Ekspert om tvangsanbringelser: Kan være i strid med konventioner
Den grønlandske ordning for tvangsanbringelser af børn er muligvis i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det er ikke kun et problem for Grønland, men også for Kongeriget Danmark, der er forpligtet til at opfylde kravene, siger professor i jura
For at kunne indbringe en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg skal nationale retsmidler være forsøgt. Domstolens afgørelser er bindende for Europarådets medlemsstater herunder Danmark, og har gennem tiden fået stor indflydelse på udviklingen inden for menneskerettighedsområdet.Jean-Francois Badias/AP/Ritzau Scanpix
Cirka 750 børn bor uden deres forældre i Grønland. 400 af
dem hos plejefamilier. Resten på børnehjem og på døgninstitutioner. I en del
tilfælde er børnene tvangsfjernet det vil sige anbragt imod forældrenes vilje.
Annonce
Ingen gratis advokathjælp
I Grønland har vi ikke gratis advokatbistand til forældre, der står overfor en
tvangsfjernelse af deres barn. Vi har en ankeinstans i det Sociale Ankenævn, der
dog udelukkende behandler sager på skriftligt grundlag og uden mulighed for
advokatbistand til klager, medmindre de selv betaler for det. En sag kan
principielt indbringes for retten, og der kan søges fri proces, men det sker i
realiteten meget sjældent.
Abonnenter
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Fremover vil historier som denne kræve abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Mange forældre er nemlig ikke oplyste om deres rettigheder,
og ved derfor ikke, hvad de kan gøre i den aktuelle situation. Sagsbehandlingsfejl,
manglende materiale og fejlbehæftede undersøgelser, som en advokat formentlig ville
bemærke, opdages ikke. Det har frivillige organisationer som MAPI, Mentor
Immanuel og SILA 360 flere gange forsøgt at gøre opmærksom på.
Privatliv og retfærdig rettergang
Den grønlandske ordning kan være i strid med Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, vurderer juraprofessor ved det
samfundsvidenskabelige fakultet, Sten
Schaumburg-Müller:
– Det er min
vurdering, at ordningen i Grønland i forbindelse med tvangsanbringelse uden for
hjemmet meget vel kan stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang og artikel 8 om retten
til privatliv.
– I kravet om
retfærdig rettergang efter artikel 6 ligger et krav om, at man skal kunne få
prøvet sine rettigheder, herunder retten til familieliv af en upartisk instans.
I artikel 8 ligger samme krav. Artikel 8 beskytter retten til privatliv,
herunder familieliv. Denne ret er som langt de fleste rettigheder i EMRK ikke
absolut. Men indgreb som for eksempel tvangsfjernelse af børn skal opfylde tre
betingelser, hvor især kravet om ”foreskrevet ved lov” her er centralt. Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i mange sager fortolket dette
krav også som et processuelt krav, at der i loven er indbygget ”procedural
safeguards”. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at betingelserne for
tvangsfjernelse fremgår af en lov; det skal tillige være muligt at få
efterprøvet disse indgreb.
Alvorlige fejl i
sagsbehandling
Ifølge Sten
Schaumburg-Müller er spørgsmålet dernæst om denne betingelse for efterprøvelse er
til stede.
I Ombudsmanden for Inatsisartuts Beretning
for 2022, kritiseres kommunernes behandling ganske kraftigt, og Ombudsmanden
bemærker blandt andet at ”Kommunerne begår ganske alvorlige fejl” på baggrund
af en undersøgelse på området, og det bemærkes også, at der ikke over årene er
sket nogen forbedring af sagsbehandlingen.
– Det er min
vurdering, at ordningen kan være i strid med EMRK. De processuelle garantier,
der er en del af kravene for at indgreb i privatliv og familieliv kan være
lovlig, fremstår ikke velfungerende. Og som nævnt lægger Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol vægt på, at der ikke blot er rettigheder på papiret,
men at disse også er effektive i praksis.
Automatisk
repræsentation
Ifølge juraprofessoren kunne man forbedre situation ved at indføre automatisk
repræsentation ved advokat eller anden sagkyndig allerede fra sagens begyndelse
for at undgå manglende oplysning, høring med videre. Sten Schaumburg-Müller mener, at Danmark også har en forpligtelse til at sikre,
at Grønland lever op til kravene i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:
– Efter min
vurdering er Kongeriget Danmark forpligtet til at opfylde kravene i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den nærmere interne fordeling er
irrelevant for spørgsmålet om forpligtelser efter konventionen.
– Jeg mener også, at det vil være muligt at
indbringe en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men det følger
af konventionen, at nationale retsmidler skal være forsøgt. Det må betyde, at
en klager skal have anket sagen, og at klager har ansøgt om fri proces, hvis
klager opfylder de økonomiske betingelser herfor. Hvis der ikke gives fri
proces, vil kravet om brug af nationale retsmidler efter min vurdering være
opfyldt.