En talemåde lyder, at hvis man investerer i
socialvæsenet, sparer man på sundhedsvæsenet. Fordi folk, der har en god og
tryg tilværelse, generelt er mindre syge.
Men det er ikke et enten-eller i Grønland.
En talemåde lyder, at hvis man investerer i
socialvæsenet, sparer man på sundhedsvæsenet. Fordi folk, der har en god og
tryg tilværelse, generelt er mindre syge.
Men det er ikke et enten-eller i Grønland.
Der er brug for både flere penge til at forbedre de
sociale forhold og mange flere penge til sundhedssektoren, lyder vurderingen.
I fremtiden kan det for eksempel blive op mod en milliard
kroner dyrere at drive blandt andet sygehusene og sundhedsklinikkerne, viser analyserne
ifølge folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA), som under den årlige debat om
Rigsfællesskabet i Folketinget i sidste uge satte fokus på problemerne.
I Danmarks største parti, Socialdemokratiet, har man
nærlæst Sundhedskommissionens betænkning (fra maj 2023) og forstår alvoren. Det
betonede partiets grønlandsordfører Flemming Møller Mortensen.
– Lige nøjagtig den analyse viser udviklingen fremover.
Og det er præcist det, vi skal tage fat i. Derfor glæder det mig også, at der
på den danske finanslov er afsat 140 millioner kroner til at hjælpe på
situationen for det grønlandske sundhedsvæsen over de kommende år. Det er
nødvendigt, sagde han fra folketingets talerstol.
“Virkelig ugunstigt”
Han mindede de danske politikere i salen om, at
situationen på kysten er ekstra svær.
- Der kan være vanskeligt at få dækket selv de mest
basale sundhedsmæssige ting på grund af rekrutteringen, sagde han.
Ifølge S-ordføreren er der i befolkningerne en forventning
om, at der ikke er for store forskelle i de sundhedstilbud, der gælder for de
tre lande i Rigsfællesskabet. Han mener, at situationen kræver en tæt
dialog mellem selvstyret og staten, fordi sundhedsvæsenet blev hjemtaget i 1992.
Men det ER et problem, når der er “stor uoverensstemmelse” mellem sundhedsbetjeningen
i Grønland og Danmark.
- Jeg vil præcisere meget tydeligt, at det virkelig er
ugunstigt, sagde Flemming Møller Mortensen.
Aaja Chemnitz håber, at Danmark vil overveje at løfte
en yderligere del af den økonomiske byrde.
- Grønland betaler 180 millioner kroner for de ydelser,
vi køber i Danmark i dag. Det er noget, man kan kigge på fra Danmarks side – at
Grønland skal betale mindre. Sundhedsvæsenet er et enormt bekymringspunkt,
sagde hun.
Kræftbehandling
SF´s ordfører Karsten Filsø tilsluttede sig idéen om at
bidrage mere til det grønlandske sundhedsvæsen, hvis Naalakkersuisut ønsker
det.
- Der er brug for investeringer i Grønland, især i
sundhedsvæsenet og socialvæsenet, sagde han.
Aki-Matilda Høegh-Dam (N) deltog ikke i rigsfællesskabsdebatten. Aaja
Chemnitz benyttede en væsentlig del af sin taletid til at tale videre om
sundhedssektoren samt om fraflytningen fra Grønland. Der er en sammenhæng
mellem de to ting, mener hun:
- Det er afgørende for udviklingen af samfundet, at flere
får lyst til at blive hjemme i Grønland. For ikke så lang tid siden undersøgte jeg,
hvorfor grønlændere flytter til Danmark, og svarene viste, at det i høj grad
handler om sundhedstilbuddene. Det kan for eksempel være forældre med et
handicappet barn eller med en diagnose, forklarede Aaja Chemnitz.
En del af de allerede bevilgede stats-penge er planlagt
til at blive anvendt til at dække udgifter, som det grønlandske sundhedsvæsen
for eksempel har til kræft- og hjertepatienter, der sendes til behandling på danske
sygehuse.
- Der kan med fordel også findes ekstra penge til at
indkøbe scannere til Grønland. For i dag får mange en sen diagnose. Der er også
det psykiatriske område, ja, der er mange, mange vigtige opgaver foran os, som
kan være med til at gøre det grønlandske samfund mere robust, sagde Aaja
Chemnitz fra talerstolen.
Mette Frederiksen var til stede i salen under hele den
flere timer lange debat. Under sin afsluttende bemærkninger kom hun ind på de
største temaer.
- Jeg lytter og er enig i mange af de ord, der er i dag blevet sagt om
sundhedsvæsenet, sagde statsministeren.
Marienborgmøde
Både Aaja Chemnitz og færøske Anna Falkenberg udtrykte
håb for, at der midt i den internationale uro også er bestræbelser på
at styrke de “indre linjer” i Rigsfællesskabet.
- For vores børn og unge handler det om, at vi skal vide
mere om hinanden på tværs af landene, sagde Aaja Chemnitz og lagde op til en
gentagelse af sidste års møde på Marienborg, der er den bolig, som er stillet
til rådighed for statsministeren.
- Det kan jeg absolut se værdien i. Jeg lægger meget
gerne hus til. Det vil være mig en ære. Sidste gang var en utrolig givende
stund, hvor der deltog en stor gruppe grønlandske studerende. Jeg blev klog af
det møde. Så de vil jeg meget gerne være med til igen, svarede Mette
Frederiksen.
