Blok 2 får ny overfrakke

Selvstyrets udlejningsboliger, administreret af boligselskabet Ini A/S, er i en elendig forfatning, men penge alene gør det ikke.

De store renoveringsopgaver kræver som regel, at alle blokkens beboere flytter ud af deres bolig, mens håndværkerne arbejder.

Den udtalte boligmangel gør det imidlertid besværligt og langsommeligt at genhuse lejerne, fordi antallet af ledige boliger, der kan bruges til den midlertidige genhusning, er begrænset. Denne barriere gælder ikke alene Nuuk, hvor boligmanglen er størst, men gælder bredt i hele landet.

Derfor kalder en udskiftning af klimaskærmen på Blok 2 i Nuuk på interesse, fordi den omfattende renovering stort set bliver gennemført, mens beboerne fortsat bor i deres lejlighed. (Kun seks af blokkens 44 familier skal genhuses midlertidigt, fordi deres adgangsforhold til lejligheden påvirkes i en kort periode). 

Skimmelsvamp en dyr gæst

Men det er ikke alle former for renovering, hvor beboerne kan blive boende i deres lejlighed, mens håndværkerne arbejder. Det gælder ikke mindst den indvendige renovering af boliger, ramt af skimmelsvamp, som kræver en genhusning af alle lejere.

Departementet for boliger, infrastruktur og yderdistrikter igangsatte Projekt »Smilende boliger« i 2015 med det formål at forvandle usunde og lidet attraktive boliger til sunde og rare boliger. Badeværelse, køkken og gulve fjernes, og der opbygges et helt nyt badeværelse, nyt køkken og nye gulve, og hele lejligheden bliver malet. I visse tilfælde sker der også en udskiftning af hoveddør og indvendige døre samt tapet.

– Med en smilende bolig forstås en bolig, der er totalrenoveret, og hvor man derfor ikke kan lade være med at smile, når man træder indenfor døren, forklarer afdelingschef Embla Kristjánsdóttir.

Siden projektets opstart er 276 boliger, ramt af skimmelsvamp, renoveret i Nuuk for et samlet beløb på 119,2 millioner kroner – eller 431.884 kroner i gennemsnit pr. bolig. Projektet forsætter, og indtil videre er 17 boliger til en samlet udgift på 10,1 millioner kroner renoveret i år, mens 14 boliger er under renovering i øjeblikket. Skimmelrenoveringen foregår aktuelt i alle områder i Nuuk: Store Slettet (blok 2-10), Radiofjeldet (blok 11-17) og Nuussuaq

Boligselskabet Ini A/S oplyser, at yderligere 37 boliger, ramt af skimmelsvamp, for tiden står tomme i Nuuk. Enkelte af disse boliger har stået tomme i 2 ½ år, mens lejerne i hele perioden er genhuset i en erstatningsbolig.

– Departementet planlægger derfor at sende yderligere 20-40 boliger i udbud i resten af 2025. Denne renovering forventes at starte i 2025 og færdiggøres i 2026. Udbuddet af disse opgaver tilrettelægges efter behov hos de mindre håndværkervirksomheder, og gennemførelsen af det forventede antal boliger afhænger af kapaciteten til rådighed i branchen, oplyser Embla Kristjánsdóttir til Sermitsiaq. 

Lavere varmeregning

Tidens tand gnaver i Blok 2 i Nuuk, opført i 1968/69, og utætheder i tag, døre, vinduer og facader gør det nødvendigt med en gennemgribende renovering af klimaskærmen. Departementet for boliger, infrastruktur og yderdistrikter afprøver i samarbejde med den danske virksomhed Taasinge Elementer A/S en ny metode, hvor hele klimaskærmen, inklusive facader, døre og vinduer, udskiftes med præfabrikerede elementer direkte på stedet.

Af konkurrencemæssige hensyn til de kommende opgaver ønsker Grønlands Selvstyre ikke at oplyse den samlede pris for renveringen i Blok 2. Udgifter til skimmelsvamp eller renovering af klimaskærm afholdes over finansloven, og det medfører ikke en forhøjelse af huslejen.

På pladsen mellem Blok 2 og Nuuk Center står en byggekran og stakkevis af materialer med firmanavnet Taasinge Elementer. Alt imens fjerner håndværkerne de gamle ydervægge, som erstattes med de nye, fuldt monterede facadeelementer.

– For beboerne betyder projektet ikke blot et forbedret indeklima og højere boligstandard, men også en forventet energibesparelse, forklarer Embla Kristjánsdóttir.

De nye facadeelementer vil give en tættere bolig, og varmen vil ikke i samme grad som i dag slippe ud. Som led i evalueringen af projektet vil departementet undersøge omfanget af de faktiske besparelser. Og det er ikke uvæsentligt i dag, hvor varmeregningen udgør en stadig stigende del af husstandens samlede boligudgift. Olieselskabet Polaroil hævede prisen på brændstof 13. maj, og energiseskabet Nukissiorfiit fulgte efter med en prisstigning på varme 1. juli. Den øgede varmeudgift vil fremgå af regningen til august, som er en opgørelse over det faktiske forbrug i juli.

Huslejestop

Varmeudgiften stiger, men til gengæld har landspolitikerne siden 1. januar 2022 fastfrosset huslejen i selvstyrets boliger, administreret af boligselskabet Ini A/S.

Uden huslejestigninger får boligafdelingerne svært ved at overholde lovgivningens krav om en økonomi i balance, og landskassen er kommet nødlidende boligafdelinger til undsætning: 4-årsperioden 2022-25 afsætter i alt 20 millioner kroner til at holde huslejen i ro.

Budgettet i Selvstyrets boligafdelinger for næste år er endnu ikke færdiggjort, og dermed er huslejen for 2026 endnu ikke fastlagt.

Til gengæld ved vi, at boligreformen fra sidste år varsler en huslejestigning i selvstyrets boliger på 3,8 procent i hvert af de 15 år fra 2027 til 2041. Stigningen indbringer en milliard kroner, som skal være med til at dække renoveringsefterslæbet, opgjort til 2 ½ milliarder kroner.