Det nye Inatsisartut skal for første gang igennem en tætpakket efterårssamling. Dagsordenen er på plads og datoer sat. Indholdsmæssigt er det mærkbart at medlemmerne af Inatsisartut har lyttet til Naalakkersuisuts opfordring med tilbageholdenhed med udgiftskrævende forslag.
Billede af det nye Inatsisartut til deres konstituerende møde den 7. april 2025. Nu skal de for første gang afholde efterårssamling som starter fredag den 19. september.Foto: Hanna Hviid
Så er dagsordenen til det nye Inatsisartuts allerførste efterårssamling bragt i orden.
Annonce
Inatsisartuts efterårssamling er delt i to. Første halvleg begynder fredag den 19. september og slutter den 14. november 2025.
Anden halvleg begynder tirsdag den 3. februar og slutter torsdag den 12. februar 2026.
Penge, investeringer, finansieringer, banker på dagsordenen
Naalakkersuisut er endnu ikke klar med alle dokumenter til deres forslag til lovtiltag, så mange af forslagene mangler stadig dokumenter. Men af dem der er afleveret handler flere af deres forslag om penge, investeringer, finansieringer og banker.
Naalakkersuisut er godt i gang med at forsøge at lukke huller på den slunkne landskasse igennem tiltag der skal sikre at de tjente penge i landet også skal blive og arbejde i landet. Det sker igennem lovtiltag, især på skatteområdet.
Derudover vil Naalakkersuisut også komme finansiel og økonomisk kriminalitet til livs. Derfor lægges der op til en stram kontrol af indenrigsrejsende samt nedsat beløbsgrænse for kontantbeløb.
Nu, hvor de store anlægsarbejder i forbindelse med lufthavnsbyggerierne er mod vejs ende, begynder nye store anlægsprojekter, denne gang skal der igangsættes udvidelse af vandkraftværker, dels ved Nuuk og dels mellem Qasigiannguit og Aasiaat.
Dertil har landet meget stort investeringsbehov, og Naalakkersuisut mener at have en holdbar og solid løsning , nemlig at Grønlands Selvstyre tilslutter sig forslag til Lov om undtagelse fra regulering på Erhvervsministeriets ressort for internationale finansielle institutioner med virke i Grønland.
- Drøftelserne med EIB (den Europæisk Investeringsbank) er affødt af den afsøgning af finansieringsmuligheder, som er foretaget i relation til den planlagte udvidelse af vandkraftforsyningen.
Naalakkersuisut ser en mulig aftale med EIB, som et led i at tiltrække udenlandske investeringer til Grønland, hvilket desuden kan bidrage til en øget konkurrence blandt finansielle institutioner, begrunder Naalakkersuisut blandt andet.
Intet om støtte til børn fra Naalakkersuisut
Der har været meget debat om store sociale udfordringer, hvortil anbringelser af børn udenfor hjemmet har været genstand for debat i lang tid.
Men det er bemærkelsesværdigt at Naalakkersuisut ikke lægger op til tiltag på området under efterårssamlingen. Dette også selvom Naalakkersuisoq for børn, unge og familier har kaldt landet for at være i en "social undtagelsestilstand" under sit pressemøde den 3. juni i år.
Sermitsiaq har fået indsigt i dugfriske tal på hvor mange penge samfundet bruger på anbringelser udenfor hjemmet, tal som er blevet præsenteret overfor Naalakkersuisut og borgmestre under den seneste politiske koordinationsgruppemøde i Qaqortoq forrige uge:
Seneste opgørelse som Naalakkersuisut og borgmestrene er blevet informeret om, viser at landet bruger mere end en halv milliard kroner hvert år til anbringelser af børn udenfor hjemmet.Kilde: Indenrigsdepartementet
Til gengæld vil medlem af Inatsisartut, Bo Martinsen, som den eneste i Inatsisartut igennem et forespørgselsdebat rette fokus på området.
Inatsisartut har forstået Naalakkersuisuts budskab om tilbageholdenhed
Som allerede nævnt er langt de fleste af forslag fra Naalakkersuisut blot efteranmeldelser, hvorfor det endnu ikke er muligt at få indblik i forslagene.
Ser man på medlemmer af Inatsisartuts forslag, er det bemærkelsesværdigt at de har bestræbt sig på at holde deres forslag så omkostningsfrit som muligt. Allerede inden fristen til at aflevere medlemsforslag har de fra Naalakkersuisut fået opfordring til at holde sig tilbage med udgiftskrævende tiltag. Overordnet set har de også fulgt opfordringen.
Naleraq med flest forslag
Naleraq har forud for formandskabets sortering af medlemsforslagene lagt op til 43 medlemsforslag, som partiet præsenterede på et pressemøde. Men kun 24 af forslagene er kommet igennem nåleøjet og er dermed sat på dagsordenen.
Afskaffelse af obligatorisk pensionsordning, engelsk som første fremmedsprog, egen bank, heliport til alle bygder, købe staten ud af Greenland Airports, lufthavn i Ittoqqortoorrmiit, børne- og ældrerabatter ved persontransport, GUX med kollegier til Ilulissat er nogle af forslagene som Naleraq skal arbejde for at finde flertal til.
Demokraatit vil have en redegørelse om mulighed for at genindmelde Grønland til EU
Det mest opsigtsvækkende hos Demokraatits forslag er nok forslaget til at Naalakkersuisut pålægges til at komme med en redegørelse om fordele og ulemper ved en eventuel Grønlandsk genindmeldelse til EU.
Men Demokraatit vil også gå bort fra det såkaldte gerningsmandsprincip til gerningsprincip i kriminalloven for Grønland. Ligesom Partiet vil have fokus på børne- og ungekriminalitet samt forebyggelse af det stigende problem.
Siumut med blot seks medlemsforslag
Noget tyder på at partiet Siumut stadig er i en overgangsfase efter partiets landsmøde, hvor Aleqa Hammond blev valgt som formand. Eller om det skyldes at partiet er mere end halveret efter valget til Inatsisartut fra 10 mandater til fire mandater, at partiet blot har formået at få seks forslag igennem.
Til gengæld er Siumut kommet med en hel ny form for forslag til integration af udenlandske statsborgere, som har levet i landet i mange år, og til dette trods ikke har nogen mulighed for at deltage i valghandlinger i Grønland.
Partiet vil også, ligesom Naleraq have den kontroversielle tidszone vi nu lever under ændret, ligesom partiet vil have afskaffet sommertiden.
Inuit Ataqatigiits Mariane Paviasen Jensen hen over alle IA's forslag
Ingen tvivl om at Mariane Paviasen Jensen er en meget stor aktiv i partiets gruppe i Inatsisartut.
Til efterårssamlingen er hun hen over samtlige seks forslag fra Inuit Ataqatigiit, kun den ene af forslagene stiller hun sammen med andre medlemmer, mens de resterende fem kommer fra hende.
Mariane Paviasen Jensen vil have en redegørelse om hvilke politiske instrumenter man kan sætte ind i forhold til dagligvarepriserne, Inuili skal omdannes til en samlet landbrugsskole ligesom hun også vil have en samlet ældrelov.
Atassut har et enkelt forslag til behandling under efterårssamlingen. Partiet vil gerne have udarbejdet en redegørelse om kirkernes fysiske tilstand samt en renoveringsplan.
Langt fra alle forslag er nævnt ved nærværende artikel, men ved at besøge Inatsisartuts hjemmeside, er det muligt at danne sig et overblik over dagsordenen.
