UNGDOMSUDDANNELSE

Et efterskoleår i Danmark - en skole er særligt populær

I år er 262 unge fra Grønland rejst til Danmark for at gå på efterskole. Især Galtrup Efterskole i Nordjylland er populær. Her har 50 søgt ind i år, fortæller Det Grønlandske Hus i Aalborg

Det er især Galtrup Efterskole på Mors, der trækker i Nordjylland. Efterskolen har netop fået 50 elever fra Grønland til sæson 2024-25
Offentliggjort

Denne artikel er fra uddannelsesavisen, der kan findes her 

De Grønlandske Huse har netop taget imod de mange unge fra Grønland, der skal i gang med deres efterskoleophold i Danmark. De unge fordeler sig over det meste af landet – dog med en klar overvægt i Nordjylland.

Nordjylland er et hit

I regionen Nordjylland er der indskrevet lige knap 100 elever til efterskoleophold, fortæller direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg, Anna Lynge. Det er især Galtrup Efterskole på Mors, der trækker. Her er halvdelen af eleverne i det nordjyske således indskrevet. Efterskolen har i alt knap 150 elever fordelt på 8. 9. og 10. klasse. Eleverne kan vælge mellem linjefagene: DIY, musik, sport, gastronomi og esport.

– Det er stadig meget populært at tage på efterskoler, og vi er absolut den region, der modtager allerflest. Udover Galtrup har vi jo også Havordsminde efterskole, Dronninglund efterskole, Hørby efterskole, Rebild efterskole og mange andre. At der er så mange, der vælger efterskole i Nordjylland hænger nok sammen med, at der bor mange fra Grønland her, så der er et godt netværk. 

- Derudover er der også en del efterskoler i området, der har grønlandsk-talende personale, og det er selvfølgelig også med til at tiltrække elever, fortæller Anna Lynge, der selv har været efterskolelærer og som derfor kun har godt at sige om tilbuddet. 

– Man plejer at sige, at et efterskoleår svarer til 7 almindelige år. Man får så mange erfaringer på det år Det modner de unge og gør dem bevidste om, hvad det vil sige at stå på egne ben, danne sociale relationer og netværk. Derudover øger opholdet i Danmark de unges sprogkundskaber, og det er alt andet lige godt at blive bedre til dansk.

I år starter 100 elever fra Grønland på efterskoler i Nordjylland, 66 i Midtjylland, 78 i region Syddanmark og 18 på Sjælland. I alt 262 elever

Sproget skaber udfordringer

Lidt længere sydpå – i region Midtjylland har søgningen til efterskoler været nogenlunde på niveau med tidligere år. Det fortæller souschef og projektleder i Det Grønlandske Hus i Aarhus, Marie Kahlig.

– Vi har 66 elever fordelt på 28 forskellige efterskoler i regionen. Det er to flere end sidste år. De fleste elever skulle starte den 11. august, men 16 ud af de 66 måtte komme senere på grund af aflyste fly fra Kangerlussuaq.

I regionen Midtjylland er det særligt Mellerup Fri- og Efterskole, Vejlefjordskolen, Samsø Efterskole, Silkeborg Efterskole og Tjele Efterskole, der er eftertragtede for eleverne fra Grønland. En udfordring i disse år er dog de unges sprogkundskaber, fortæller Marie Kahlig: 

– Vi oplever, at flere og flere af de unge taler meget lidt eller slet intet dansk. Nogle taler endda kun engelsk og hverken grønlandsk eller dansk. Vi har ikke en holdning til, hvilket sprog elever i Grønland skal tale, men vi ser, at de unge har flere udfordringer i deres møde med det danske samfund, når de ikke taler særligt meget dansk.

Kulturel formidling

Sidste år havde region Midtjylland et frafald på i alt 20 %.

– Det er mange, men der er heldigvis også mange, som har et godt år og som klarer sig rigtig godt. Udover at hente eleverne i lufthavnen, så står de grønlandske huse også for at undervise efterskolerne i deres område i relationen Grønland/Danmark. – Her formidler vi viden om relationen mellem landene, den fælles historie og opmærksomhedspunkter og vi giver efterskoleelever såvel som personalet på skolerne et indblik i og forståelse af, hvad der er på spil, når mennesker mødes på tværs af landende. Denne formidling kan give efterskolerne et helt andet udgangspunkt og perspektiv på, hvad de kulturelle og sproglige forskelle betyder, og hvordan de kan imødegås, fortæller Marie Kahlig.

Udfordringer med hjemve

I Nordatlantisk Hus & Det Grønlandske Hus i Odense, der dækker region Syddanmark, lyder meldingen, at 78 elever er startet på en efterskole. Det er lidt flere end sidste år, hvor antallet var 56. Det fortæller direktør Annette Bogø Lyberth. Ærø Efterskole er særlig eftertragtet, og har i år optaget 15 elever fra Grønland. Ligesom på Galtrup Efterskole i Nordjylland, behøver elever ikke have en kontaktfamilie for at gå der. Derudover er Hjemly Fri- og Idrætsefterskole populær. Det samme er Rejsby Efterskole, Kildevæld Efterskole og Eisbjerghus Efterskole.

I region Syddanmark er det udfordringer med hjemve og det danske sprog, der er de største barrierer for de grønlandske elever. – Ved udgangen af 2023 havde fire elever skiftet skole til en anden region, og 11 havde afbrudt, fortæller Annette Bogø Lyberth.

Nordatlantisk Hus & Det Grønlandske Hus i Odense står generelt til rådighed med dobbeltsprogs råd og vejledning for skoler, forældre, kontaktfamilier og elever, der har behov. – Vi kommer ud til alle elever med tilbud om erhvervsvejledning, og eleverne kan altid komme til vores café og kulturarrangementer, og de kan bruge vores skoletjeneste, lyder det.

Lille fremgang på Sjælland

Endelig er der Sjælland, hvor der i år er optaget 18 efterskoleelever. Det fortæller direktør Leise Johansen fra Det Grønlandske Hus i København: – I år ser vi en lille fremgang i antallet af efterskoleelever i vores område. Der er forskellig skolestart på efterskolerne, men de fleste skulle møde på deres efterskole den 11. august, men der er også nogle der møder før og efter denne dato. Ifølge Leise Johansen er der nogle efterskoler der går igen på listerne, men der er mange forskellige efterskoler i området.

Powered by Labrador CMS