Drab på grønlandsk patient i psykiatrien får konsekvenser: - Det er let at være bagklog
Efter drabet på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital øger man nu sikkerhedsproceduren.
Leiff Josefsen
Det brutale drab på Retspsykiatrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital får nu konsekvenser.
Hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland, Tina Ebler, fortæller til TV2 Østjylland, at man vil indføre scannere på alle sengeafsnit i retspsykiatrien.
- Vi ser på sikkerheden generelt i retspsykiatrien, og nu har vi besluttet at indføre håndscannere på alle sengeafsnit i retspsykiatrien, siger hun.
Drabet, der fører til den øgede sikkerhedsprocedure, skete, da en 46-årig grønlandsk patient ifølge egen forklaring tirsdag eftermiddag den 26. marts på en uledsaget udgang købte en stor køkkenkniv, som han bragte tilbage på afdelingen, hvor han dræbte en 41-årig grønlandsk medpatient på afdelingens sengeafsnit 3.
Et lukket sengeafsnit primært for voksne grønlændere, der har en psykiatrisk diagnose og har begået en strafbar handling.
Alligevel lykkedes det altså den 46-årige, der tidligere er dømt for drab og drabsforsøg, at få en køkkenkniv med ind på afdelingen efter en uledsaget udgang.
Faktaboks
Retspsykiatrisk Sengeafsnit 3 er forbeholdt patienter fra Grønland, der er over 15 år.
De indlagte har en psykiatrisk diagnose, og skal derudover have enten:
En sigtelse for noget strafbartEn dom for noget strafbart
Behov for behandling i et nyt miljø - men ikke sigtelse eller dom.
Sengeafsnit 3 er lukket og har 16 pladser.
Region Midtjylland skriver om afsnittet på deres hjemmeside: "Både patienter, pårørende og personale skal føle sig trygge på afsnittet, og derfor har vi et højt sikkerhedsniveau. Når du har fået din dom og din psykiske tilstand er stabil nok, vil du have mulighed for at få udgang."
Kilde: Region Midtjylland
Hospitalsdirektør Tina Ebler har tidligere forklaret til TV2 Østjylland, at det kunne lade sig gøre, fordi man ikke må kropsvisitere alle patienter efter udgang.
- Vi har ikke mulighed for at kropsvisitere alle patienter, da lovgivningen kræver, at det udelukkende må ske på grundlag af mistanke om f.eks. narko eller våben, udtalte hun i et skriftligt svar.
Tina Ebler forklarer yderligere, at der ikke var grundlag for mistanke om, at den 46-årige ville begå så voldsom en handling.
I Region Midtjyllands retningslinjer for Psykiatrien står der dog, at man i retspsykiatrien gerne må bruge kropsscannere uden begrundet mistanke.
- Kravet om mistanke gælder ikke for de retspsykiatriske afdelinger i forbindelse med anvendelse af krops- og bagagescannere. Her kan der således ske rutinemæssig anvendelse af krops- og bagagescannere, står der.
Kropsscannere defineres ifølge Retsinformation som apparater, der kan undersøge personer visuelt ved gennemstråling af tøj for at afsløre eventuelle skjulte genstande uden for kroppen.
Det er den sikkerhedsprocedure, man nu vil gøre brug af.
Tidligere har der kun været scannere på den retspsykiatriske akutafdeling, men det bliver altså nu indført på alle sengeafsnit i Retspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital.
- Vi har besluttet det på baggrund af den her sag. Vi havde vurderet, at det var tilstrækkeligt, det vi gjorde, men sådan en hændelse her, gør, at vi må handle anderledes, siger Tina Ebler.
Hvorfor har I ikke fået scannere noget før?
- Det er altid utrolig let at være bagklog og sige, det burde vi nok have gjort. Men vi har vurderet sikkerhedsrutinerne nøje, og i de rehabiliterende afdelinger, hvor alle er velbehandlede, og det er velkendte patienter, der har vi rimelig styr på, om vi kan stole på dem. Den her sag viser så, at der kan være ting, vi ikke kan gennemskue, og det er den primære grund til, vi handler nu, siger Tina Ebler.
Hun understreger dog samtidig, at hun ikke mener, scannerne løser alt.
- Det er et supplement til det, vi gør i forvejen. Sådan en scanner kan ikke finde alt, vi finder også nogle gange våben af plastik, og det ville sådan en scanner ikke opfange. Den ville heller ikke finde stoffer, som vi ofte primært kigger efter, siger hun.
