Anbringelse af børn udenfor hjemmet er med til at udhule landets økonomi
Mere end 800 børn er anbragt udenfor hjemmet i Grønland, men det skaber ikke lige så mange synlige borgerreaktioner i forhold til danske anbringelsessager på grønlandske børn i Danmark. Ikke desto mindre anbringes historisk mange børn fra hjemmet her i landet, og det er med til at udhule kommunernes og selvstyrets økonomi.
- I løbet af ganske få år er det offentliges udgifter til anbringelsessager steget med omkring 35 procent. Det er bydende nødvendigt at vi fremover skal arbejde med familier og ikke splitte dem ad, og fra det offentlige bør og skal vi arbejde med at styrke familierne, og dermed være med til at styrke familiernes vilkår og velfærd, siger Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede.Foto (Arkiv): Leiff Josefsen
I henhold til loven om støtte til børn, er der to former for anbringelser af børn udenfor hjemmet. Det ene er med forældrenes samtykke og det andet er uden forældrenes samtykke.
Sermitsiaq har forsøgt at finde ud af, hvor mange børne der bliver fjernet fra hjemmet med forældrenes samtykke i forhold til tvangsfjernelser. Men der er ingen retvisende tal.
I henhold til loven om støtte til børn, er der to former for anbringelser af børn udenfor hjemmet. Det ene er med forældrenes samtykke og det andet er uden forældrenes samtykke.
Annonce
Sermitsiaq har forsøgt at finde ud af, hvor mange børne der bliver fjernet fra hjemmet med forældrenes samtykke i forhold til tvangsfjernelser. Men der er ingen retvisende tal.
Der er i dag omkring 800 børn, der enten er anbragt på døgninstitutioner eller hos plejeforældre, nogle i kortere tid mens andre i årevis.
Ligeledes har Sermitsiaq forsøgt at indhente informationer om hvor mange penge anbringelserne koster kommunekasserne og landskassen. Men heller ikke der er der retvisende tal. Men tal på omkring 500 millioner kroner er blevet nævnt i den forbindelse.
Det er kommunerne der skal sørge for at træffe beslutninger om hvorvidt et barn eller flere børn skal anbringes udenfor hjemmet. Og kommunerne har i henhold til loven om støtte til børn og unge det fulde ansvar for at dække omkostningerne.
Men Naalakkersuisut er henne over problemet og det er bemærkelsesværdigt at anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet nu også bliver brugt som en af begrundelserne for at landets økonomi er i krise.
Naalakkersuisoq for finanser og skatter fremlagde ovenstående grafer og talte for at anbringelser udenfor hjemmet i Grønland nu skal under lup.Kilde: Naalakkersuisut
Det hænger sammen med at kommunerne får penge til at klare opgaven igennem bloktilskuddet til kommunerne.
Medlemmet af Naalakkersuisut sagde under præsentationen, at der er så mange børn som bliver anbragt udenfor hjemmet også skal kulegraves, ligesom han også her konstaterede at "vi ikke længere kan handle som vi plejer".
Forslag til tiltag på vej
- Men hvad er gået galt, siden problemet vokser år for år? Der er jo en lovgivning, hvori der står hvordan kommunerne skal handle i anbringelsessager, er det kommunerne der blot ved fingerknips fjerner børnene som den nemmeste løsning? Hvad vil Naalakkersuisut i den forbindelse gøre?
- Naalakkersuisoq for børn, unge og familier er nu i dialog med kommunerne. Hvordan sådanne sager skal behandles fremover vil den ansvarlige Naalakkersuisoq og i samarbejde med kommunerne komme med løsningsforslag, svarer Naalakkersuisoq for finanser og skatter, Múte Bourup Egede (IA), og han fortsætter:
- I løbet af ganske få år er det offentliges udgifter til anbringelsessager steget med omkring 35 procent. Det er bydende nødvendigt at vi fremover skal arbejde med familier og ikke splitte dem ad, og fra det offentlige bør og skal vi arbejde med at styrke familierne, og dermed være med til at styrke familiernes vilkår og velfærd.
- Hvor hurtigt kan arbejdet med den omstilling ske?
- Så hurtigt som muligt. Medlemmet af Naalakkersuisut for børn, unge og familier vil komme med et udkast i løbet af næste måned. Vores målsætning i den forbindelse er at det offentlige fremover ikke splitter familier ad. Vi må arbejde os ud af den onde spiral, for i Naalakkersuisut tror vi på at rettidig hjælp til sårbare familier også vil betyde at familierne bliver styrket og dermed kan genskabe sundt familieliv i stedet for at børnene blot bliver anbragt udenfor hjemmet.
- Men det har i jo på politisk plan bebudet som målsætning længe, er det lovgivningen der er noget i vejen med, siden det er så nemt at adskille familier?
- Lad mig gentage, Naalakkersuisoq for børn, unge og familier arbejder intensivt med et løsningsforslag og grunden til at jeg nævner problemet i fremlæggelsen af finanslovsforslaget er for at befolkningen skal vide at der er oplæg på vej og det er planen at denne vil blive fremlagt i løbet af næste måned, slutter Múte Bourup Egede (IA).
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.
