Efter 10 år: Knap halvdelen af børnene i Tasiilaq har stadig en socialsag

Det er mandag formiddag, da vi træder ind på Tasiilami Alivarpi. Her tager man skoene af i døren, og det føles helt hjemligt. Undervisningen er i gang, så der er ikke mange af de 315 elever at se på gangene.

Kvinden, der byder os velkommen, er Miriam Vang. Hun hilser på de få elever, som vi møder på vej til hendes kontor på østgrønlandsk. Miriam er skoleinspektør på fjerde år og oprindeligt fra Færøerne. 

Da vi sætter os på hendes kontor, bliver stemningen mere alvorlig.

Ti år er gået, og meget har ændret sig i Tasiilaq. Indbyggertallet er faldet, og dermed også antallet af børn. Men ét tal står næsten stille: Knap halvdelen af børnene i byen har stadig en socialsag.

I 2015 var 477 ud af cirka 1.000 børn i Tasiilaq registreret med en socialsag. I slutning af august 2025 var tallet 274 ud af 560 børn. Procentdelen er altså næsten den samme – knap 50 procent.

- Det gør mig rigtigt ked af det, siger Miriam stille, da vi forholder hende tallene. 

- Fra skolens side laver vi mange underretninger. I skoleåret 2023/24 lavede vi 45 underretninger, og i skoleåret 2024/25 lavede vi 54. Når vi ser et barn have det skidt, har vi pligt til at reagere. Vi har skærpet underretningspligt.

Et arbejde mellem faglighed og omsorg

Når halvdelen af børnene har en socialsag hos kommunen, kan det mærkes i skolen.

- Vi ved, at problemet er stort, og vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe børnene, siger Miriam.

Selvom de gør meget for at støtte de udsatte børn, slår Miriam også fast, at skolen først og fremmest er en skole og at de elever, der ikke har en socialsag, også skal have den undervisning, de har krav på.

- Vi skal kende vores grænser. Vi er en skole. Vi har med undervisning at gøre. Vi kan give børnene omsorg og tryghed, men vi er ikke sociale myndigheder, siger hun.

Skolen er normeret til enten at have to socialrådgivere eller en psykolog. Lige nu har de én socialrådgiver, og selvom de har fået lov til at ansætte en psykolog, er det endnu ikke lykkedes at ansætte en. Miriam fortæller dog, at de muligvis har fundet en god kandidat.

- Det er vigtigt, at børnene har mindst én voksen, de kan stole på, siger Miriam.

Når sorg rammer hele byen

En del af problemet skal findes i den høje selvmordsrate i byen. Et velkendt problem, som dog ikke gør det mindre alvorligt. Miriam Vang taler stille og eftertænksomt, da hun berører emnet. 

- Der er mange selvmord, og selvmord kommer ikke uden dønninger for de tilbageværende familier, siger Miriam.

- Det påvirker vores børn. Det kan være deres forældre, deres søskende, deres tanter eller fætre. Konsekvenserne er enorme. Vi prøver at løfte børnene, men de voksne omkring dem er ofte også i sorg.

Hun beskriver, hvordan sorgen sætter sig i klasselokalerne, i frikvartererne og i den måde, børnene leger på.

- Nogle gange ser vi børn græde voldsomt ude på gangene, uden at de selv helt ved hvorfor. Der er bare så mange følelser i dem.

1. september var forfærdelig

Der er dage, hvor Tasiilaq mærker sine sociale sår tydeligere.

- 1. september var en forfærdelig dag for vores børn, siger Miriam og holder en kort pause, mens blikket falder mod jorden.

Det var den dag, hvor der både blev udbetalt løn og overskydende skat.

Hvad skete der den dag?

- Der skete for mange forfærdelige ting i byen. Politiet havde travlt – og når politiet har travlt, har vi også travlt.

Hun fortæller, at lærerne i sådanne perioder må fokusere mere på det sociale end det faglige.

- Det kan være at gå en tur eller spille nogle spil. Ja, så skal vi være de trygge rammer for barnet, uden alt for meget faglige fokus.

For mange børn er dagene omkring lønudbetaling præget af utryghed.

- Mange børn frygter: ‘Hvad sker der, når jeg kommer hjem?’ ‘Hvordan er hjemmeforholdene lige nu?’ ‘Er de der alle sammen når jeg kommer hjem, eller er mine forældre ude?’ ‘Er der nogen, der drikker hjemme hos os?’, siger Miriam.

Det er ikke alt, der er dårligt

Da vi taler om de tunge emner, taler Miriam langsommere. Hun understreger, at selvom de sociale udfordringer fylder meget, fungerer mange ting også godt.

- Vi har mange rigtig gode familier, som passer godt på deres børn. Det skal vi huske.

Og selvom perioder med lønudbetalinger påvirker mange børn, er der også rolige og trygge perioder.

- Op til jul er der fred for mange af vores børn. Der er mere ro på.

Hun slår fast, at selvom nogle børn har en sag hos kommunen, har mange af dem det alligevel godt.

- Det er vigtigt, at vi ikke ser børn som sociale sager, når vi underviser dem i skolen. De er bare børn. Der er også børn med socialsager, der har det godt der, hvor de er placeret, og som ikke ser sig selv som en social sag.

Men det altoverskyggende spørgsmål spøger stadig. Ti år er gået, og tallene er de samme. Halvdelen har sociale sager i kommunen. 

Hvorfor er det ikke ændret?

- Jeg snakker som skoleinspektør, så jeg bliver nødt til at holde mig inden for de rammer. Vi skal huske, at vi er en skole. Vi er ikke sociale myndigheder. Det må I snakke med BFA (Børne- og Familieafdelingen under kommunen) om, slår Miriam fast.

Robuste lærere

Den røde skole med de lange gange, og synlige placering centralt i Tasiilaq er normeret til 59 ansatte. Ud over en socialrådgiver har skolen 29 uddannede lærere, to forskolelærere og 18 timelærere.

- Vi er glade for vores timelærere. Men det betyder også, at alle ikke er uddannede lærere.

Hun fortæller, at de hvert år tager på rekrutteringsture til Vestgrønland og Danmark for at hverve personale. Når de får nye lærere, lægger de ikke skjul på de udfordringer, der venter.

- Når de søger job her, forklarer vi, at vi leder efter robuste lærere. Lærere, der kan håndtere børn i affekt. Vi fortæller også om lønudbetalingsperioder og om, at det er vigtigt at mærke efter: Hvad har vores børn brug for?, siger Miriam.

Men der er også meget, der tiltrækker.

- Der er en fantastisk natur her. Befolkningen er meget imødekommende, og man kan få de bedste venner. De er gæstfrie her. Ja, du får venner for livet, siger Miriam.

Og selvom problemerne er mange, er Miriam håbefuld for fremtiden.

- Vi kan ikke ændre forældrene, siger hun ærligt.

- Men vi kan undervise børnene, give dem viden og mod på livet. Hvis de får en uddannelse, får de måske mulighed for at bryde den sociale arv.

Tallene som fremgår i artiklen er baseret på oplysninger udleveret til Sermitsiaq i slutningen af august. Efter Sermitsiaqs besøg i Tasiilaq oplyser Kommuneqarfik Sermersooq , at det pr. 22 oktober 2025 er 240 ud af 560 børn, der har en aktiv social sag i Tasiilaq, mens det er 78 ud af 249 børn i de omkringliggende bygder. Det vil sige der nu er i alt 318 aktive børnesager i Tasiilaq og de omkringliggende bygder.