Pilunnguaq Olsen, der i fire år har kæmpet for at få sine
børn igen, fik for nylig en overraskende, men meget glædelig opringning fra
Aalborg Kommune.
– Min socialrådgiver ringede til mig og spurgte, om jeg sad ned.
Pilunnguaq Olsen, der i fire år har kæmpet for at få sine
børn igen, fik for nylig en overraskende, men meget glædelig opringning fra
Aalborg Kommune.
– Min socialrådgiver ringede til mig og spurgte, om jeg sad ned.
- Og så
fortalte han, at de havde besluttet at hjemgive mit yngste barn, og at mine to
ældste børn også ville blive hjemgivet i løbet af få måneder. Jeg faldt helt
sammen. Efter den lange kamp, hvor ingen har lyttet til mig, og så nu det her?
Jeg forstod det ikke, men jeg er selvfølgelig meget lettet og lykkelig. Endelig
kommer de hjem, og fra næste måned skal min datter sove hjemme hos mig tre
dagen om ugen, og efter sommer skal hun starte i skole, siger Pilunnguaq Olsen.
Fejl og mangler i sagsbehandling
I fire år har Pilunnguaq Olsen i samarbejde med grønlandske foreninger og
skiftende advokater senest Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, påpeget
adskillige fejl og mangler i hendes sag, herunder, at det har været svært at
gennemskue, hvad der skulle til for, at børnene blev hjemgivet.
Sagen startede i 2019 da Pilunnguaq Olsen var på ferie i Danmark med sin
daværende kæreste og deres tre børn.
Deres yngste datter på tre måneder var urolig og græd meget,
og ved et lægebesøg viste det sig, at hun havde et brækket kraveben fra
fødslen. Parret valgte derfor at blive i Danmark, så hun kunne få fysioterapi
og behandling.
De flyttede ind i en lejlighed i Aalborg, og her kom de første
underretninger til kommunen, fordi datteren græd meget. Senere kom der flere
underretninger til, fordi datteren havde såkaldte mongol-pletter i huden, der
kan forveksles med blå mærker.
Presset voksede på familien, der gik igennem en
svær tid. Da Pilunnguaq Olsen efter nogle måneder valgte at gå fra kæresten,
blev det ophedet og hun kontaktede derfor kommunen, der anbefalede hende at
tage på krisehjem og få børnene i en frivillig anbringelse.
Samtaler gik helt galt
I stedet for et ophold på et krisehjem fandt Pilunnguaq Olsen en lejlighed, og
da hun var på plads efter to måneder, bad hun om, at børnene kom hjem til
hende.
– Men så sagde kommunen, jeg først skulle have lavet en
forældrekompetenceundersøgelse. Det ville jeg ikke, men så sagde de, at så var det en anbringelse med tvang, og jeg tog derfor testene, der foregik på dansk og
engelsk. Jeg var rystende nervøs, og i samtalerne gik det helt galt. De spurgte
blandt andet om, hvor meget jeg drak, og jeg svarede, at jeg kun drak et glas
vin om onsdagen, når jeg ordnede vasketøj. Så spurgte de, hvor mange flasker,
jeg drak. Mine ord blev fordrejet. De spurgte også til om min opvækst i
Grønland havde været præget af overgreb, hash og alkohol og jeg svarede nej,
men oplevede, at det ikke blev hørt. Jeg følte mig helt tabt og meget alene i
et hårdt system, siger Pilunnguaq Olsen, der dog aldrig gav op og som især fik
meget støtte fra den grønlandske forening SILA 360.
– De har gennemgået mine sagsakter og har påpeget fejl, modsigelser,
mærkværdige vurderinger, juridiske problemer i sagsbehandlingen etc. Det har
været en stor hjælp og mit ønske er, at alle familier har afgang til den form
for hjælp. Det er ikke noget politikerne har forståelse for, siger Pilunnguaq
Olsen.
Ikke længere grundlag for anbringelse
At sagen tog en drejning i foråret 2025, skyldes ifølge advokat Jeanette
Gjørret, at retterne er begyndt at nedsætte genbehandlingsfristen i de
grønlandske sager, som følge af lovændringen fra 1. maj, og det skete også i
Pilunnguaq Olsens sag. Herefter skulle kommunen kigge sagen igennem igen, og
det var på baggrund heraf, at de traf en beslutning om, at der ikke længere var
et anbringelsesgrundlag.
– Der har været væsentlige fejl i sagsbehandlingen, og der har været problemer
med anbringelsesgrundlaget i denne her sag, så jeg er tilfreds med udfaldet.
Jeg afventer dog fortsat den skriftlige afgørelse fra kommunen, siger Jeanette
Gjørret.
Sermitsiaq har spurgt Aalborg Kommune om forløbet har ført til
selvransagelse eller ny praksis i forhold til, hvordan man møder grønlandske
familier.
Aalborg Kommune oplyser i et skriftligt svar til Sermitsiaq.
”Vi kan ikke udtale os om konkrete sager, men generelt oplyse om, at Aalborg kommune kontinuerligt, som en del af opfølgninger vurderer på anbringelser i henhold til nuværende lovgivning. Aalborg er i gang med at forberede implementering af ny lovgivning på området, som træder i kraft 1. Juli,” udtaler Børne- og Familiechef Hanne Husted Manata, Aalborg Kommune.
