Her skal der være mere politi

Hun er meget klar i mælet:

 - Dybest set vil jeg foretrække, at politiet er mere til stede i alle beboede steder, også når der ikke er fare på færde. Jeg ønsker, at politiet har fast tilstedeværelse alle beboede steder mindst hver anden måned hele året, hvor befolkningen kan komme til dem med sager eller spørgsmål.

Sådan siger Naaja H. Nathanielsen til AG.

Dermed åbner hun også op for en debat om kommunefoged-ordningen; en efterhånden mere end 75 år gammel ordning.

- Det er vigtigt at understrege, at jeg er meget taknemmelig for alle, der påtager sig et hverv som kommunefoged. Der er brug for dem og vil være det i flere år frem. Men jeg håber at kunne skabe opbakning omkring at ændre ordningen, så den i højere grad afspejler behov og forventninger hos befolkningen til politiets tilstedeværelse i samfundet, siger hun.

Hun har dette ønske til den danske stat, der har det overordnede ansvar for politiet.

- De bliver nødt til at have så meget personale, at krisesituationer ikke vælter den daglige drift eller sluger alle ressourcer, fremhæver hun.

»Ikke naiv«

Det er Naaja H. Nathanielsens oplevelse, at politiet engang imellem må aflyse planlagte bygdebesøg, fordi de har for travlt med andre sager.

- Mit formål med at ønske mere tilstedeværelse er at øge trygheden i befolkningen. Jeg ved, at politiet fremhæver, at de har en god score i deres tryghedsundersøgelse. Men jeg er også ret sikker på, at der flere steder i landet er borgere, der ikke anmelder ulovlige forhold af frygt for repressalier.

Naaja Nathanielsen medgiver, at ændringer tager tid og koster ressourcer.

- Jeg er ikke naiv og er klar over, at det kræver en langvarig indsats at få afsat flere midler til driften af politiet og justitsområdet. Jeg kan jo historisk se, at der er masser af puljemidler og midler til mindre initiativer, men de store reformer og opdateringer kommer først efter mange års indsats. Det er vel en af grundene til, at kriminalforsorgen nærmest manglede kapacitet samme dag, man åbnede den nye anstalt, forklarer hun og nævner et andet konkret eksempel fra it-området, nemlig udarbejdelse af en hjemmeside på grønlandsk – en opgave, der ifølge Naaja har taget endog meget lang tid at nå i mål med.

Bedre end i dag

- Kommunefogederne er en gammel ordning. Kan det skabe utryghed at nyordne eller neddrosle den?

- Det vil kun skabe utryghed, hvis der ikke træder noget bedre i stedet fra dag et. Mit bud er en fasedeling, hvor man i første omgang forbedrer vilkårene for kommunefogederne ved at fastansætte dem, mens man arbejder på at øge normeringen ved politiet gennem uddannelse og rekruttering, så de når et antal, hvor de kan klare både drift og spidse situationer. Når normeringen er på plads, kan man sørge for, at politiet oftere er til stede lokalt, også når der ikke er fare på færde. Og man kan udarbejde apps, der gør det nemt at få kontakt med politiet.

- Hvor mange uddannede betjente i Grønland vil det kræve at dække kommunefogederne ind?

- Det tør jeg ikke give et fast bud på, men umiddelbart vil det nok kræve, at stationerne opnormeres med mindst to, så der altid er nogen, der kan rejse ud, både planlagt og uplanlagt.

- Du nævner, at kommunefoged-ordningen kan overleve sig selv på sigt? Hvorfor?

- Fordi rekrutteringsgrundlaget langsomt bliver mindre, og fordi vi i et moderne samfund må kunne forvente, at borgere hurtigt kan få politiet i tale, også fysisk, når de har brug for det. Det kan kræve mod at lave en anmeldelse. Det kan være en proces. Det er svært at skabe ro om det, hvis du kun ser politiet to gange om året. Så det handler måske mindre om kommunefogederne og mere om, hvorvidt det er gavnligt for retsfølelsen og borgernes rettigheder, svarer Nathanielsen.

Ingen må ifølge hende være i tvivl om, at hjælpen kan være tilstede rent fysisk og tage sig af forbrydelser, når der er brug for det.

- Vi siger ofte, at folk i bygder er meget selvhjulpne og stærke, og det passer. Men der er nogle situationer, hvor det ikke er spor rimeligt, at borgere skal klare sig selv. Nogle ting skal man have hjælp til, siger Nathanielsen og fremhæver, at eksempelvis voldsramte kvinder og ofre for misbrug eller tyverier har behov for meget hurtig handling og beskyttelse.

Flere kvinder

Hun fortæller, at hun i fjor foreslog Justitsministeriet at fastansætte kommunefogeder for at forbedre rekruttering og fastholdelse af gruppen.

- Man kunne så bede fastansatte kommunefogeder om at betjene flere bosteder i rimelig afstand af hinanden. Derudover foreslog jeg en analyse af bostederne. Denne første fase af en reform kunne så stå på, indtil man havde en større opgradering på plads, forklarer hun.

Hun fik svar i sidste måned. Ministeriet oplyser, at da man i 2024 og 25 gennemfører en udredning af løn og vilkår for kommunefogederne, vil man ikke tage stilling Nathanielsens forslag endnu.

Ministeriet svarer desuden, at der har været en tilbagegang i befolkningen på 13,4 procent i de områder, hvor er i dag ansættes kommunefogeder.

- Derudover gør politiet opmærksom på, at det kan være svært at påtage sig hvervet et sted hvor alle kender hinanden, fortæller Nathanielsen og tilføjer:

- Og det er min pointe med at ændre på ordningen. Vi ved, at urbaniseringen trækker mange borgere mod de større byer. Men borgerne skal opleve, at uanset hvordan deres bosteder ændrer sig, er politiet synligt og tilgængeligt. Det står i øvrigt også i politiets egen strategi.