Demonstranter kræver politisk handling

”Dunu Lives Matter” og ”Nok er nok” var nogle af de bannere, som flere af de 600 borgere i Tasiilaq bar under søndagens demonstration mod Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq for manglende investeringer og udvikling af byen.

– Naammaleqaar (Nok er nok)! Vi er lige så meget værd som mennesker som jer, råbte en kvinde blandt de 80-100 støttedemonstranter i Nuuk, mens resten af flokken stemte i.

Hårde levevilkår

-Demonstrationerne i Tasiilaq og bygderne, sker ikke uden grund. Levevilkårene er hårde og bliver værre med stigende arbejdsløshed og mangel på boliger, siger Lars Poulsen (S) foran Inatsisartutbygningen, hvor han stod sammen med formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) og Gerth Mikaelsen fra oppositionspartiet Naleraq.

Gerth Mikaelsen har selv oplevet problemstillingerne mens han rejste rundt i Tasiilaq og bygderne under valgkampen.

– Folk er trætte af et dårligt liv, trætte af manglen på boliger og manglen på arbejde. Desværre oplever vi også, at børn er begyndt at misbruge rusmidler og drikke alkohol. Vi er nødt til at gøre noget – samarbejde med forældrene, og vi politikere bør alle tage ansvar og handle på problemerne, siger Gerth Mikaelsen.

Mangel på boliger

Parret Mike og Anette Nicolaisen kritiserede forringelser af serviceydelser fra selvstyreejede virksomheder i forbindelse med forberedelsen af demonstrationen, for eksempel har Royal Arctic Line planlagt det sidste skib til Tasiilaq i begyndelsen af november 2025, hvilket vil afskære området fra forsyninger i flere måneder. Men kritikken er også rettet mod Kommuneqarfik Sermersooq.

– Det hele hænger sammen. Der er stor boligmangel, og kommunen har et medansvar – de kan bygge flere boliger, siger Anette Broman Nicolaisen.

Intern information i Kommuneqarfik Sermersooq viser, at der er planlagt en årlig tilvækst på 10-15 nye boliger i Tasiilaq over de næste ti år. Kommunen arbejder på at etablere modulbyggeri og anvende containere som midlertidige ungdomsboliger for at reducere kvadratmeterpriserne og øge boligkapaciteten.

Højeste ledighed i landet

Ledigheden i Tasiilaq har længe været den højeste i Grønland. I april 2025 er der registreret 189 arbejdssøgende personer i Tasiilaq, og 97 i nærliggende bygder er registreret som arbejdssøgende, det er en fordobling af arbejdssøgende i forhold til samme tid sidste år. I 2022 var ledighedsprocenten 12,6 procent.

– Det er barskt. Vi bliver stemplet som dårlige mennesker, når medierne omtaler den høje ledighed i Tasiilaq, siger Anette Broman Nicolaisen, der håber på politiske investeringer i byen.

Hun fortæller også, at i samme uge som medierne fokuserede på ledigheden, blev der bragt en historie om anbragte børn. I Tasiilaq har 10 procent af børnene oplevet at blive anbragt uden for hjemmet – et markant højere tal end landsgennemsnittet på 2-3 procent.

– Vi har brug for politikere, der taler vores sag og som arbejder for forbedringer, siger hun.

Mangel på ungdomsuddannelse

For seks år siden udgav Selvstyret en rapport om en uddannelsesinstitution i Tasiilaq. En arbejdsgruppe anbefalede at etablere en institution, hvor unge kan få opkvalificerende forløb inden de søger ind på en erhvervsuddannelse. Rapporten er færdig og skal tilrettes inden den forelægges til naalakkersuisoq, fortæller en embedsmand fra Selvstyret til Sermitsiaq.

Anette Broman Nicolaisen efterlyser derfor stadig uddannelsesmuligheder for unge, der forlader folkeskolen.

– Selvstyret bør tage ansvar for de mange unge, der afslutter folkeskolen. De skal ikke bare gå rundt i tre år. Som minimum bør de have adgang til ungdomsuddannelser – ligesom i mange byer i Vestgrønland, hvor Selvstyret har finansieret uddannelsestilbud, også i byer med færre borgere, siger hun.

Flygter fra Kulusuk til Nuuk

Foran Inatsisartut-bygningen råber Moses Bajare sit budskab til formanden for Naalakkersuisut.

– Vi flygter fra Østgrønland. Vi er flygtet fra Kulusuk til Nuuk, fordi det er svært at leve der. Alt bliver dyrere, og forsyningssikkerheden er forværret. Vi har i årevis lyttet til naalakkersuisut, som lover handling – og så bliver der udskrevet valg. Det er smukke ord, der bliver sagt, men nu må I handle, siger støttedemonstrant Moses Bajare.

Anerkender problemstillingerne

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), anerkender de problemer, som borgerne i Tasiilaq og bygderne demonstrerer imod – og som også udtrykkes af støttedemonstranterne i Nuuk:

– Det er rigtigt, at udviklingen i Østgrønland er gået for langsomt, og det skal der gøres noget ved. Vi tager det alvorligt, og i koalitionsaftalen for Naalakkersuisut har vi skrevet en række målsætninger, som vi ønsker at realisere – det er ikke nok bare at tale om dem, siger han og understreger, at det vil kræve et bedre samarbejde med kommunerne og enighed på tværs af partier

Naalakkersuisuts koalitionsaftale nævner blandt andet økonomisk politik, erhvervspolitik og strategiske prioriteringer for at styrke erhvervslivet. Tasiilaq er nævnt konkret i forbindelse med infrastruktur, hvor koalitionen vil sikre, at arbejdet med at anlægge lufthavne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit bliver sat i gang i denne valgperiode.

– Vi vil gerne forbedre infrastrukturen, realisere anlæggelsen af lufthavnen, udvikle fiskeriet og skabe arbejdspladser, som vil gavne den næste generation, siger Jens-Frederik Nielsen, der selv vil til Tasiilaq og Ittoqqortoormiit på et senere tidpunkt.