Hvordan løses personalemanglen?

Skoler, børnehaver, vuggestuer, døgninstitutioner, alderdomshjem og sygehuse er på jagt efter personale, og grønlandske medarbejdere er en førsteprioritet.

Men der er slet ikke tilstrækkeligt mange lokale ansøgere til at løse problemerne.

Heller ikke i den private sektor.

– Folkeregistreringen viser en stor og voksende afhængighed af udenlandsk arbejdskraft, står der i den seneste rapport fra Økonomisk Råd.

I Kommuneqarfik Sermersooq er der fra politisk side fokus på personale-udfordringerne. På seneste kommunalbestyrelsesmøde forsøgte Mala Høy Kúko (S) at skærpe opmærksomheden i forhold til hans “hjemmebane”, Tasiilaq-distriktet. I sit skriftlige oplæg til debatten mindede han om, at den seneste demonstration i byen også handlede om manglen på lærere.

- Tidligere var vi heldige med, at mange grønlandske lærere søgte stillingerne. Men de senere år har der desværre været færre grønlandske lærere. Det er meget nedslående. Men selvfølgelig glæder vi os meget over vores andre lærere og vikarer, anfører Mala Høy Kúko.

Ifølge ham bør der skal laves en ny ansættelsesstrategi: – Som det er nu, er interessen for at søge stillinger aftagende som følge af prisstigninger på alle madvarer, skriver han.

Overarbejde

Der er ingen udsigt til “lette løsninger”, når det kommer til at øge tilstrømningen af nye ansatte. IMAK holder ferielukket på kontoret, men tidligere i år har fagforeningens formand, Elna Heilmann, udtrykt frygt for, at folkeskolen sættes under yderligere pres, når 180 undervisere (143 uddannede lærere) går på pension de næste fem år.

- Det vil give store konsekvenser for alle i Grønland, min frygt er, at folkeskolen kan kollapse. For i dag overarbejder uddannede lærere mange steder for at dække de ubesatte skemaer. Når man ser på lærer-situationen, er der allerede i dag difference og ulighed for undervisningstilbud for børnene på kysten. For eksempel er der nogle steder, hvor eleverne først får undervisning med uddannede lærere, når de er oppe ved 3. - 4. Klasse, skrev Elna Heilmann til AG, da vi stillede hende en række spørgsmål om emnet i marts.

Ubesatte jobs

Forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq anerkender udfordringerne. I et notat, der er udarbejdet i forbindelse med Høy Kukos beslutningsforslag, skriver skoleforvaltningen, at der i Tasiilaq by for skoleåret 2024-2025 var 33 uddannede lærere, 15 timelærere - og 14 ubesatte stillinger.

- Mange lærere arbejder på overtid for at dække behovet, og flere funktioner er udeladt, som ikke direkte påvirker elevernes skema, men som har betydning for skolens samlede kvalitet, skriver forvaltningen.

- I den seneste rekrutteringsrunde har der ikke været ansøgere fra Grønland, og det understreger nødvendigheden af at udvikle initiativer, der kan øge interessen for at arbejde i Tasiilaq – herunder synliggørelse af både faglige muligheder og livsvilkår i området, fremhæves det i notatet.

Nødvendig aflastning

Mangel på personale er der også inden for sektorer som daginstitutioner og døgninstitutioner. Siumut-medlem Doris J. Jensen foreslog på kommunalbestyrelsesmødet i Nuuk, at der bevilges 1,5 millioner kroner til aflastning af personalet i daginstitutioner.

- Der er massive personalemæssige udfordringer i kommunens bygder, for eksempel oplever vi fra tid til anden, at der kun er én medarbejder på arbejde. Derfor foreslår jeg, at man laver nogle aflastende foranstaltninger, skriver hun i sit beslutningsforslag.

Også her har børneforvaltningen udarbejdet et detaljeret notat, hvor der blandt andet oplyses, hvilke tiltag der er i gang for at støtte op om personalet.

- Der er opslået stillinger for at sikre, at der som minimum er to ansatte i hvert dagtilbud i bygderne. Det er dog selv i de situationer tilfælde, hvor personalet er alene ved sygdom, da det ofte er vanskeligt at skaffe vikarer i bygderne, oplyser forvaltningen, som også imødekommer Doris Jensens ønske om mere fokus på arbejdsvilkårene.

- Der er behov for at styrke faglighed. Men det rejser en række lavpraktiske udfordringer, som er væsentlige at forholde sig til: Hvor skal uddannelsen tages, hvornår skal den foregå, og hvem passer børnene i mellemtiden – både de børn, medarbejderen arbejder med, og deres egne? skriver forvaltningen.

Uoverskueligt

På landets 24 døgninstitutioner er rekruttering også et problem. Det fremgår af Døgntilbuddenes Årsberetning, som netop er udkommet.

- En betydelig del af døgninstitutionerne og døgntilbuddene rapporterer, at de står over for udfordringer med høj personalegennemstrømning og mangel på faglært personale, står der i årsrapporten.

Efteruddannelse angives som en del af løsningen: - Manglende uddannelse og viden blandt personalet fører ofte til, at arbejdet for medarbejderne bliver en uoverskuelig opgave, som medfører stor personaleudskiftning. Derfor er det for døgntilbuddene vigtigt at få så mange medarbejdere som muligt på kompetencegivende kurser, står der i årsberetningen.