Det stille kollaps i nord

Jeg ser flere og flere opslag om stigende priser på både dagligvarer og transport. 

Det får mig til at tænke på blandt andet hvordan klimaforandringer påvirker os i Grønland.

Når fundamentet smuldrer

Klimaforandringerne er ikke længere en fjern trussel – de er en daglig realitet i Grønland. Når permafrosten smelter, glider fundamentet under vores huse og veje bogstaveligt talt væk. Bygninger revner, rør springer, og vedligeholdelsesudgifterne stiger i takt med temperaturen. Infrastrukturen, som allerede er skrøbelig, presses til det yderste.

Samtidig stiger priserne på fødevarer, internet, oplevelser og rejser. Det er dyrt at bo i Grønland – og det bliver kun dyrere. Og midt i det hele kæmper vi med faldende befolkningstal og mangel på fagpersonale i sundhedsvæsenet, ældreplejen og børnepasningen. Velfærdssamfundets grundpiller smuldrer.

De mindre byer og bygder affolkes i takt med udfordringerne. Tilbage står boligblokke, der forfalder og ligner noget fra en apokalyptisk fremtidsfilm – men det foregår her og nu. Og her opstår et af de sværeste, men mest nødvendige spørgsmål: Hvor skal vi egentlig bo i fremtiden?

Samtalen om centralisering – om at samle befolkningen i færre og større byer – er en realitet, mange ikke ønsker at konfrontere. For hvem har lyst til at forlade sit trygge hjem, sine minder og sin hverdag? Og hvem har ressourcerne? Boligpriserne i de større byer skræmmer, og for mange er flytning ikke et frit valg, men en tvungen konsekvens af forfald og usikkerhed.

Men hvis vi vil sikre fremtiden, må vi tage samtalen – ærligt og respektfuldt. Vi må investere i løsninger, der giver folk et reelt valg: til at blive, hvis det er muligt, eller flytte med værdighed og støtte. Vi skal gentænke infrastrukturen, sikre lokal uddannelse, tiltrække fagpersonale og træffe beslutninger på grønlandske præmisser.

Kampen mod forfaldet handler ikke kun om klimaforandringer. Det er en kamp for fællesskab, fremtid og frihed til at vælge – uden at skulle betale prisen med ens helbred, økonomi eller identitet.

Vi ved det, der er efterhånden mange rapporter, der viser faldende befolkningstal, boliger i forfald, manglende arbejdskraft. Det er færre til at betale skat, færre penge i det offentlige kasser. Samtidig udfordrer klimaforandringer vores hverdag, men også fundamentet, bogstaveligt, på manges livsstil, boliger, infrastrukturen, og ikke mindst ændringer i erhvervsmuligheder i takt med færre fangstdyr, rejer eller fisk.

Hvad vil det sige at leve godt – når det, vi før tog for givet, ikke længere kan bære os?