Borgmester er bekymret for fiskeriet i Avannaa

Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst Kim Kielsen skal i arbejdstøjet efter vedtagelsen af fiskeriloven.

– Nu skal arbejdet med de forskellige bekendtgørelser i gang, lød den umiddelbare reaktion fra Kim Kielsen efter afstemningen i salen sidste torsdag. Der var knus, kram og håndtryk fra Inuit Ataqatigiit og Siumuts Inatsisartut-medlemmer til Kim Kielsen oven på den flere timer lange debat med mistillidsvotum stillet af Atassut og koalitionens afværgedagsorden og en afstemning for loven.

– Naalakkersuisut havde stillet et forslag, hvor der var fremkommet betænkninger og lidt over 20 ændringer i forslaget. På den baggrund stemte 21 medlemmer af Inatsisartut for loven, som jeg nu skal følge i mit videre arbejde. Der er mulighed for overgangsperiode i loven for forskellige sagområder, siger Kim Kielsen.

Den nye fiskerilov indeholder blandt andet krav om 100 procent grønlandsk ejerskab indenfor fiskeriet, kvoteloft på udenskærs fiskeri, og tidsbegrænsede kvoter. Dertil er der indført individuelle omsættelige kvoter, delvist i område 47 i forhold til fiskeri af hellefisk. Og så skal Royal Greenlands kvoter reduceres, men der er hverken sat procenter eller tidshorisont på den del.

Trussel mod demokratiet

Borgmester i Avannaata Kommunia Palle Jeremiassen er slet ikke tilfreds med vedtagelsen af fiskeriloven, der nu skal træde i kraft 1. januar 2025.

– Jeg er bekymret for fiskeriet, siger borgmesteren, som kritiserer manglen på konsekvensanalyser i fiskeriloven, som vil ramme hans kommune, der har 912 jollefiskere i byer og bygder langs kysten fra Ilulissat til Qaanaaq. Ifølge borgmesteren vil fiskeriloven medføre lukning af rejefabrikken i Ilulissat, der er drevet af Royal Greenland, og private aktører som driver indhandlingsanlæg og fabrikker i Avannaata Kommunia.

– Borgerne har råbt. Virksomheder og samfund har forgæves efterlyst konsekvenser af fiskeriloven, men Inatsisartut og Naalakkersuisut har ikke lyttet, og det er en trussel mod demokratiet. Jeg har i denne proces med høringen af forslag til fiskeriloven og behandlingen af fiskeriloven mistet noget af min tillid til Inatsisartut og Naalakkersuisut.

Rejefabrikken i Ilulissat

Avannaata Kommunia havde i forbindelse med høringen af fiskeriloven fået hjælp fra både forskere og jurister til at forstå indholdet og hensigten med loven.

– For det første vil vores skatteindtægter i kommunen falde med 30 millioner kroner, som konsekvens af indførsel af bæredygtighedsprincip i fiskeri, hvor TAC aftrappes og kvoten på fisk vil falde. Hvis der derudover sker et fald i landingspligten til fabrikkerne, så fyres medarbejdere fra fabrikkerne, der så sendes hjem, og vores udgifter vil dermed stige. Men de har ikke lyttet til os en eneste gang, siger Palle Jerimiassen og fortsætter:

 – Jeg bemærker, at der er stor fokus på Polar Seafoods fabrik i Aasiaat, det er som om at Inatsisartut og Naalakkersuisut bevidst undgik at nævne fabrikkerne i Avannaata Kommunia. Ilulissat har en rejefabrik, men med en ændring i landingspligten af rejefiskeriet, så er der en risiko for, at fabrikken i Ilulissat muligvis bliver lukkes ned, og dette kan Royal Greenlands bestyrelse eller direktion ikke sige noget om, før de har set loven, forklarer Palle Jerimiassen.

Nedlukninger

Polar Seafood har allerede i løbet af Inatsisartuts behandling af fiskeriloven meddelt, at et kvoteloft på 20 procent i rejefiskeriet kan betyde, at Polar Raajat fabrikken i Aasiaat må lukkes ned om tre år. Nu er Kim Kielsen af Inatsisartut blevet pålagt at finde en løsning, så man undgår nedlukninger.

– Polar Seafood siger, at de lukker fabrikken ned om tre år. Fiskeriloven har en overgangsperiode på 10 år. Det vigtigste er nu, at komme ud og tale direkte med de private virksomheder om årsagen til nedlukningerne. Det skal ikke ske gennem pressen, siger Kim Kielsen, der dog ikke vil uddybe, hvad han kan gøre for at undgå nedlukninger.

I Inatsisartut sidder fisker fra Uummannaq-området Jens Kristian Therkelsen (Siumut). Han stemte uden at tøve for loven, da han ser gode muligheder for fiskere ved at der indføres individuelle omsættelige kvoter (IOK) i område 47 for hellefiskeriet.

– Generelt synes jeg, at loven taler for at få flere fiskere ind i fiskeriet og det er både i det udenskærs og indenskærs fiskeri. Der kommer gode muligheder for fiskere, fordi deres nuværende licens med 0 procent har ingen værdi. Hvis de overgår til individuelle omsættelige kvoter, så har deres licens procenter, som kan bruges som garanti for investeringer. Og de kan begynde at planlægge deres fiskeri over tid, siger Jens Kristian Therkelsen.

Risiko for at kvoter forsvinder

Men borgmester i Avannaata Kommunia er ikke så sikker:

– Hvad vil der ske, hvis de individuelle omsættelige kvoter købes ud af vores kommune? Jeg er dybt bekymret for vores 912 jollefiskere, der har fisket i olympisk fiskeri, hvor mange af dem skal ud af fiskeriet i takt med, at kvoten falder. Fiskerierhvervet er deres identitet. Hvad skal de arbejde med på land, når der ikke findes andre erhverv? De lever i frihed med deres fiskeri. Der er ingen i Naalakkersuisut, der taler om de individuelle omsættelige kvoter. Oppositionen har været gode til at stille spørgsmål, om hvor mange fiskere der skal på land, men de forsvarer sig med, at de ikke vil forlade fiskeriet, de har frihed til at vælge olympisk fiskeri eller at få individuelle omsættelige kvoter, som kan stille dem garanti hos investorer. De har et håb, men mangler konsekvensanalyser og træffer beslutninger på et forslag til fiskerilov, der er behandlet hurtigt, uden at høre borgerne, virksomheder eller kommuner. Det er en trussel mod demokratiet, at der ikke lyttes, siger borgmester Palle Jerimiassen.

Jens Kristian Therkelsen tilføjer: – Det er ærgerligt at der ikke er opmærksomhed på, at andre faktorer er taget med ind, når der skal fastsættes kvoter. Udover at der sker en biologisk rådgivning skal brugerne også inddrages i fastsættelsen af den tilladte fangstmængde (TAC).