Tvangsfjernelsen af Ivana Nikoline Brønlunds datter Aviaja-Luuna fik i mandags 20-25 borgere til at møde op og demonstrere foran Høje-Taastrup Rådhus. Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen, har netop modtaget redegørelse fra kommunen i sagen: ”Jeg synes det er dybt problematisk, at Høje-Taastrup Kommune ikke har fulgt den lovgivning, som vi har vedtaget i Folketinget", skriver ministeren til Sermitsiaq.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger om redegørelsen til Sermitsiaq: ”Jeg synes det er dybt problematisk, at Høje-Taastrup Kommune ikke har fulgt den lovgivning, som vi har vedtaget i Folketinget. Der er lavet en alvorlig fejl, og jeg kan konstatere, at kommunen på den her baggrund har været samtlige sager igennem for at sikre sig, at lovgivningen bliver overholdt i de her sager.” I mandags var Gitte og Ivana Nikoline Brønlund til endnu et møde med Høje-Taastrup kommune.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Sådan står der på et af de sirligt malede skilte, der er klæbet
op på træfacaden ind til Høje-Taastrup Rådhus.
Aviaja-Luuna skal hjem til sin mor.
Annonce
Sådan står der på et af de sirligt malede skilte, der er klæbet
op på træfacaden ind til Høje-Taastrup Rådhus.
Det er Maria Rubin Nicolajsen, der har udsmykket facaden og
stået bag demonstrationen, der foregik mandag den 1. september i forbindelse
med, at 18-årige Ivana Nikoline Brønlund og hendes mor Gitte Brønlund skulle
til endnu et møde med Høje-Taastrup Kommune om tvangsfjernelsen af datteren
Aviaja-Luuna.
I mandags havde Maria Rubin Nicolajsen arrangeret demonstration foran Høje-Taastrup Rådhus i forbindelse med Ivana Nikoline Brønlunds sag.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Lovbrud
Det er ikke første gang, at Maria Rubin Nicolajsen demonstrerer i Ivanas sag.
Det er faktisk tredje gang, at hun forsøger at råbe kommunen og borgmesteren
op.
– Jeg er selv opvokset i Høje-Taastrup kommune, og har også oplevet
systemsvigt, da jeg var barn. Jeg har derfor valgt at danne en forening, der
hjælper udsatte børnefamilier både med juletræsfester, støtte i dagligdagen og
som bisidder. Og jeg var i den forbindelse bisidder for Ivana i juli måned,
hvor jeg hjalp hende med at skrive breve til borgmesteren, klage over kommunen
og kontakte medierne, fortæller Maria Rubin Nicolajsen, der synes, at kommunen har
taget skyklapper på i sagen.
Der var mødt 20-25 personer op til demonstrationen, der foregik foran Rådhuset.Foto: Trine Juncher Jørgensen
– Alle i kommunen har fået at vide, at de ikke må udtale sig om sagen.
Borgmester Michael Ziegler var nede og hilse på os til den seneste
demonstration, og der anerkendte han, at vi var der, og han lyttede også, da jeg
nævnte lovbruddet og de fejl, der var begået i Ivanas sag. Borgmesteren har jo
i sidste ende tilsynspligt. Men det
forholdt han sig selvfølgelig ikke til.
– Desværre er systemet sådan indrettet, at ligegyldig, hvor
meget ret, du har som borger, så har det ingen betydning. Kommunerne er sådan
indrettet, at hvis de begår fejl og lovbrud, så får det ingen konsekvenser.
Behandles som en kriminel
Maria Rubin Nicolajsen håber dog, at Ivana kan få lov at bevise, at hun godt
kan være mor.
– Jeg håber at Ivana får sin pige hjem, og i det mindste kommer på et
mor-barn-hjem, hvor hun kan få lov at bevise, at hun kan varetaget moderskabet.
Ivana sidder hver dag og malker mælk ud. Hun har malket 14 liter på en uge, og
hendes datter har drukket 4 liter af dem. Og Ivana fortsætter. Hun vil ikke
miste mælkeproduktionen, og det er da at tage ansvar som mor. Jeg mener, at hun
allerede har bevist, at hun vil moderskabet. Så giv hende da chancen. Jeg
synes, at hun er blevet behandlet som en kriminel af kommunen, siger Maria
Rubin Nicolajsen.
– Vi ved, at der er sket lovbrud. Hvis vi almindelige borgere begår lovbrud, så bliver vi dømt og får en straf. I Ivanas sag er der begået lovbrud, men det har ingen konsekvenser, siger Laila Bertelsen, der tidligere var formand for MAPI. Hun er bisidder for Ivana Nikoline Brønlund.Foto: Trine Juncher Jørgensen
Lovbrud uden konsekvenser
Tidligere formand for MAPI, Laila Bertelsen, kom på Ivanas sag som bisidder i
august. Hun deltog også i demonstrationen foran Rådhuset.
– Vi ved, at der er sket lovbrud. Hvis vi almindelige borgere begår lovbrud, så
bliver vi dømt og får en straf. I Ivanas sag er der begået lovbrud, men det har
ingen konsekvenser. Jeg mener, at der bør laves en ny indstilling til børne- og
ungeudvalget, når nu kommunen har erkendt deres fejl. Derudover undrer det mig,
at kommunen uden indikation eller bevis kan sige, at Ivana er til fare for sit
barn. Hvad baserer de det på? Det er meget uklart, siger Laila Bertelsen.
Jeg vil også bede VISO om at redegøre for, hvordan de har rådgivet kommunen i den konkrete sag
Social-og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (Soc.)
Redegørelse i sagen
Høje-Taastrup Kommune er blevet bedt om at udarbejde en redegørelse i sagen,
der skulle være afleveret til Social- og Boligministeriet fredag den 29.
august.
Social- og boligminister Sophie
Hæstorp Andersen siger om redegørelsen til Sermitsiaq:
”Jeg synes det er dybt problematisk, at Høje-Taastrup Kommune ikke har
fulgt den lovgivning, som vi har vedtaget i Folketinget. Der er lavet en
alvorlig fejl, og jeg kan konstatere, at kommunen på den her baggrund har været
samtlige sager igennem for at sikre sig, at lovgivningen bliver overholdt i de
her sager."
"Familier med grønlandsk baggrund skal kunne være
trygge ved, at loven bliver overholdt. Jeg vil
derfor endnu engang indskærpe reglerne over for alle landets kommuner og
understrege på det kraftigste, at der ikke må bruges
standardiserede test i anbringelsessager om familier med grønlandsk
baggrund. "
"Jeg vil også bede VISO om at redegøre for, hvordan de
har rådgivet kommunen i den konkrete sag. Jeg noterer mig i pressens omtale af
sagen, at den er påklaget til Ankestyrelsen.”
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.