Når Mette Frederiksen taler om en modernisering af rigsfællesskabet, er det ikke kun danskere og grønlændere, som lytter efter.
Færingerne er også med på en lytter.
Når Mette Frederiksen taler om en modernisering af rigsfællesskabet, er det ikke kun danskere og grønlændere, som lytter efter.
Færingerne er også med på en lytter.
Og de har spidset ører på de 17 forblæste øer i Nordatlanten i mere end fire måneder nu. Siden de amerikanske tilnærmelser tog fart i begyndelsen af året.
Mens den internationale mediestorm har været intens omkring Grønland, har vindstyrken på Færøerne tæt på vindstille. Ikke så meget, vi har hørt fra de kanter. Men kikkerten i Tórshavn har været rettet mod København og Nuuk, og der er blevet taget bestik af situationen.
Det kan man blandt andet blive bekræftet ved læsningen af en skriftlig orientering, som Folketinget modtog fra Rigsombudsmanden i Tórshavn for nylig og hvor det udkrystalliseres, at debatten om rigsfællesskabet også fylder en del i visse politiske kredse dér.
Fuld støtte
På Færøerne har de samme system som i Grønland med et rigsombud, som er statens øverste repræsentant på stedet, og som jævnligt orienterer Statsministeriet og dermed også Folketinget om, hvad der sker i nord.
I den seneste indberetning fra Tórshavn citeres en af Færøernes partiforkvinder, Ruth Vang fra Fremsókn for i en stor tale at have udtalt, at “den aktuelle udvikling i Grønland understreger behovet for en nyordning af rigsfællesskabet”.
I indberetningen citeres desuden en anden partiforkvinde, Sirið Stenberg, som på partiet Tjóðveldis landsmøde i april også beskæftiger sig med Grønland.
- Jeg vil også gerne understrege, at vi som parti fuldt ud støtter Grønland i deres vanskelige situation.
- Det er kun det grønlandske folk, der har retten til at bestemme deres fremtidige status – ligesom det kun er det færøske folk, der har selvbestemmelsesretten herhjemme, sagde hun fra talerstolen, fremgår det af den danske oversættelse af talen, som Rigsombudsmanden har medsendt til Folketinget.
Horisontal løsning
De to kvindelige partiledere repræsenterer begge partier, der har selvstændighed som mål, og tilsammen udgør deres mandattal kun ni ud af 33 mandater i Lagtinget. Når de udtaler sig, er det altså ikke nødvendigvis udtryk for den store brede hovedvej i færøsk politik. Men generelt er der hos flere partier et ønske om at ændre ordningen med Danmark i en eller anden grad.
I sin tale på Framsókns årsmøde i marts har Ruth Vang et afsnit under titlen “den forfatningsretlige situation”, hvor hun refererede Múte B. Egede for udsagnet om, at status quo ikke er en mulighed.
- Jeg kunne ikke være mere enig med ham. Det har været gældende længe, men det, som nu sker i Grønland, fremskynder behovet for en nyordning af det danske rige. Vi har på Færøerne været bevidste om, at en færøsk selvstyreløsning ikke nødvendigvis skal være den samme som for Grønland, og det har aldrig været tydeligere end i dag. Vi skal have en løsning, hvor landene er sidestillede – en horisontal løsning, sagde Ruth Vang.
“Samarbejde med Grønland”
I Rigsombudsmandens danske oversættelse af forkvinde Sirið Stenbergs tale på Tjóðveldis landsmøde i sidste måned slås nogle af de samme temaer, men dog i en lidt mere højtidelig tone. Hun nævner blandt andet ønsket om større beføjelser på det udenrigspolitiske område.
- Præcis hvordan det ender, er for tidligt at sige, men for os er det altafgørende at få slået selvbestemmelsesretten fast. At vi bliver en selvstændig nation, som kan samarbejde med Grønland og Danmark på udvalgte områder, således at landene bliver ligestillede og kan indgå aftaler om forskellige samarbejdsområder, sagde Sirið Stenberg.
Et af de internationale råd, hvor Færøerne allerede kræver fuld ligestilling, er Nordisk Råd (i øvrigt lige som fremtrædende grønlandske politikere ønsker det).
Lagtingets Udlandsudvalg har lavet en betænkning om sagen, hvor der blandt andet udtales følgende: - I 2026 har Færøerne og Danmark formandskabet sammen i Nordisk Råd. Dette bør være en god anledning til at gennemføre planen om at sikre Færøerne fuldt medlemskabd.
Skostørrelser
Debatten blandt de færøske politikere om rigsfællesskabet involverer for nogle af dem også spørgsmålet om repræsentationen i Folketinget (som der kan læses om andetsteds i ugens AG). Folketingsmedlem Sjúrður Skaale fra Javnaðarflokkurin vil have nedlagt de færøske mandater i Folketinget, hvis der kommer dét, han betegner som et nyt Rigsfællesskab. I Weekendavisen har han skrevet et læserindlæg om sine synspunkter og givet et interview, hvor han uddyber sin holdning til fremtidens rigsfællesskab.
- Vi har et 600 år gammelt fællesskab, som vi vil bevare. Vi vil ikke kappe båndene, men jeg plejer at sige, at hvis grundloven er en sko i størrelse 44, er Rigsfællesskabet en fod i størrelse 48. Færøerne er simpelt hen vokset ud af rammerne, så jeg mener, at vi bør afgive noget magt på Christiansborg (opgive de to folketingsmandater, red.) imod at få mere magt på Færøerne. Et nyt rigsfællesskab vil skulle give os flere udenrigspolitiske beføjelser, siger Skaale til Weekendavisen.
Færøerne modtager et årligt bloktilskud fra staten på cirka 650 millioner kroner, betydeligt mindre end de godt 4 milliarder kroner, som Grønland får. Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og i 2005 blev Færøernes muligheder for at overtage yderligere sagsområder udvidet væsentligt. Grønland fik som bekendt hjemmestyre i 1979 og selvstyre i 2009.
