Forandringer begynder med børnene

I et politisk miljø, præget i generationer af modne mænd, er Pipaluk Olsen, 33 år og singlemor med fire børn, en sjældenhed. Som et nyt navn i politik opnåede hun imponerende 246 personlige stemmer på Demokraatits liste ved valget 11. marts, og hun er fast besluttet på at bringe sine egne erfaringer fra børn og familier med ind i Inatsisartut-salen. 

Pipaluk Olsen blev uddannet socialhjælper i 2017 og pædagog i 2022. Hun har arbejdet med børn, unge og familier i en række sammenhænge, blandt andet børnehave, skolepasningsordningen AKO, børnehjem og senest som familievejleder i Kuserneq, som er Kommuneqarfik Sermersooqs bo- og behandlingstilbud til gravide og småbørnsfamilier i Nuuk. 

– I mit arbejde med børn, unge og forældre har jeg lært, at forandringer begynder med børnene, så den næste generation kan blive stærkere end os, siger Pipaluk Olsen til Sermitsiaq. 

Efterårssamlingen åbner 19. september, og som formand for Familie- og Sundhedsudvalget får Pipaluk Olsen en central rolle i de profilerede debatter om nogle af landets største udfordringer. Udvalget består desuden af næstformanden Aki-Matilda Høegh-Dam, Naleraq, samt Bo Martinsen, Demokraatit, Paarma Lund Kreutzmann, Inuit Ataqatigiit, og Anders Olsen, Siumut, 

– Vi holder møde hver måned, og vi fungerer trods vore partipolitiske forskelle som en enhed. Vi har alle den samme målsætning om at forbedre vilkårene for familierne og for sundhedsvæsenet, og så må vi tage de skarpe politiske debatter ved en anden lejlighed, siger Pipaluk Olsen. 

Filippiner eller lukket dør 

Pipaluk Olsen fik allerede sin ilddåb ved vælgermøder, blandt andet en TV-transmitteret valgdebat i Sisimiut, hvor personalemanglen i daginstitutioner var et varmt emne. 

Qeqqeta Kommunia rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, både fra Østen og de nordiske lande, for at udfylde de normerede stillinger. En løsning, som skaber debat, men en forælder vil hellere møde en filippiner end en seddel på døren med besked om, at børnehaven er lukket på grund af personalemangel. 

– Er udenlandsk arbejdskraft i daginstitutioner løsningen på pædagogmanglen i Grønland? 

– Jeg siger ikke nej til folk, som vil arbejde med omsorg for andre mennesker, heller ikke filippinere, men det er nødvendigt at have rammerne for udenlandsk arbejdskraft på plads. Børnene er i en alder, hvor de sprogligt skal stimuleres, og forældrene har behov for at snakke med personalet om barnets udvikling, siger Pipaluk Olsen til Sermitsiaq. 

På samme vælgermøde foreslog hun selv at øge normeringen fra tre til fire medarbejdere på en stue. 

– Hvordan vil du skaffe flere medarbejdere, når udenlandsk arbejdskraft i daginstitutionerne ikke er den mest oplagte løsning? 

– De mange vikarer og ufaglærte er uundværlige i daginstitutioner, og jeg vil arbejde for en opkvalificering af disse personalegrupper, så normeringerne bliver opfyldt. Barnet har behov for at føle tryghed, og et fast personale skaber bedst denne tryghed, siger Pipaluk Olsen. 

Hun har med stor tilfredshed noteret sig, at koalitionsaftalen, hvor hendes eget parti er medunderskriver, arbejder for gode tilbud om efteruddannelse og udvikling af kompetencer til de ansatte i daginstitutionerne. Især skal ufaglærte, der har arbejdet med børnene i mange år, have mulighed for at få tildelt et realkompetencebevis. 

Samarbejde mellem myndighederne 

Der er ingen møder i salen fra det konstituerende møde 7. april til efterårssamlingen 19. september, men Pipaluk Olsen har åbnet debatten om daginstitutioner med en stribe § 37-spørgsmål til Naalakkersuisut. 

– Vore børn har ret til en tryg og udviklende hverdag, og personalet har krav på anstændige arbejdsvilkår for at kunne levere den forventede indsats. Vi ser desværre i dag, at børn står uden pasningstilbud, og vi ser medarbejdere, som er presset til det yderste af personalemangel og et udfordret arbejdsmiljø. Det svækker både børnenes trivsel og det pædagogiske miljø, argumenterer Pipaluk Olsen. 

Naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mads Pedersen, gennemgår i sit svar ansvarsfordelingen på børneområdet mellem selvstyret og kommunerne. 

– Er du tilfreds med svaret? 

– Jeg kender godt forskel på selvstyret og kommunerne, men det gør børnene ikke. Jeg vil arbejde for et tæt samarbejde mellem selvstyre og kommunerne, så et barn ikke ender som kastebold mellem myndighederne, men får den nødvendige hjælp uanset ansvarsfordelingen, siger Pipaluk Olsen. 

Hun hæfter sig især ved tallene for børn uden pasningsmuligheder i de enkelte kommuner, blandt andet 15 børn i Qeqqata Kommunia, 66 børn i Kommuneqarfik Sermersooq og 49 børn i Kommune Kujalleq. 

– Jeg vil arbejde for lige vilkår for børn i hele landet, så det ikke bliver postnummeret, som afgør deres muligheder for en god og tryg barndom, siger Pipaluk Olsen. 

Ved valget 11. marts fik hun en enkelt stemme i Qaanaaq. 

– Denne stemme er lige så vigtig som alle de andre 245, fordi mit arbejde skal gælde alle børn, uanset hvor de bor i Grønland, siger Pipaluk Olsen.