Flere flytter fra Grønland

Høje leveomkostninger og udfordringer på socialområdet og i sundhedsvæsenet tvinger mange til at forlade Grønland til fordel for Danmark. Udvandringen i disse år er markant, og der er brug for politisk handling, siger medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz.

” I vil gerne kalde os hjem, men hvor skal vi bo? Jeg har været skrevet op i Nuuk i 30 år” lyder et af svarene til folketingspolitiker Aaja Chemnitz, der på Facebook har spurgt ind til folks årsager til, at de er flyttet eller overvejer at flytte fra Grønland til Danmark.
Offentliggjort

Den seneste befolkningsfremskrivning fra Grønlands Statistik peger på, at vi bevæger os i retning af en aldrende og faldende befolkning. Hvis der ikke sker ændringer, så vil vi kun være 45.700 i landet i 2050. Det er 11.000 personer færre end i dag. 

Det faldende befolkningstal skyldes dels et faldende fødselstal og dels en udvandring af personer født i Grønland.

Den seneste befolkningsfremskrivning fra Grønlands Statistik peger på, at vi bevæger os i retning af en aldrende og faldende befolkning. Hvis der ikke sker ændringer, så vil vi kun være 45.700 i landet i 2050. Det er 11.000 personer færre end i dag. 

Det faldende befolkningstal skyldes dels et faldende fødselstal og dels en udvandring af personer født i Grønland.

Den største del af udvandringen sker til Danmark, hvor der aktuelt bor over 17.000 grønlændere og fraflytningen til Danmark sker i høj grad i de erhvervsaktive år.

 Opfordring på Facebook 

De bekymrende tal fik i sidste uge medlem af Folketinget fra Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, til at skrive et opslag på Facebook, hvor hun efterlyste svar på, hvorfor folk flytter fra Grønland til Danmark, og hvad der kunne få dem tilbage. 

Det opslag har i skrivende stund affødt 262 svar og er blevet delt 91 gange. Derudover har politikeren også modtaget mange svar i sin private mailboks. 

Sociale udfordringer 

Af svarene kan man læse, at årsagerne i overvejende grad handler om sociale udfordringer i Grønland, især hvis man har et barn med diagnoser eller handicaps. 

En skriver: 

”Valgte for snart 18 år siden at flytte, da der ingen fremtid var for mit handicappede barn i Grønland. Han var 13 år, tabt i skolesystemet og vi havde for 3. år i træk fået den samme handlingsplan, som jeg nægtede at underskrive. Var vi blevet, var han i dag “parkeret” på et værested. Jeg har på ingen måder fortrudt flytningen, for i Danmark har han fået en universitetsuddannelse.”

Dyre leveomkostninger

 En anden stor udfordring som mange peger på, er, at det er dyrt at bo og leve i Grønland. 

”I vil gerne kalde os hjem, men hvor skal vi bo? Jeg har været skrevet op i Nuuk i 30 år” lyder et af svarene på opslaget. 

”Er man to forældre på SIK-løn eller en enlig forsørger med 2-3 børn, så er det næsten umuligt at få regnestykket til at hænge sammen, når der også skal betales husleje, el, varme, mad, tøj, telefon, forsikringer m.v.”, skriver en anden, og henviser til de tårnhøje huslejepriser i nybyggede lejligheder i Nuuk. 

Ifølge Aaja Chemnitz er det meget vigtigt, at der arbejdes på at få flere grønlændere hjem igen ikke mindst unge og folk i den erhvervsaktive alder. – Det er tydeligt, at vi er i et dødens gab lige nu med flere ældre og færre på arbejdsmarkedet til at betale for velfærden, siger hun.

Sundhed og ældrepleje

 Sundhedsvæsenet er også et gennemgående kritikpunkt, og især når man kommer op i årene er der en del, der vælger at flytte til Danmark, så de er tættere på læge, sygehus og også nemmere kan komme omkring, hvis man bliver dårligt gående. 

Dertil er ventelisterne til alderdomshjemmene vokset de senere år, hvilket også skræmmer flere væk fra Grønland.

”Jeg kan sagtens forstå dem, der flytter til Danmark for en bedre pensionisttilværelse eller dagligdag og ikke mindst muligheden for en bedre kontakt til sundhedsvæsenet, for livet er bedre og billigere her på mange områder.”, er der en der skriver. 

Fred og ro 

Der er dog også mange, der holder fast i at blive boende i Grønland trods højere leveomkostninger og mindre velfærd. 

En skriver, at hun ofte er i dilemma om, hvor hun skal bo, men at naturen i Grønland trækker mest i hende, selvom hendes forældre er flyttet til Danmark: 

”Jeg synes at mine børn har den bedste barndom, skolegang mv. i Grønland. Den fred og ro der er heroppe går helt ind i min sjæl, og den er svær at tage væk. Ja, mine børn kunne nok få bedre skolegang og børnehavegang i Danmark i forhold til personalenormering m.v. Men jeg lærer mine børn at kunne klare sig selv uafhængigt af andre hvis muligt. Måske er det barskt, men for mig giver det indhold i mit liv at se mine børn hoppe rundt i fjeldene og i sneen, mens de kigger på ørne, ravne, hvaler, nordlys, planeter og havet. Det må være naturen og folket der er den eneste grund til, at jeg ikke er nær min familie i Danmark”.

Positivt med så mange svar 

Aaja Chemnitz er meget imponeret over folks åbenhed i deres fortællinger om årsager til flytning.

– Det er positivt, at så mange har skrevet om deres oplevelser, for så kan andre lade sig inspirere. Det er en stor beslutning at flytte fra Grønland til Danmark, men jeg kan se af svarene, at meget handler om den bedre velfærd, der tilbydes i Danmark, især hvis man har børn med diagnoser eller handicaps. Og jeg kan godt forstå, at hvis ens barn ikke trives i Grønland, så trives man heller ikke selv, og så er man nødt til at handle. Det er vigtigt, vi får talt åbent om, hvorfor folk flytter, og at debatten tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger. 

Folketingspolitiker Aaja Chemnitz (IA) har på Facebook spurgt, hvorfor folk flytter fra Grønland til Danmark, og det har i skrivende stund affødt 262 svar. Mange svar handler om et udfordret socialsystem i Grønland, hvor man ikke kan få hjælp til børn med diagnoser og handicaps. En del peger også på, at det er meget dyrt at bo og leve i Grønland

Ifølge Aaja Chemnitz er det meget vigtigt, at der arbejdes på at få flere grønlændere hjem igen ikke mindst unge og folk i den erhvervsaktive alder.

 – Det er tydeligt, at vi er i et dødens gab lige nu med flere ældre og færre på arbejdsmarkedet til at betale for velfærden. Derfor er det afgørende, at vi får mange af vores veluddannede folk hjem igen, og derfor skal der lyttes godt til deres behov. Det handler ikke kun om at skabe gode jobs og sikre personaleboliger, men også om, at der for eksempel er ordentlige daginstitutioner og skoler.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS