Ikke flere monsterhuse i Myggedalen

Sådan lød den hårdtslående titel på lokalplanen for de gamle bydele Myggedalen og Islandsdalen i Nuuk, som kommunalbestyrelsen vedtog i august 2018. 

Stramningen havde to afgørende formål: Dels at bevare områdets særpræg med små GTO’s typehuse på rad og række; dels at udvikle området som et attraktivt boligkvarter for den moderne familie.

Syv år senere må kommunalbestyrelsen erkende, at lokalplanen alligevel ikke var så restriktiv endda.

Smuthuller og fortolkningsmuligheder tillader boligejere at rive typehuse ned og bygge meget større huse i strid med lokalplanens ånd og hensigt. En udvikling, som samtidig medfører mange klager fra naboerne, som ser deres bydel bliver forandret til det ukendelige. Siden vedtagelsen af lokalplanen i 2018 har kommunen givet 10 tilladelser til at rive huse ned og opføre større huse på adressen.

Millionvillaer

Ejendomsmægler Thomas Rix, indehaver af Netbolig i Nuuk, har til stadighed huse i Myggedalen til salg.

– Myggedalen er et attraktivt boligområde, stille og historisk med det moderne Nuuk rundt om hjørnet, siger Thomas Rix til Sermitsiaq.

Netbolig har for tiden et GTO-typehus på Gertrud Raskvej til salg for 1.795.000 kroner. Huset fra 1959 er på 81 kvadratmeter - en kvadratmeterpris på 22.160 kroner.

Netbolig skriver specifikt i salgsannoncen, at huset kan renoveres eller udvides, men det kan også rives ned for at give plads til et nyt og større hus. Og der er folk i Nuuk, som er parate til at købe et hus for næsten to millioner kroner for straks at rive det ned og bygge et nyt hus. Lige som i TV-programmet »Hammerslag« er tre ting afgørende i Myggedalen: Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed.

Typehusene i Myggedalen, tegnet af GTOs arkitektkontor i 1950’erne og 1960’erne, var sjældent større end 80 kvadratmeter i grundplan.

– De gamle typehuse blev bygget til en hel familie, men de er for små til den moderne familie. Fornyelsen i Myggedalen skal ske med respekt for områdets historie og særlige karakter, men en alt for restriktiv lokalplan kan lægge hindringer i vejen for et nødvendigt kvalitetsløft, siger Thomas Rix.

Tidligere på året solgte Netbolig et hus på Gertrud Raskvej, som gennemgik forvandlingen: Et gammelt typehus blev revet ned og et nyt hus på 170 kvadratmeter blev bygget. Pris: 5.195.000 kroner – en kvadratmeterpris på 30.558 kroner.

– Huset blev solgt på et par uger, fordi det blev sat til salg til den rigtige pris, fortæller Thomas Rix.

Og den rigtige pris? Det er markedsprisen.

Tårnhøje sokler

Grønlands Tekniske organisation GTO byggede i 1950’erne og 1960’erne de mange typehuse i Myggedalen til familier, som flyttede til Nuuk i takt med bygdelukning og befolkningskoncentration.

Omkring årtusindeskiftet begyndte Myggedalen at ændre karakter. Flere og flere familier fik øje på stedets kvaliteter med ro og flot udsigt, og den daværende kommunalbestyrelse i Nuuk vedtog i august 2009 en lokalplan for området, som både skulle bevare og forny. Men det blev mest til fornyelse.

Sermitsiaq bragte i 2011 artiklen »Monsterhus i Myggedalen« om et lille hus, som blev revet ned og erstattet af et meget større hus. Det nye hus opfyldte lokalplanens begrænsninger til 1 ½ etager, men blev opført på en 5 ½ meter høj betonsokkel på det stærkt skrånende terræn mod Gertrud Raskvej.

Sermitsiaq bragte i 2017 artiklen »Kræver byggeri stoppet« om Nuuk Lokalhistorisk Forening, som protesterede mod opførelsen af et hus blot et stenkast fra domkirken. Igen var huset på 1 ½ etager, men det står på en enorm betonsokkel med front mod Islandsdalen.

Lokalplanen taler om »åben/lav bebyggelse« i 1 ½ etager, men med de enorme sokler er husene reelt opført i 2 ½ etager. Lokalplanen tillader, at kælderen udnyttes til teknik og opmagasinering, men ikke til beboelse. Flere monstersokler har døre og lys i vinduerne.

Måske bliver reglerne overholdt, måske ikke.

Inatsisartut-loven om planlægning og arealanvendelse, den såkaldte planlov, giver kommunen adgang til ethvert areal og enhver privat ejendom for at føre tilsyn og foretage opmålinger. Planloven pålægger samtidig bygningsejeren en pligt til at sikre, at forholdene er lovlige.

– Forvaltningen fører tilsyn i det omfang, som vore ressourcer tillader, og vi udsteder varsler om påbud, når forholdene ikke stemmer overens med tilladelserne, siger plan- og myndighedschef i Kommuneqarfik Sermersooq Runa Sværd til Sermitsiaq.

Barndommens gade

Formanden for Nuuk Lokalhistorisk Forening Orla Dalager er ikke imponeret over »den mest restriktive lokalplan« fra 2018.

– Lokalplanen har skabt mange øjebæ i det historiske kvarter, siger Orla Dalager til Sermitsiaq.

(Ordbogen forklarer: Øjebæ er en bygning eller anden arkitektonisk frembringelse, der er hæslig at se på og som virer skræmmende på omgivelserne).

– Dispensationer fra lokalplanen sidder løst hos den kommunale forvaltning, og folk med penge river ned og bygger stort. Det er stygt at se på, og det særpræg, som Myggedalen og Islandsdalen repræsenterer i Nuuk, bliver langsomt, men sikkert ødelagt af bygninger i strid med områdes byggeskik.

Orla Dalager er bekymret for denne udvikling.

– Mange har været barn i Myggedalen, og de husker den særlige ånd, som herskede i dette fisker- og arbejderkvarter. Som voksne vil de gerne vende tilbage til barndommens gade, men bliver forhindret af det tårnhøje prisniveau, som en hullet lokalplan har skabt i område. Nuuk Lokalhistoriske Forening protesterede voldsomt, men forgæves mod byggeriet ved domkirken i 2017.

– Vi er anerkendt som høringspart, når det gælder den gamle bydel i Nuuk, men kommunen lytter ikke til os, og slet ikke til beboerne, siger Orla Dalager.

Foreningen finder det helt nødvendigt at stramme lokalplanen, som varslet af kommunen. – Men med erfaringer fra den fejlslagne stramning i 2018 vil jeg se det virke, førend jeg tror på det, siger Orla Dalager.

Ny lokalplan på vej

Lokalplanen fra 2018 betegner Myggedalen og Islandsdalen som delvis bevaringsværdigt: Enkelte bygninger er bevaringsværdige og en del af området har en bevaringsværdig bebyggelseskultur.

– Området har en ganske særlig betydning for både byens indbyggere og besøgende. Derfor er det vigtigt, at bydelens arkitektoniske værdier bevares og beskyttes, skriver forvaltningen for anlæg og miljø i et notat til kommunalbestyrelsen.

Og forvaltningen slår alarm.

– De senere år er der opstået en tendens til at nedrive de oprindelige bygninger, som bliver erstattet af væsentligt flere kvadratmeter og væsentligt højere bygninger. Hvis kommunen ikke vedtager yderligere restriktioner, vil mange af områdets bygninger sandsynligvis blive erstattet med moderne huse, og en del af Nuuks udviklingshistorie vil forsvinde sammen med en væsentlig del af bygningskulturen.

Forvaltningen anbefaler, at der laves en ny lokalplan for Myggedalen og Islandsdalen, som udpeger hele området som bevaringsværdigt. Samtidig skal den kommende lokalplan sikre, at bygninger, der nedrives, kun opføres indenfor samme størrelse som den nuværende bygning.

På sit seneste møde valgte kommunalbestyrelsen at følge anbefalingen.