Historiske søvn-tips: Et elektrisk bad, en smule champagne og en kyllingesalat før sengetid

Søvn har altid været et varmt emne – dengang som nu. Her er eksempler på, hvordan man tidligere greb søvnen an.

På mange måder har vores idéer om, hvordan man bedst forbereder sig på at sove, ikke ændret sig så meget siden 1800-tallet, bortset fra at mindre mobilbrug er kommet med.
Offentliggjort

Hver aften, inden jeg putter min etårige datter, giver jeg hende en lille godnat-snack.Det var en idé, jeg fik fra en anden forælder, som mente, det kunne hjælpe hende med at sove bedre og længere om natten.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at de fleste forældre er villige til at gøre hvad som helst for at sikre, at deres poder (og de selv!) får en ordentlig nattesøvn. Men som søvnhistoriker kan jeg ikke lade være med at se det hele i et større perspektiv. Hvor stammer vores idéer om søvn egentlig fra? Er der videnskabelig støtte for, at en snack før sengetid hjælper? Og får jeg som forælder overhovedet selv søvn nok til at tage vare på mit helbred?

Hver aften, inden jeg putter min etårige datter, giver jeg hende en lille godnat-snack.Det var en idé, jeg fik fra en anden forælder, som mente, det kunne hjælpe hende med at sove bedre og længere om natten.

Det kommer nok ikke bag på nogen, at de fleste forældre er villige til at gøre hvad som helst for at sikre, at deres poder (og de selv!) får en ordentlig nattesøvn. Men som søvnhistoriker kan jeg ikke lade være med at se det hele i et større perspektiv. Hvor stammer vores idéer om søvn egentlig fra? Er der videnskabelig støtte for, at en snack før sengetid hjælper? Og får jeg som forælder overhovedet selv søvn nok til at tage vare på mit helbred?

FORSKERNE FORMIDLER

Videnskab.dk udgiver både artikler skrevet af journalister og forskere. Når forskere står bag, er artiklerne mærket op som 'Forskerne Formidler'. Er du forsker, og vil du gerne formidle populært til den brede befolkning, kan du også blive skribent. Forskerartikler bliver udgivet takket være økonomisk støtte fra: Lundbeckfonden, Novo Nordisk Fonden, TrygFonden, LEO Fondet og Augustinus Fonden. Videnskab.dk's redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer uafhængigt af fondene.

Artiklen er skrevet af Kristin D. Hussey, ph.d., lektor, miljøhistorie, Newcastle University og historiker og forsker, Medicinsk Museion, Københavns Universitet/Videnskab.dk 

Det vil nok ikke overraske dig at høre, at mennesker har bekymret sig om deres søvn – og om de fik nok søvn – i rigtig lang tid.

En bekymret mor vogter over sit barn, mens det sover.

Søvn er et basalt behov for mennesker og de fleste andre levende væsener, af årsager vi først nu for alvor er begyndt at forstå. Selvom man tidligere ikke havde de samme muligheder for at undersøge søvn, som vi har i dag, forstod man stadig, hvor vigtig søvnen var. Men på samme tid er søvn ikke en universel praksis; måden vi sover på, hvornår, med hvem og hvor længe, har altid varieret alt efter tid og sted.

Det er netop dét, der gør søvn til et så fascinerende emne for en historiker som mig. I denne artikel undersøger jeg, om vi kan lære noget af, hvad man i før i tiden har tænkt om søvn og søvnløshed. 

Ny teknologi forstyrrede vores søvn i 1800-tallet

Selvom søvn traditionelt er blevet overset af forskere, som foretrækker at fokusere på store og dramatiske emner som 'krig' eller 'sygdom', kan studier af søvn fortælle os meget om hverdagslivet før i tiden tiden. Mange af vores nutidige forestillinger om søvn har faktisk rødder i 1800-tallet i den såkaldte victorianske tidsalder, som i britisk historie dækker over Dronning Victorias næsten 64 år lange regeringstid (fra 1837 til 1901). I det 19. århundrede ændrede verden sig radikalt. Nye teknologiske fremskridt som kunstig belysning, telegrafen og dampkraft medførte store samfundsforandringer som urbanisering og industrialisering.

Pludselig kunne man arbejde og socialisere efter solnedgang, og det betød, at livet begyndte at bevæge sig ind i nattetimerne og dermed også ind i søvnens domæne. Victorianerne var bekymrede for, hvordan 'moderniteten' påvirkede deres helbred – og især deres søvn. Victoriatidens læger talte om en bekymrende stigning i søvnløshed.

Som en artikel i et førende britiske lægetidsskrift påpegede:

- Tidens hast og spænding anses for at være årsag til en stor del af den søvnløshed, vi hører om; og de fleste artikler og læserbreve er fulde af gode råd om at leve et roligere liv (...) Det sørgelige er, at så mange mennesker ikke er i stand til at følge disse gode råd, men er tvunget til at føre et liv præget af uro og spænding. (British Medical Journal, 1894)

Småsulten før sengetid? Nap lidt kylling og champagne

Så hvad gik de gode søvnråd egentlig ud på? Meget af den søvnhygiejne, som victorianske læger anbefalede deres patienter, ville ikke være helt fremmed i dag (selvom en del af rådene nok ville vække en del opsigt, mere om dem senere).

Typiske anbefalinger var at få tilstrækkelig motion, sikre at soveværelset var mørkt og roligt, tage en varmepude eller en flaske med varmt vand med i seng, gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver aften og begrænse indtaget af te og kaffe. Noget, der dog adskiller sig lidt, er den vægt, de victorianske læger lagde på, hvornår og hvad man spiste i timerne op til sengetid. De mente nemlig, at fordøjelsesbesvær var den mest almindelige årsag til søvnløshed, især hvis man spiste tung, fed eller krydret mad for tæt på sengetid. En anbefalet rutine gik derfor ud på at tænke nøje over, hvad man spiste i løbet af dagen – og så sørge for, at aftensmaden blev indtaget adskillige timer før sengetid.

Patienten ligger i et elektrisk bad, mens en svag strøm angiveligt stimulerer nerverne.

Visse fødevarer kan fremme søvnen

Men de mente også, at visse fødevarer kunne fremme søvnen, og derfor blev det anbefalet at spise en lille snack lige før sengetid. Typiske aftens-snacks i 1800-tallet var blandt andet kiks, varm kakao og beef tea (en slags klar suppe lavet på oksekød). Jeg tror, mit yndlingsråd kommer fra den britiske læge Dyce Duckworth, som ordinerede et glas champagne og lidt kyllingesalat til sine patienter. Champagnen havde til formål at berolige nervesystemet, og kyllingesalaten skulle fylde maven uden at forårsage betændelsestilstande. Teorien om, at salat kan fremme søvnen, går helt tilbage til oldtiden, og den lever stadig i bedste velgående i dag.

Men der var også en række langt mere besynderlige metoder, som man i 1800-tallet tog i brug for at falde i søvn, som man absolut ikke ville anbefale i dag. Én metode gik ud på at lægge is langs patientens rygsøjle. Idéen var, at det ville trække blod væk fra hjernen og dermed hjælpe personen med at falde i søvn. Endnu mere ekstremt var det såkaldte elektriske 'faradic bath' (det faradiske bad) – hvor patienten lå i et kar med varmt vand, som blev gennemstrømmet af en 'svag' elektrisk strøm. Tanken bag var, at elektriciteten skulle stimulere nerverne og styrke deres spændingstilstand eller 'tonus', hvilket i teorien skulle gøre den søvnbesværede person mere modstandsdygtig over for stress og dermed forbedre nattesøvnen. Mange mente, at denne behandlingsmetode havde en gavnlig effekt, mens andre foreslog, at det i virkeligheden blot var det varme bad før sengetid, der hjalp på søvnen. Men elektricitet og vand er jo en farlig kombination, så denne kur var direkte livsfarlig! Når det er sagt, har jeg endnu ikke fundet eksempler på nogen, der faktisk døde af et elektrisk bad. Det står i skarp modsætning til de mange, der mistede livet som følge af de stærkt vanedannende lægemidler, som også blev ordineret mod søvnløshed, som for eksempel laudanum (opium). 

For meget blod i hjernen skyld i søvnløshed?

Selvom disse kure mod søvnløshed kan virke lidt bizarre for os i dag, er det vigtigt at huske på, at man i 1800-tallet havde en helt anden forståelse af søvn og af kroppen, end vi har i dag. Disse behandlingsmetoder gav mening ud fra den videnskabelige tænkning, man havde i den victorianske tid. Nye studier inden for eksperimentel fysiologi pegede nemlig på, at søvn skyldtes et fald i blodtrykket i hjernen; et fænomen, man mente at kunne observere hos forsøgsdyr eller patienter, der havde mistet dele af kraniet. Det fik lægerne til at fremsætte hypotesen om, at søvnløshed skyldes for meget blod i hjernen. Derfor udviklede man behandlinger, der havde til formål at transportere blod væk fra hjernen.

Teorien om såkaldt cerebral anæmi (blodmangel i hjernen) forblev den dominerende forklaring på søvn i mange år helt indtil 1930'erne, hvor den blev udfordret af den amerikanske søvnforsker Nathaniel Kleitman.

Historisk og moderne søvnhygiejne mødes i refleksioner over mad, teknologi og kulturens indflydelse på søvn; fra victorianske fif til nutidens forskning.

I dag ved vi langt mere om søvn, hvad der udløser den, hvad der sker med hjernen og kroppen undervejs, og hvorfor søvn er så afgørende. Ny videnskabelig forskning har ført til vigtige gennembrud i vores forståelse af søvnens mekanismer, men helt grundlæggende søvnhygiejne er stadig afgørende. Det er en god idé at holde soveværelset køligt, roligt og mørkt, gå i seng på nogenlunde samme tidspunkt hver aften, undgå at arbejde for sent, begrænse indtaget af alkohol og koffein – og ikke bruge for lang tid foran telefonen (noget victorianerne heldigvis ikke behøvede at bekymre sig om). På mange måder har vores idéer om, hvordan man bedst forbereder sig på at sove, ikke ændret sig så meget siden 1800-tallet.

Hverken er for sulten eller for mæt ved sengetid

Når det gælder snacks før sengetid, er det i højere grad en kulturel vane end en videnskabeligt underbygget praksis. Ny forskning inden for kronobiologi (studiet af menneskets døgnrytme, red.) viser, at det kan forstyrre vores døgnrytme og have en negativ effekt på den metaboliske sundhed, hvis vi spiser sent om aftenen. Samtidig indeholder en del fødevarer tryptofan (en essentiel aminosyre, der blandt andet hjælper kroppen med at producere søvnhormonet melatonin), som hjælper med at gøre os søvnige og holder sulten for døren i løbet af natten, eksempelvis yoghurt, mælk og nødder. Det afgørende er, at man hverken er for sulten eller for mæt ved sengetid. For mit vedkommende tror jeg, jeg vil blive ved med at give min datter en lille snack før sengetid, så både hun og jeg kan få den søvn, vi har brug for, for at være sunde, raske og glade.

 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS