I et politisk miljø,
præget i generationer af modne mænd, er Pipaluk Olsen, 33 år og singlemor med
fire børn, en sjældenhed. Som et nyt navn i politik opnåede hun imponerende 246
personlige stemmer på Demokraatits liste ved valget 11. marts, og hun er fast
besluttet på at bringe sine egne erfaringer fra børn og familier med ind i
Inatsisartut-salen.
Pipaluk Olsen blev uddannet socialhjælper i 2017 og pædagog i 2022. Hun har
arbejdet med børn, unge og familier i en række sammenhænge, blandt andet
børnehave, skolepasningsordningen AKO, børnehjem og senest som familievejleder
i Kuserneq, som er Kommuneqarfik Sermersooqs bo- og behandlingstilbud til
gravide og småbørnsfamilier i Nuuk.
I et politisk miljø,
præget i generationer af modne mænd, er Pipaluk Olsen, 33 år og singlemor med
fire børn, en sjældenhed. Som et nyt navn i politik opnåede hun imponerende 246
personlige stemmer på Demokraatits liste ved valget 11. marts, og hun er fast
besluttet på at bringe sine egne erfaringer fra børn og familier med ind i
Inatsisartut-salen.
Pipaluk Olsen blev uddannet socialhjælper i 2017 og pædagog i 2022. Hun har
arbejdet med børn, unge og familier i en række sammenhænge, blandt andet
børnehave, skolepasningsordningen AKO, børnehjem og senest som familievejleder
i Kuserneq, som er Kommuneqarfik Sermersooqs bo- og behandlingstilbud til
gravide og småbørnsfamilier i Nuuk.
– I mit arbejde med børn, unge og forældre har jeg lært, at forandringer
begynder med børnene, så den næste generation kan blive stærkere end os, siger
Pipaluk Olsen til Sermitsiaq.
Efterårssamlingen åbner 19. september, og som formand for Familie- og
Sundhedsudvalget får Pipaluk Olsen en central rolle i de profilerede debatter
om nogle af landets største udfordringer.
Udvalget består desuden af næstformanden Aki-Matilda Høegh-Dam, Naleraq, samt
Bo Martinsen, Demokraatit, Paarma Lund Kreutzmann, Inuit Ataqatigiit, og Anders
Olsen, Siumut,
OM PIPALUK OLSEN
33-årige Pipaluk Olsen stammer fra Sisimiut, men flyttede
til Nuuk som 11-årig, da hendes far, Peter Olsen blev formand for fisker- og
fangerforeningen KNAPK, og hendes mor, Emilie Olsen blev medlem af Landstinget
på Atassuts liste.
– Hvorfor stiller du op for Demokraatit, når din mor var aktiv i lands- og
kommunalpolitik for Atassut?
– Jeg kan identificere mig med Demokraatits partiprogram, og så spiller det nok
også en rolle, at jeg har kendt partiformanden Jens-Frederik Nielsen siden vor
skolegang i Nuussuup Atuarfia. Vi har også spillet håndbold sammen i NÛK, og
Jens-Frederik er gudfar til mit ældste barn.
Pipaluk Olsen har fire børn – en pige på 12 og tre drenge på 10, 5 og 2 år.
– Naturligvis bliver det en hektisk periode under efterårssamlingen, men
familien er parat til at hjælpe med at få hverdagen til at fungere. Jeg føler,
at jeg er god til at passe på mig selv, sådan at forstå at jeg skal være i
balance for at kunne hjælpe andre. Jeg plejer at sammenligne det med en
flyvemaskine, hvor maskerne falder ned fra loftet, hvis trykket i kabinen
pludselig falder. I sådan en situation skal man tage sin egen maske på, før man
er i stand til at hjælpe andre med deres masker, siger Pipaluk Olsen.
kurt@sermitsiaq.gl
– Vi holder møde hver måned, og vi fungerer trods vore partipolitiske forskelle
som en enhed. Vi har alle den samme målsætning om at forbedre vilkårene for
familierne og for sundhedsvæsenet, og så må vi tage de skarpe politiske
debatter ved en anden lejlighed, siger Pipaluk Olsen.
Filippiner eller lukket dør
Pipaluk Olsen fik allerede sin ilddåb ved vælgermøder, blandt andet en TV-transmitteret
valgdebat i Sisimiut, hvor personalemanglen i daginstitutioner var et varmt
emne.
Qeqqeta Kommunia rekrutterer udenlandsk arbejdskraft, både fra Østen og
de nordiske lande, for at udfylde de normerede stillinger. En løsning, som
skaber debat, men en forælder vil hellere møde en filippiner end en seddel på
døren med besked om, at børnehaven er lukket på grund af personalemangel.
– Er udenlandsk arbejdskraft i daginstitutioner løsningen på pædagogmanglen
i Grønland?
– Jeg siger ikke nej til folk, som vil arbejde med omsorg for andre mennesker,
heller ikke filippinere, men det er nødvendigt at have rammerne for udenlandsk
arbejdskraft på plads. Børnene er i en alder, hvor de sprogligt skal
stimuleres, og forældrene har behov for at snakke med personalet om barnets
udvikling, siger Pipaluk Olsen til Sermitsiaq.
På samme vælgermøde foreslog hun selv at øge normeringen fra tre til fire
medarbejdere på en stue.
– Hvordan vil du skaffe flere medarbejdere, når udenlandsk arbejdskraft i
daginstitutionerne ikke er den mest oplagte løsning?
– De mange vikarer og ufaglærte er uundværlige i daginstitutioner, og jeg vil
arbejde for en opkvalificering af disse personalegrupper, så normeringerne bliver
opfyldt. Barnet har behov for at føle tryghed, og et fast personale skaber bedst
denne tryghed, siger Pipaluk Olsen.
Hun har med stor tilfredshed noteret sig, at koalitionsaftalen, hvor hendes
eget parti er medunderskriver, arbejder for gode tilbud om efteruddannelse og
udvikling af kompetencer til de ansatte i daginstitutionerne. Især skal ufaglærte,
der har arbejdet med børnene i mange år, have mulighed for at få tildelt et
realkompetencebevis.
Samarbejde mellem myndighederne
Der er ingen møder i salen fra det konstituerende møde 7. april til
efterårssamlingen 19. september, men Pipaluk Olsen har åbnet debatten om daginstitutioner
med en stribe § 37-spørgsmål til Naalakkersuisut.
– Vore børn har ret til en tryg og udviklende hverdag, og personalet har krav
på anstændige arbejdsvilkår for at kunne levere den forventede indsats. Vi ser
desværre i dag, at børn står uden pasningstilbud, og vi ser medarbejdere, som
er presset til det yderste af personalemangel og et udfordret arbejdsmiljø. Det
svækker både børnenes trivsel og det pædagogiske miljø, argumenterer Pipaluk
Olsen.
Naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mads Pedersen, gennemgår i sit svar
ansvarsfordelingen på børneområdet mellem selvstyret og kommunerne.
– Er du tilfreds med svaret?
– Jeg kender godt forskel på selvstyret og kommunerne, men det gør børnene ikke.
Jeg vil arbejde for et tæt samarbejde mellem selvstyre og kommunerne, så et
barn ikke ender som kastebold mellem myndighederne, men får den nødvendige
hjælp uanset ansvarsfordelingen, siger Pipaluk Olsen.
Hun hæfter sig især ved tallene for børn uden pasningsmuligheder i de enkelte
kommuner, blandt andet 15 børn i Qeqqata Kommunia, 66 børn i Kommuneqarfik
Sermersooq og 49 børn i Kommune Kujalleq.
– Jeg vil arbejde for lige vilkår for børn i hele landet, så det ikke bliver
postnummeret, som afgør deres muligheder for en god og tryg barndom, siger
Pipaluk Olsen.
Ved valget 11. marts fik hun en enkelt stemme i Qaanaaq.
– Denne stemme er lige så vigtig som alle de andre 245, fordi mit arbejde skal
gælde alle børn, uanset hvor de bor i Grønland, siger Pipaluk Olsen.