Sidste
uge bragte Sermitsiaq artiklen om, at tidligere kommunefoged i bygden
Kangerluk, Nuka Pavia Wille, ikke havde fået tilbudt psykologsamtale af
Grønlands Politi, som var hans daværende arbejdsgiver tilbage i 1980’erne og
1990’erne, til trods for, at han havde voldsomme og traumatiserende oplevelser
dengang.
Nu
oplyser Grønlands Politi, at tidligere kommunefogeder har på samme vis som
tidligere ansatte i politiet mulighed for at få psykologsamtale.
Sidste
uge bragte Sermitsiaq artiklen om, at tidligere kommunefoged i bygden
Kangerluk, Nuka Pavia Wille, ikke havde fået tilbudt psykologsamtale af
Grønlands Politi, som var hans daværende arbejdsgiver tilbage i 1980’erne og
1990’erne, til trods for, at han havde voldsomme og traumatiserende oplevelser
dengang.
Nu
oplyser Grønlands Politi, at tidligere kommunefogeder har på samme vis som
tidligere ansatte i politiet mulighed for at få psykologsamtale.
Psykologisk
debriefing tilbydes
Emil
Maegaard-Hoffmann, som er sekretariatschef i ledelsessekretariatet hos
Grønlands Politi oplyser, at kommunefogeder har mulighed for at få
psykologsamtaler ved behov på samme vis som fastansatte i politiet, og at
psykologsamtalerne tilbydes på både grønlandsk og dansk.
- Kommunefogeder
er endvidere omfattet at muligheden for at få psykologisk debriefing som
opfølgning på voldsomme hændelser, oplyser han.
Emil
Maegaard-Hoffmann skriver endvidere, at tidligere kommunefogeder, som er kommet
alvorligt til skade fysisk eller psykisk som følge af arbejde for politiet, har
på samme vis som tidligere ansatte i politiet, mulighed for at få støtte og
rådgivning ved socialfaglige medarbejder via psykologtjenestens centrale
visitation i Rigspolitiet, der kan være tovholder og skabe overblik i
forbindelse med en kompleks sygesag, og at de kan bistå med både rådgivning i
forbindelse med eventuel arbejdsskadesag og behov for henvisning til
psykiatrisk udredning og behandling.
Vil
benytte muligheden
Sermitsiaq
har forelagt denne udmelding fra Grønlands Politi overfor 67-årige Nuka Pavia
Wille, som nu bor i en ældrebolig i Qeqertarsuaq, hvori han udtrykker glæde for
denne mulighed, som han vil benytte.
- Jeg
er naturligvis glad for, at Grønlands Politi er opmærksom på, at tidligere
kommunefogeder kan få psykologhjælp, også selvom de voldsomme oplevelser er
sket for mange år siden, og jeg vil opfordre andre tidligere kommunefoder om at
benytte denne mulighed, hvis de sidder i samme situation som mig, siger han.
Laila
Marie Lund, som er fungerende chefpsykolog i Aqqut sagde i den forbindelse, at
det kan være nødvendig for personer, som har været vidne til voldsomme
oplevelser, at snakke om oplevelserne – også selvom der er gået mange år.
Ifølge
hende kan konsekvenserne for personer, som har været udsat for traumatiske
oplevelser, blandt andet være mistrivsel og funktionsnedsættelse i forhold til
éns hverdagsopgaver, men også at det kan også føre til psykiske lidelser som
ptsd (posttraumatisk belastningsreaktion) og lignende.
Mangel
på kommunefogeder
Grønlands
Politi har et løbende og vedholdende fokus på rekrutteringen af kommunefogeder
afhængigt af det konkrete behov, og ifølge årsstatistikken for 2024, som er
udgivet af Grønlands Politi, er der 68 kommunefogeder i år. Emil
Maegaard-Hoffmann oplyser samtidig, at der aktuelt mangler kommunefogeder i
bygderne Innaarsuit, Niaqornat, Qaarsut, Eqalugaarsuit og Isortoq.