Folkeskolen og læreruddannelsen skal løftes

143 uddannede lærere kan gå på pension inden for de næste fem år. Samtidig dimitterer der kun ca. 30 nye lærere om året, og flere af de nyuddannede lærere vælger enten at læse videre eller søge job i andre erhverv end på skolerne. 

Det presser landets skoler, der i forvejen har udfordringer med at få eleverne videre i ungdomsuddannelser eller job. 

Budskab til politikerne 

Tallene illustrerer, at der er brug for at øge bevillingerne til både læreruddannelsen og efteruddannelsesmulighederne, så vi får uddannet flere lærere.

Det mener IMAK’s forkvinde Elna Heilmann, der i forbindelse med det seneste Inatsisartut-valg opfordrede alle partier til at tænke grundigt over, hvordan vi får forbedret og løftet vores folkeskole. 

Lærer i Danmark

 Ib Uldum er enig i, at der er brug for et løft af den grønlandske folkeskole. Han har selv gået i skole i Qeqertarsuaq og på GUX i Aasiaat, inden han blev uddannet lærer fra Ilinniarfissuaq i 2011. 

Han arbejdede dernæst to år som lærer ved Piareersarfik i Qeqertarsuaq, inden han rykkede til Danmark, hvor han har arbejdet som lærer lige siden. 

– Jeg blev ansat på Fløng Skole i Hedehusene ved Høje Taastrup i 2013, og har været her lige siden, siger han.

Ib Uldum – som flere nok bedst kender som bassit og sanger i bandet DDR – underviser elever i matematik, natur og teknologi, håndværk og design og selvfølgelig musik. 

– Det var ret vildt i starten, fordi det var så meget anderledes end hvad jeg var vandt til fra Grønland. Alt er timet, tilrettelagt og bliver dokumenteret. Man kører efter nogle langsigtede læreplaner, og så er der meget hjælp at hente, hvis der er børn med særlige behov i klasserne, fortæller Ib Uldum, der oplevede at blive taget rigtig godt imod af både de andre lærere på skolen og forældrene.

– Jeg har aldrig oplevet fordomme, mens jeg har boet i Danmark. Men uvidenhed har jeg mødt mange gange. Jeg bliver ind imellem kaldt ud til klasser, der skal lære lidt om Grønland, og der fortæller jeg om det moderne Grønland, hvilket overrasker mange. Det er ret vildt, hvor lidt folk ved om vores land. 

Inspireret af lærer i Qeqertarsuaq

 Det var ellers aldrig en del af Ib Uldums plan, at han skulle bruge sin læreruddannelse til at arbejde som lærer i Danmark. Men hans daværende hustru ville gerne til Danmark, og i dag bor hele Uldum-familien herunder hans to brødre samt forældrene inden for kort afstand af hinanden.

– Jeg savner naturen derhjemme, og jeg ville faktisk gerne prøve at arbejde som lærer i Grønland. Jeg havde en lærer på Qeqertarsuup Atuarfia – Hans Ole Møller – som jeg var meget inspireret af, og som måske har været en medårsag til, at jeg blev interesseret i læreruddannelsen, siger Ib Uldum, der følger med i hvordan det går i den grønlandske folkeskole, og som godt kan se nogle udfordringer. 

Tæt samarbejde med forældre 

Ifølge Ib Uldum er den danske folkeskole karakteriseret ved en meget tæt dialog mellem lærere og forældre. – Der kunne man måske lade sig inspirere af Danmark. Min oplevelse er, at forældre i Grønland ikke på samme måde inddrages i deres børns skolegang.

– Jeg ser desværre også, at niveauet i Grønland er lidt lavere for eksempel i matematik. Vi træner for eksempel matematik i 6.-7. klasse i Danmark med de grønlandske afgangsprøver, og det kan jeg da godt blive lidt trist over. Der er virkelig brug for at styrke den grønlandske folkeskole, så langt flere elever kan komme videre til en ungdomsuddannelse. 

Opgør med Atuarfitsialak

 Ifølge Ib Uldum bør de grønlandske politikere erkende, at skolereformen fra 2002 ”Atuarfitsialak", ikke har fungeret efter hensigten, og at der er brug for at se på undervisningen og læreruddannelsen med nye øjne.

– På min skole har vi 30-40 procent projektbaseret læring, og på den måde får eleverne meget praktisk arbejde ind i hverdagen, så det ikke kun er bøgerne og computeren, man tager udgangspunkt i.

Et eksempel på praksisorienteret undervisning er, at man starter med et fælles problem, der skal løses. Det kunne være en skolehave, der ofte mangler vand. Hvad kan man gøre for at løse det problem? Det skal eleverne og læreren finde ud af i fællesskab. 

– Det sætter gang i nogle processer henimod forskellige løsningsmodeller, der så kan vejes op imod hinanden. Skal vi etablere opsamling af regnvand, bygge et vandingsanlæg eller forsøge os med en helt tredje løsning? Det får eleverne til at tænke løsningsorienteret, og det fanger også de elever, der har det sværere bogligt, siger Ib Uldum, der mener, at den praksisorienterede undervisning også bør fylde mere i den grønlandske folkeskole.

Læs uddannelsestemaet gratis via linket HER