IA køber ikke milliard-aftalen ubeset

En uge før den vanskelige undskyldning i spiralskandalen i Nuuk trak statsminister Mette Frederiksen og Naalakkersuisuts formand Jens-Frederik Nielsen en kanin op af hatten:

En rammeaftale mellem staten og selvstyre på 1,6 milliarder kroner over fire år til en delvis drift af sundhedsvæsenet og den fulde etablering af en dybvandshavn i Sydgrønland og en lufthavn i Ittoqqortoormiit.

Siden har der været radiotavshed om detaljerne i aftalen, men både Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen understreger, at de to anlægsprojekter indgår i et tæt samspil mellem det danske forsvar og det grønlandske civilsamfund.

– Men hvor dyb er en dybvandshavn i Qaqortoq, og hvor lang er en landingsbane til overvågning af Nordøstgrønland, spørger Inuit Ataqatigiits Iddimanngiiu Jensen Bianco. Hun kender heller ikke svarene, men det er afgørende for det store koalitionsparti, at de to anlægsprojekter i Sydgrønland og Ittoqqortoormiit bidrager til udviklingen af det grønlandske samfund.

– Borgerne i lokalsamfundet, og ikke kun det danske forsvar, skal have gavn af den milliardstore aftale, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco til Sermitsiaq.

Færgeleje eller dybvandshavn

Borgmesteren i Kommune Kujalleq, Malene Vahl Rasmussen, fortalte Sermitsiaq i sidste uge, at »Projekt dybvandshavn« handler om Nuupiluk på nordsiden af Qaqortoq-halvøen, som bliver en del af færgeruten mellem Narsaq og Qaqortoq.

Det undrer Iddimanngiiu Jensen Bianco.

– Dybvandshavnen skal ifølge de kendte oplysninger benyttes af det danske forsvar og de grønlandske myndigheder, men den skal også være til gavn for udviklingen af vort land. Derfor skal vi tænke os godt om, inden den endelige placering bliver besluttet. Storisen skaber hvert år problemer for sejladsen i Sydgrønland, og vi kræver flere mulige placeringer undersøgt for at få den største gavn af havnen året rundt, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco. Og Inuit Ataqatigiit stopper ikke ved en dybvandshavn.

– Den danske stat skal også betale for andre anlægsprojekter til gavn for borgernes transportmuligheder, for eksempel en kanal ved Itilliarsuk, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco.

Netop denne kanal blev så sent som i 2021 drøftet i Inatssartut, men uden en afgørelse.

Kanalen skal gøre bådrejser mellem Qaqortoq og Alluitsup Paa både kortere og mere sikre, fordi fartøjer ikke længere skal sejle vest om Sarloq.

På grund af usikkerheden om detaljerne i rammeaftalen er der gisnet om, at valget af en dybvandshavn i netop Sydgrønland skyldes, at Naalakkersuisuts formand og borgmesteren i Kujalleq Kommune begge er medlem af Demokraatit.

– Jeg tror mere på, at placeringen skyldes et dansk ønske om at råde over en flådehavn i Sydgrønland som afløsning for Flådestation Grønnedal, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco.

Til gavn for Ittoqqortoormiit

Iddimanngiiu Jensen Bianco støtter den danske stats etablering af en lufthavn i Ittoqqortoormiit, hvor de danske penge samtidig kan skabe økonomi i landskassen til finansieringen af en lufthavn i Tasiilaq.

Men igen: – Er der tale om en regional lufthavn, som knytter Ittoqqortoormiit til det øvrige rutenet i Grønland, eller er der tale om en militær lufthavn, drevet af det danske forsvar i lighed med den nærliggende Mestervig.

– Lufthavnen i Ittoqqortoormiit kan ikke stå alene, men skal følges op af ændrede servicekontrakter, som sænker billetprisen for rejser til resten af landet, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco.

140 af rammeaftalens 400 millioner kroner går til drift af sundhedsvæsenet, og hun finder det naturligt, at lægesituationen i Ittoqqortoormiit bliver forbedret i samme pulje.

Inuit Ataqatigiit tager kravene til rammeaftalen med til forhandlinger, som naalakkersuisoq for finanser og skatter Múte B. Egede fører for tiden med partierne i Inatsisartut om næste års finanslov.

– Vi kræver at blive løbende informeret om anvendelsen af de 1,6 milliarder kroner i rammeaftalen, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco.

Det er Múte B. Egede, som sammen med den danske finansminister Nicolai Wammen koordinerer den videre proces med at nå målene i rammeaftalen i 2026-29.

Penge falder som manna fra himlen

Det vælter ind med penge i den slunkne landskasse.

EU-Kommissionen fordobler sin partnerskabsaftale med Grønland til 530 millioner euro (næsten fire milliarder kroner) i perioden 2028-34. Staten skyder 3-cifrede millionbeløb i lufthave og vandkraftværker. Og senest kommer rammeaftalen mellem staten og selvstyret med 1,6 milliarder kroner i årene 2026-29.

Det er både godt og skidt.

Det er godt, fordi de fremmede penge frigiver Grønlands egne penge til andre og lige så påtrængende opgaver.

Det er skidt, fordi intet er gratis i politik. På Grønlands vej mod en selvbåren økonomi og en politisk selvstændighed skaber de mange millioner, der falder som manna fra himlen, en afhængighed af andre stater.

Iddimanngiiu Jensen Bianco er meget opmærksom på dette dilemma.

– Inuit Ataqatgiit har den grundlæggende opfattelse, at for stor afhængighed af et andet land mindsker vor muligheder for at styre vore egne anliggender. Vi erkender samtidig, at vi har økonomiske udfordringer. Derfor accepterer vi de danske investeringer, men ikke uden betingelser, for Danmark har også pligt til at udvikle Grønland, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco.

Hun ser de store bevillinger fra dansk side som udtryk for øget suverænitetshåndhævelse og øgede forsvarsaktiviteter i Grønland.

– Og når Danmark ønsker at øge forsvarets aktiviteter i vort land, så skal danskerne også bidrage til udviklingen af det grønlandske samfund, siger Iddimanngiiu Jensen Bianco.