De håndterer de mange sociale sager: – Vi har travlt
Knap halvdelen af børnene i Tasiilaq har en sag under kommunen. Sådan var det også for ti år siden. Sermitsiaq har mødt sagsbehandlerne i kommunen for at høre, hvad der ligger bag de mange sager – og hvorfor tallene stadig ikke falder.
Afdelingsleder i Børne- og Familieafdelingen i Tasiilaq, Sara Kristensen, i et af samtalerummene, hvor der afholdes samtaler med børn.Foto: Oscar Scott Carl
Der er 362 sager, som
vedrører børn og unge i Tasiilaq og de omkringliggende bygder. Det er de sager,
som ni sagsbehandlere i Børne- og Familieafdelingen i Tasiilaq skal tage sig
af. Det betyder, at hver sagsbehandler i gennemsnit har omkring 40 sager.
Vi er på besøg i kommunens
Børne- og Familieafdeling i Tasiilaq. En bygning, der meget symbolsk ligger klods op ad byens skole. Her møder vi afdelingsleder Sara Kristensen og sagsbehandler Thomasine
Sanimuinaq. Spørger man dem, hvor travlt de har, er svaret klart.
SERIE: DET GLEMTE ØST
Sermitsiaq har været i Tasiilaq, og sætter gennem en række artikler i den kommende tid fokus på Tasiilaq-området.
I artiklerne belyser vi nogle af de både udfordringer og muligheder, som de cirka 2.500 lokale oplever.
Der er 362 sager, som
vedrører børn og unge i Tasiilaq og de omkringliggende bygder. Det er de sager,
som ni sagsbehandlere i Børne- og Familieafdelingen i Tasiilaq skal tage sig
af. Det betyder, at hver sagsbehandler i gennemsnit har omkring 40 sager.
Annonce
Vi er på besøg i kommunens
Børne- og Familieafdeling i Tasiilaq. En bygning, der meget symbolsk ligger klods op ad byens skole. Her møder vi afdelingsleder Sara Kristensen og sagsbehandler Thomasine
Sanimuinaq. Spørger man dem, hvor travlt de har, er svaret klart.
– Vi har altid travlt
fra morgenstunden, siger Sara, mens Thomasine nikker anerkendende.
– Vi har travlt, og nogle gange er det hårdt, fortæller Thomasine.
Når problemer går i
arv
I Tasiilaq bor der 560
børn. Ud af dem har 274 en sag under kommunen. I de fem omkringliggende bygder
bor der 249 børn, og heraf har 88 en sag. Det viser tal fra slut august 2025. Der er mange grunde til, at børn
ender i en sag hos kommunen.
– Det er meget vigtigt at ansætte lokale. Ved at uddanne lokale kan man sikre, at der altid er nogen her.
Sara Kristensen, afdelingsleder Børne- og familieafdelingen Tasiilaq.
– Den store
boligmangel rammer mange, men også arbejdsløsheden spiller en rolle. Der er også en del, som har et misbrug og har svært ved at komme ud af den onde spiral. Hvis
forældrene er alkoholikere, så kan det ofte gå i arv til deres børn, forklarer
Sara Kristensen.
Nogle af sagerne handler også om anbringelser uden for hjemmet. I august drejede 133 ud af de 362 sager sig om anbringelser uden for hjemmet.
– Nogle af børnene har
ingen forældre. Nogle af børnenes forældre er døde, og derfor skal de have
plejeforældre, siger Sara Kristensen.
Thomasine Sanimuinaq har været ansat som sagsbehandler siden 2022. Hun har taget uddannelsen som rådgivningsassistent og blev færdig med den i 2018.Foto: Oscar Scott Carl
Da Danmark hjalp – og
rejste igen
Da det for ti år siden
kom frem i medierne, at halvdelen af børnene i Tasiilaq havde en sag i
kommunen, var der omkring 1.000 børn og 477 sociale sager. Siden da er byens
indbyggertal faldet, og dermed også antallet af børn. I dag bor der cirka 560
børn i byen.
Efter afsløringerne
dengang afsatte Danmark i 2019 80 millioner kroner til en forbedret indsats for
udsatte børn og unge i Grønland, som havde været udsat for overgreb. Derfor kom
der også sagsbehandlere fra Danmark for at støtte arbejdet i Tasiilaq.
– Men når de rejste
hjem, var der ikke flere sagsbehandlere, eller kun meget få tilbage. Det har
været hårdt for de tilbageværende, siger Sara Kristensen.
For at undgå at stå
uden sagsbehandlere igen, har man tænkt nyt. Kommunen har valgt at ansætte
lokale og tilbyde dem uddannelse.
– Der er ingen, der
søger, når vi slår socialrådgiverstillinger op. Derfor har vi besluttet at gøre
noget anderledes. Lokale, som kan arbejde som sagsbehandlere, er blevet ansat
og skal uddannes løbende her i Tasiilaq, siger Sara Kristensen.
I oktober har kommunen i samarbejde med Socialpædagogisk Seminarium startet rådgivningsassistentuddannelsen i Tasiilaq med 20 elever.
– Vi ved, at der er mange, der har problemer med alkohol. Og vi er begyndt at høre, at hash er kommet til. Måske er en af vejene mere synlig forebyggelse.
Sara Kristensen, afdelingsleder Børne- og familieafdelingen Tasiilaq.
De lokale er vejen
frem
Nogle af eleverne på
den nye rådgivningsassistentuddannelse arbejder allerede i Børne- og
Familieafdelingen.
– Det er meget vigtigt
at ansætte lokale. Ved at uddanne lokale kan man sikre, at der altid er nogen
her, siger Sara Kristensen.
Det handler ikke kun
om at sikre, at kommunen har medarbejdere, men også om at styrke kontakten til
borgerne.
– De kan bruge deres
egen dialekt, og det er godt for borgerne, som vi servicerer. Det er jo ikke
alle, der kan vestgrønlandsk eller dansk. Derfor føler de sig trygge, når de
ved, at dem, der arbejder her, kender kulturen, siger hun.
Hvad kan man gøre for
at få tallene ned?
Men hvorfor er der
stadig halvdelen af børnene, der har en sag? Det er det naturlige spørgsmål at
stille sagsbehandlerne.
– Jeg kan ikke svare
på det. Der har været mange tiltag omkring børn, og der er kommet flere
sagsbehandlere, som skal få tallet ned, siger Sara Kristensen.
Men én ting er sikker.
Hvis man vil bekæmpe omsorgssvigt blandt børn, kan man ikke komme uden om
alkoholproblemerne. Det er afdelingslederen ikke i tvivl om.
– Vi ved, at der er
mange, der har problemer med alkohol. Og vi er begyndt at høre, at hash er
kommet til. Måske er en af vejene mere synlig forebyggelse, siger Sara
Kristensen.
Tallene som fremgår i artiklen er baseret på oplysninger udleveret til Sermitsiaq i slutningen af august. Efter Sermitsiaqs besøg i Tasiilaq oplyser Kommuneqarfik Sermersooq , at det pr. 22. oktober 2025 er 240 ud af 560 børn, der har en aktiv social sag i Tasiilaq, mens det er 78 ud af 249 børn i de omkringliggende bygder. Det vil sige der nu er i alt 318 aktive børnesager i Tasiilaq og de omkringliggende bygder.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.