Tidligere kommunefogeder har brug for hjælp

67-årige Nuka Pavia Wille er fra bygden Kangerluk, men har de seneste år boet i trygge rammer i en plejebolig i Qeqertarsuaq. 

Han har været fisker og fanger, men er også kendt som en dygtig husflidskunstner.

Han har fået et nyt knæ i Nuuk i sidste måned, og han er stadig svagtgående og går med stokke, men han besøger så ofte som muligt sine børn, børnebørn og oldebørn hver dag. Han er et mildt og venligt menneske, der har plads til alle sine medmennesker – men han har den dag i dag en følelsesmæssig byrde af de hårde oplevelser, han har haft i en periode af sit liv som kommunefoged. Han siger, at Grønlands Politi aldrig har tilbudt ham psykologhjælp om de oplevelser, han har haft i forbindelse med sit arbejde som kommunefoged.

Uanset hvor mange år der er gået siden en alvorlig oplevelse, har man brug for at tale med en psykolog for at få hjælp med at håndtere éns følelser, siger en psykolog.

Stærke oplevelser

Nuka Pavia Wille har i 1980’erne og 90’erne i alt været kommunefoged i Kangerluk i over ti år, og hans milde ansigt og milde stemme dæmper de voldelige oplevelser, han har oplevet i sit arbejde. I årene som kommunefoged har han alene stået over for flere husspektakler, grov vold og endda skyderier.

- Jeg har været til flere skyderier, hvor jeg har taget en riffel rettet mod mig. Det har været meget intenst, og jeg har for eksempel på et år konfiskeret ti våben der er blevet skudt eller truet med, siger han.

Desværre var der også selvmordsager i hans arbejde. En selvmordsag har Nuka Pavia Wille og hans kone, der dengang arbejdede på bygdelægeembedet, måttet tage sig af, indtil politiet fra Qeqertarsuaq ankom. Der var ingen læge i bygden dengang, og de måtte arbejde i timevis på skolens forstue, hvilket var en meget krævende opgave.

Får flashbacks

Denne oplevelse har påvirket ham dybt indtil i dag. Men han siger, at hans arbejdsgiver ikke havde gjort Grønlands Politi opmærksom på, at han skulle have samtaler om de alvorlige ting, han havde oplevet i sit arbejde som kommunefoged.

- Når nogen begår selvmord, får jeg flashbacks til den tragedie der fandt sted dengang, og det er følelsesmæssigt meget hårdt.

- Politiet, mine arbejdsgivere dengang, havde ikke været opmærksomme på at jeg skulle have samtaler og sandsynligvis tænkte, at det bare var en del af arbejdet.

- Så selv om det var for mange år siden, ville jeg helt sikkert være taknemmelig, hvis jeg havde mulighed for at udtrykke mine følelser for en psykolog, siger Nuka Pavia Wille.

Det er ikke kun bygdekommunefogederne, men også sundhedspersonalet dengang, der ikke fik tilbudt en samtale om de oplevelser de havde i arbejdsliv, og det skal man også være opmærksom på, mener han.

Vigtigt at tale om følelser

Ifølge Laila Marie Lund, fungerende leder af Aqqut, en psykologisk klinik, kan det være nødvendigt at tale med folk, der har været udsat for en alvorlig oplevelse.

- Man siger, at tiden læger alle sår, men det er ikke altid tilfældet. Hvis man ikke har håndteret de alvorlige følelser, kan man have brug for hjælp selv om de er foregået mange år siden, siger hun.

Laila Marie Lund forklarer, at folk, der har oplevet en sådan traume kan udvikle depression, begrænset evne til at udføre daglige aktiviteter, og psykiske lidelser som PTSD.

Grønlands Politi kunne ikke kommentere sagen før deadline, men oplyste at svaret om sagen var under behandling.