Endnu en kokainsmugler vidner i retten

En mand blev dømt for kokainsmugling i juni 2024. Nu sidder han som vidne i den aktuelle sag mod den tiltalte, som vi under dækningen af sagen kalder S. Den dømte smugler har glemt meget fra dengang, påstår han. Men der findes beskeder mellem ham og nogen, der kalder sig Jackie Chan.

Manden, vi under dækningen af sagen kalder for S, er en af to tiltalte i kredsretten. Anklageskriftet lægger op til en rekordhård dom på 10 års anbringelse til S.
Offentliggjort

I denne uge er en række vidner begyndt at møde op i Sermersooq Kredsret i den store kokainsag. Her hører vi blandt andet fra to smuglere, en kvinde og en mand, som blev dømt i 2024.

Anklagemyndigheden tror, at S medvirkede til de to fejlslagne forsøg på indsmugling af kokain, som i begge tilfælde resulterede i en dom på fire et halvt års anbringelse i anstalt.

I denne uge er en række vidner begyndt at møde op i Sermersooq Kredsret i den store kokainsag. Her hører vi blandt andet fra to smuglere, en kvinde og en mand, som blev dømt i 2024.

Anklagemyndigheden tror, at S medvirkede til de to fejlslagne forsøg på indsmugling af kokain, som i begge tilfælde resulterede i en dom på fire et halvt års anbringelse i anstalt.

Efter vi har hørt fra kvinden, er turen nu kommet til manden. Han er i midten af 30’erne. Tolderne i Kangerlussuaq stoppede ham 17. juni 2024 på vej til Ilulissat med 167,5 gram kokain gemt i kroppen. Han afsoner p.t. i netop Ilulissat, hvorfra han deltager via videolink.

ANKLAGERNE

S er 44 år gammel og født i Odense. Anklageren ønsker S idømt 10 års anbringelse ifølge anklageskriftet. S er tiltalt for narkotikaforbrydelser vedrørende kokain på samlet 488,5 gram og for at medvirke til cannabisdyrkning. Han nægter sig skyldig i alt dette.

N er 37 år gammel og født i Nuuk. Anklageren ønsker N idømt 4 års anbringelse ifølge anklageskriftet. N er tiltalt for at besidde 112 gram kokain, som han angivelig modtog fra S med henblik på videresalg. Det nægter han, men står ved at have købt 30 gram til sig selv.

Ud over narkokriminalitet er de to mænd hver for sig tiltalt for trusler, og N er tiltalt for psykisk vold. Også dette nægter de. Begge har været tilbageholdt i anstalten i Nuuk forud for retsmødet.

Han skal især vidneafhøres om beskeder fra en konfiskeret telefon. Det er en korrespondance mellem manden i Ilulissat og en anden person. Her bruges appen Signal, der ligeledes er kendt for kryptering.

Den anden persons brugernavn på Signal er afledt af Jackie Chan, den kinesiske skuespiller kendt fra actionfilm.

Hullet hukommelse

Anklager, juridisk konsulent Brian Viholt går selvfølgelig ud fra, at denne profil dækker over tiltalte S. Men så længe vidnet ikke selv har bekræftet det, må anklageren blive ved med at nævne brugernavnet. Det bliver til en del omtaler af Jackie Chan efterfulgt af en række cifre.

Det viser sig hurtigt, at vidnet oppe på skærmen næsten ikke bekræfter noget som helst.

Jo, han vil godt bekræfte, at han kender S. Han kan ikke huske, hvor længe han har kendt ham. Han sidder med krydsede arme det meste af tiden og giver de samme svar adspurgt om flybilletter, personer, penge og det meste andet:

– Jeg kan sgu ikke huske det.

– Det kan jeg heller ikke huske noget om.

– Nej, desværre, det er så lang tid siden.

Manden i Ilulissat undskylder sig med, at det var en hård periode for ham dengang. Det har påvirket hans hukommelse, lyder det oppe fra skærmen.

Derfor kan manden heller ikke forklare den store mængde opkaldsaktivitet mellem ham og Jackie Chan omkring 17. juni 2024. Den samme dag hvor fælden klappede i Kangerlussuaq.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS