Etisk dataindsamling er nøglen til bedre menneskerettigheder i Grønland
Ny udgivelse peger på, at manglen på data gør det svært at beskytte borgernes rettigheder – og opfordrer til, at data indsamles med respekt og etik.
Foto: Oscar Scott Carl
Hvordan beskytter man menneskerettighederne i
Grønland, hvis der mangler viden om, hvor problemerne er størst? Det spørgsmål
er omdrejningspunktet i en ny publikation fra Institut for Menneskerettigheder
og Grønlands Råd for Menneskerettigheder (IPS).
Udgivelsen sætter fokus på, hvordan etisk og
inkluderende dataindsamling kan styrke beskyttelsen af oprindelige folks
rettigheder, og gøre det muligt at træffe beslutninger, der reelt forbedrer
vilkårene for befolkningen.
- Er det særligt unge kvinder med handicap, der
udsættes for vold? Og hvor mange personer sidder i isolation i de grønlandske
anstalter? Det er gode eksempler på en lang række spørgsmål, vi ikke kan svare
på, fordi der ikke indsamles data, siger
Tukumminngiaq Olsen Lyberth, forkvinde for IPS.
Mangel på data svækker
beslutningsgrundlaget
Institut for Menneskerettigheder og IPS peger på, at
fraværet af grundlæggende data spænder ben for både lovgivning og konkrete
tiltag:
- De ansvarlige myndigheder har brug for at stå på et
solidt vidensgrundlag for at kunne vedtage ny lovgivning, iværksætte tiltag,
der fremmer befolkningens levestandard, og for at kunne håndtere de
udfordringer, som Grønland står overfor, udtaler
Pernille Boye Koch, national chef ved Institut for Menneskerettigheder.
Udgivelsen er rettet mod forskere, civilsamfund,
myndigheder og andre, der arbejder med rettigheder i praksis og som ønsker at
bidrage til vidensbaserede, etiske løsninger.
Data med respekt for mennesker
Et centralt budskab i udgivelsen er, at dataindsamling
ikke bare skal være effektiv, men også respektfuld. Derfor præsenteres
seks principper for menneskerettighedsbaseret dataindsamling, herunder
deltagelse, selvidentifikation, gennemsigtighed og ansvarlighed.
- Vi har et fælles ansvar for at sikre, at ingen
befolkningsgrupper forbliver usynlige. Med de rette data kan vi bidrage til at
skabe fremskridt – og gøre det på en måde, der er forankret i respekt og
menneskerettigheder, siger Tukumminngiaq Olsen
Lyberth.