Onsdag 7. maj var der planlagt noget usædvanligt i Sermersooq Kredsret, da en dommer selv skulle for retten. Kredsdommer Johanne Banke Thorup stod tiltalt for spirituskørsel og andre forseelser i færdselsloven.
Retsmødet er imidlertid blevet aflyst. Anklagemyndigheden oplyser til Sermitsiaq, at den tiltalte har erkendt sin skyld. Vi ved ikke, præcis hvornår dette er sket. Men sagen ved kredsretten er dermed afsluttet.

Ifølge anklageskriftet kørte kredsdommeren om aftenen 6. december 2024 ind i en anden bil, da et højresving gik galt i et trafikkryds i Nuuk. Hun kørte derefter væk uden at tage kontakt til føreren af det andet køretøj.
Senere på aftenen blev hendes promille målt til 1,22 og dermed over dobbelt så meget som det tilladte niveau.
Johanne Banke Thorup var på dette tidspunkt den administrerende kredsdommer i Sermersooq Kredsret.
Det var tidligere planen, at en såkaldt sættedommer skulle indkaldes fra Danmark til sagen 7. maj, sådan at den tiltalte dommer ikke skulle dømmes af sine sædvanlige kolleger i Nuuk. Men det blev altså ikke nødvendigt.
Sagen kunne lukkes uden retslig forfølgning, idet den tiltalte erkendte sin skyld. Det indebærer ifølge anklageskriftet en bøde på 42.500 kroner og frakendelse af kørekortet i et år.
Sermitsiaq har forsøgt at få en kommentar fra Johanne Banke Thorup via hendes forsvarer, Finn Meinel. Det har ikke været muligt.
Vi omtaler historien og bringer dommerens navn, begrundet i at dommere indtager en højt betroet position i samfundet med særligt høje forventninger om at overholde loven.