Det var en historisk indflytning, da EU kom til Nuuk i den forløbne uge. Men som altid, når statsministre er i byen, er der også andre dagsordener på spil. – Der bliver ingen fælles arktisk strategi, sagde Vivian Motzfeldt til AG.
Det er 39 år siden, at grønlænderne stemte nej til at blive i EU. I sidste uge vendte EU tilbage til Nuuk og åbnede kontor i byen. Múte og Ursula von der Leyen markerer begivenheden
Der var lutter gode og viljer og brede smil i
luften, da EU's førstedame sammen med statsminister Mette Frederiksen ankom til
Kolonihavnen i Nuuk fredag.
Annonce
Vejret artede sig smukt, og aftenen i
forvejen havde nordlyset opført sit eget magiske show for de europæiske gæster.
Mette Frederiksen (S) kvitterede med en hilsen på Facebook:
- Dansende nordlys. Et af de smukkeste
naturfænomener, der mødte os på vej til Grønland i går. Minder én om, hvor
forunderlig verden er. Det var en flot start på et godt og vigtigt besøg. I dag
er nemlig en stor dag i Grønland, skrev hun.
EU-kommissionsformanden Ursula von der Leyen,
der ofte omtales som »verdens mest magtfulde kvinde«, var begejstret for at
være i Nuuk.
- Mette, du har ofte sagt til mig, at jeg
skal komme og se Grønland på egen hånd for at forstå, hvad landet går ud på. Og
jeg må sige, at du havde så ret. Naturligvis er landskaberne smukke, men det,
der også er slående, er varmen fra mennesker her i det store nord, sagde Ursula
von der Leyen.
»Ingen fælles strategi«
Inden for i Hans Egedes Hus satte de
udenlandske gæster sig ved et ovalt bord og underskrev samarbejdsaftalen og
svarede på spørgsmål fra pressen, inden turen gik videre op til det nye
EU-kontor et stenkast fra havnen. Múte B. Egede fortalte, at EU har bevilget
531 millioner kroner til uddannelse i 2024 og 2025 samt 167 millioner kroner
til vedvarende energi. Altså i alt 700 millioner.
FOR ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
- EU´s
tilstedeværelse i Grønland viser, at man ikke kan komme udenom os, fastslog
formanden for Naalakkersuisut.
Efter det officielle
pressemøde stillede Mette Frederiksen op til en kort, mere uformel snak, hvor
de grønlandske journalister fik lejlighed til at stille supplerende spørgsmål. Også
om ting, der ikke har med EU at gøre.
- Det er en meget ulykkelig
sag, svarede Mette Frederiksen om spiralskandalen.
Om den ofte lidt dirrende,
diplomatiske situation mellem Grønland og Danmark forsikrede statsministeren,
at der aktuelt ikke er store sten i kamikkerne.
- Der er ingen konflikter
mellem Grønland og Danmark i dag. Vi har succes med at opbygge et ligeværdigt
samarbejde sagde hun.
En udtalelse, som fik AG til
at prikke til sagen om den arktiske strategi, der har været undervejs i
tre-fire år, og som Danmark har ventet på med stigende utålmodighed, og som
Grønland nu endelig har lanceret.
- Skal
Grønland og Danmark have hver sin arktiske strategi, eller skal der udformes en
fælles strategi for de to lande, spurgte vi statsministeren.
På det korte svar fra Mette Frederiksen fremgik,
at der er et fælles resultat på vej, men at hun samtidig er godt tilfreds med
den strategi, hun har set fra Naalakkersuisuts hånd:
- Det er et grundigt og godt stykke arbejde.
Og vi er enige om rammerne, sagde hun.
Den danske regering har arbejdet ud fra den
forudsætning, at Grønlands egen arktiske strategi skal udgøre et bidrag til en
større fælles arktisk strategi for hele Rigsfællesskabet. Men sådan bliver det
nok ikke.
Da AG stillede spørgsmålet videre til
naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S), lod hun nemlig
forstå, at det er fint med overordnede, strategiske drøftelser mellem
regeringen i Nuuk og København. Men at det bliver den grønlandske version, som
Naalakkersuisut kommer til at have med i mappen på den internationale scene.
- Der kommer ikke en fælles arktisk strategi,
sagde Vivian Motzfeldt til AG.
»Føler mig hjemme«
Det er en af verdens mægtigste magter, som nu
har fået fast adresse og en lille stab i Nuuk. EU´s medlemsstater er hjem for
knap 460 millioner mennesker. Til sammenligning bor der 330 millioner
amerikanere i USA.
Oprindeligt blev det europæiske fællesskab født
i skyggen af 2. verdenskrig med målet om for at fjerne risikoen for nye
forfærdelige konflikter mellem rivaliserende stormagter i Europa. Det var et fredsprojekt
og et handelssamarbejde, som har vist sig genialt til at fremme vækst, velstand
og frihed på kontinentet.
Mens USA for tre år siden fik et konsulat i
Nuuk, har EU været mere træge med at komme ud ad startblokken, selvom pilen
storpolitisk længe har peget mod Arktis. Den smeltende is åbner for nye
sejlruter og Grønland råder over store forekomster af mineraler, som der er
brug for i den globale omstilling til grøn energi.
At EU nu mener det alvorligt understreges af,
at Ursula von der Leyen personligt valgte at afsætte tid til indvielsen af kontoret.
Ikke siden den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens lynvisit i 2021 har
så fornem en gæst besøgt Grønland.
Von der Leyen holdt en indfølt tale, hvor hun
omtalte landets skønhed, den menneskelige varme og gæstfriheden.
- Jeg føler mig hjemme her. Grønland har
altid været en del af den europæiske familie. Vores kontor er meget mere end
mørtel og mursten. Det markerer en ny æra i forholdet mellem Grønland og EU.
Døren er åben til det europæiske hus, sagde hun.
Mette Frederiksen nikkede.
- Danmark støtter alle skridt, der fremmer
samarbejdet med vores nære venner. I lyset af
den geopolitiske situation er det vigtigt, at vi, der deler værdier,
samarbejder tæt og står sammen, fastslog hun.