Inatsisartut om sorgorlov: Ny fond som mulig løsning

Barselsfonden bør ikke udvides til at omfatte orlov til personer, der har mistet en nær pårørende. I stedet skal Selvstyret undersøge mulighederne for at oprette en ny fond til sorgorlov.

Selvstyret skal undersøge mulighederne for at lovgive om en ny fond, der kan sikre orlov til personer, som har mistet deres børn, ægtefælle eller samlever.

Håbet om en grønlandsk sorgorlov lever stadig, om end realiseringen formentlig ligger længere ud i fremtiden end først antaget:

- Jeg var naturligvis ked af, at mit forslag ikke blev accepteret direkte. MEN… jeg er glad for at vide, at håbet ikke vil ophøre, og at arbejdet vil begynde, fastslår Peter Olsen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit, i et facebook-opslag efter Inatsisartut havde færdigbehandlet hans forslag på dette års forårssamling.

Håbet om en grønlandsk sorgorlov lever stadig, om end realiseringen formentlig ligger længere ud i fremtiden end først antaget:

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Historier som denne kræver abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

- Jeg var naturligvis ked af, at mit forslag ikke blev accepteret direkte. MEN… jeg er glad for at vide, at håbet ikke vil ophøre, og at arbejdet vil begynde, fastslår Peter Olsen, medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit, i et facebook-opslag efter Inatsisartut havde færdigbehandlet hans forslag på dette års forårssamling.

Politikeren erkender dermed, at det ikke var muligt at samle flertal for hans oprindelige forslag, som ville udvide den eksisterende barselslov og -fond.

Her var tanken, at barselsfonden skulle omfatte retten til at holde op til tre måneders fri, hvis man havde mistet et barn eller en ægtefælle eller samlever.

Imidlertid trak Naalakkersuisut i bremsen ved førstebehandlingen af forslaget.

Trods stor sympati for ”det gode forslag” var der flere indvendinger mod forslaget, anførte naalakkersuisoq for sociale anliggender, familier, arbejdsmarked og indenrigsanliggender, Jess Svane (S), i sit svarnotat.

Helt grundlæggende skal en eventuel sorgorlov ikke forbindes med den eksisterende barselslov og den tilhørende fond:

- Naalakkersuisut mener ikke, at barselsloven er det rette sted at fastsætte rettigheder for personer, der mister en ægtefælle, lød det under førstebehandlingen fra naalakkersuisoq for sociale anliggender.

Ny fond som alternativ

I stedet fremsatte naalakkersuisoq derfor et ændringsforslag, der pålægger Naalakkersuisut at undersøge de lovgivningsmæssige muligheder for en fond til personer, der har mistet børn, ægtefælle eller samlever.

Fonden skal give ret til orlov uden de efterladte mister deres løn. Og det er meningen med undersøgelserne, at det skal munde ud i et lovforslag. De lovgivningsmæssige muligheder skal fremlægges for Inatsisartut til forårssamlingen næste år.

Der er med andre ord ikke tale om, at der vil blive fremlagt et forslag til en ny fond. For sporene med lovgivningsarbejdet til barselsfonden skræmmer: Mere end 10 år skulle det tage med drøftelser og forhandlinger mellem lovgivere og arbejdsmarkedets parter inden det endelig – den 1. juli 2020 – var tid for første arbejdsdag for barselsfonden.

Derfor mener Naalakkersuisut at det er utopisk at forestille sig en ny fond oprettes på under et år.

Fire hovedårsager

Peter Olsens oprindelige forslag blev, sammen med ændringsforslaget, behandlet af Inatsisartuts sundhedsudvalg.

I udvalgets betænkning kan man ud fra bilaget læse, at Naalakkersuisut især hæfter sig ved fire årsager til, at den eksisterende barselsfond ikke er en god løsning for at indføre en ret til orlov i forbindelse med sorg efter tab af pårørende.

For det første er barselsloven et regelsæt, der er henvendt til forældre. Derfor vil det være misvisende og kunne give dårlig retssikkerhed, hvis loven også pludselig omfatter borgere, der har mistet en partner.

For det andet blev barselsfonden til i samarbejde med det private erhvervsliv. Arbejdsgiverorganisationer med medlemmer i den offentlige sektor ønskede ikke at der blev oprettet en barselsfond for offentligt ansatte. Hvis denne gruppe ansatte sammen med studerende og selvstændige fremover også skulle være omfattet af barselsloven uden at arbejdsmarkedets parter var involveret, ville det bryde med den eksisterende politiske aftale med parterne.

ORDLYD ÆNDRINGSFORSLAG

”Naalakkersuisut pålægges at udrede de lovgivningsmæssige muligheder for at oprette en fond til at personer, som har mistet deres børn, ægtefælle eller samlever, kan få orlov uden at miste deres løn, med henblik på at udarbejde et lovforslag. De lovgivningsmæssige muligheder skal fremsættes til FM 25 (forårssamling 2025, red.). Udarbejdelsen skal ske ved samarbejde med de relevante fagorganisationer.”

For det tredje er barselsfonden kendetegnet ved en såkaldt refusionsordning. Det er ikke en egentlig fond men en refusionsordning og en omfordelingspulje. Fonden har ingen kontakt med borgere men behandler udelukkende refusionssager fra arbejdsgivere. Hvis sorgorloven ikke skal omfatte ret til løn, vil det kræve en fundamental ændring af barselsfondens sagsbehandling og administration.

Den fjerde hovedårsag til at fjerne en sorgorlov fra barselsfonden drejer sig om finansieringen af barselsfonden. Aktuelt er den finansieret af de private arbejdsgivere gennem arbejdsmarkedsafgiften samt et årligt indskud fra Selvstyret. Hvis en sorgorlov også skal omfatte offentligt ansatte, selvstændige og studerende, skal denne gruppe også være med til at indbetale til fonden. Det vil så igen medføre en mere kompliceret fondsfinansiering end nu.

Argumenterne fra Naalakkersuisut overbeviste sundhedsudvalgets flertal bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Demokraatit, som derfor indstillede til Inatsisartut at vedtage ændringsforslaget.

Citerede Thomas Helmig

Ved den afsluttende debat takkede Peter Olsen for at der bliver arbejdet videre med hans sorgorlovsforslag.

- Derigennem håber jeg, at vi i den nærmeste fremtid kan finde en ordning, således at det bliver muligt at få sorgorlov, sagde han.

Til sidst citerede politikeren den danske sanger Thomas Helmig, der i et interview med DR december sidste år fortalte om tabet af sin søn, Hugo, der døde i en alder af 24 år.

”Det er svært at tale om, men det skete har ændret resten af mit liv. Det gælder for mig, for min kone og for Hugos søskende. Det er meget lettere at tale om min fars død, som var 93 og som døde en naturlig død. Hugos død var helt unødvendig. Det var så tragisk, at jeg ikke kan sætte ord på eller fortælle, hvad der er sket. Man siger, at det er noget af det værste man kan opleve i sit liv. Jeg er meget enig i dette, og det kan jeg skrive under på. Ved så tragiske hændelser skal man have hjælp til at komme over det. Vi skal lære at leve med denne sorg resten af vores liv. Det er anstrengende, og jeg savner Hugo. Citat slut”

Derefter vedtog Inatsisartut ændringsforslaget fra Naalakkersuisut (se boks). Vi kan derfor se frem til forårssamlingen næste år, hvilke muligheder Selvstyret finder frem til for at lovgive om en ny fond til personer, der har mistet deres børn, ægtefælle eller samlever.

Abonnementer

Er du allerede abonnent? Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS