerende i Danmark. Hun glæder sig over, at der via den nordatlantiske pulje er fundet midler til at lave mentor-ordninger for de unge – samt andre indsatser, som hjælper de studerende i deres nye hverdag

- Der er afsat midler til initiativet frem til 2028. Det er forankret hos Det Grønlandske Hus i Aarhus, som udvikler de konkrete indsatser, oplyser Egelund.

Aaja Chemnitz minder om i sin henvendelse til regeringen, at Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at regeringen bør øge indsatsen for nytilkomne grønlandske studerende for at øge trivslen. Hun henviser også til studenterorganisationen Avalaks ønsker.

- Er der mere lydhørhed hos regeringen i denne tid end normalt?

- Jeg synes faktisk, der er en ret høj “succesrate”, når jeg stiller spørgsmål til ministre. Det var også gennem et §-20-spørgsmål fra mig, at det er endt med, at der kommer grønlandske pas. Det er nok muligt at få lidt mere igennem nu end tidligere, svarer Aaja Chemnitz.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS