Når socialt udsatte borgere i Grønland bliver alvorligt syge og måske får en kræftdiagnose, som kræver behandling i Danmark, er Det Grønlandske Patienthjem i København et knudepunkt. Her er der i gennemsnit 100 patienter; over halvdelen modtager behandling for en alvorlig kræftsygdom.
Mange patienter kommer fra dårlige levevilkår i Grønland. De bærer sociale traumer med til Danmark og der er flere eksempler på hjemløse, der oveni deres umulige situation får en kræftdiagnose og skal finde sig selv i det danske sundhedsvæsen.
Når socialt udsatte borgere i Grønland bliver alvorligt syge og måske får en kræftdiagnose, som kræver behandling i Danmark, er Det Grønlandske Patienthjem i København et knudepunkt. Her er der i gennemsnit 100 patienter; over halvdelen modtager behandling for en alvorlig kræftsygdom.
Mange patienter kommer fra dårlige levevilkår i Grønland. De bærer sociale traumer med til Danmark og der er flere eksempler på hjemløse, der oveni deres umulige situation får en kræftdiagnose og skal finde sig selv i det danske sundhedsvæsen.
- Her er alt planlagt ned i detaljer. Der skal tages medicin på faste tidspunkter, og der skal modtages information om svære diagnoser og tilstande. Men mange af disse patienter har ikke været vant til at have faste holdepunkter i deres liv, de har levet uden faste rammer, forklarer Birtha Bianco, som er leder af Det Grønlandske Patienthjem i København.
- Når de er her, kan de være meget bekymrede for deres totale livssituation. De kan ikke overskue svære behandlinger med masser af bivirkninger, og nogle har efter endt behandling valgt at blive i Danmark. I perioder er der også massive problemer med alkohol og hash - et fænomen der kan kobles til sociale traumer og omsorgssvigt, påpeger Birtha Bianco.
Analfabeter afkobles
Den hjemlige debat om fattigdom og ulighed kredser ofte om begrebet “ulighedskløft”, og formanden for SIK, Jess G. Berthelsen, siger, at mange SIK-familier lever på et eksistensminimum og at den stigende ulighed har store sociale og personlige konsekvenser. Det billede genkender Birtha Bianco.
- Det grundlæggende er, at socialt udsatte har ringe forudsætninger for hjælp fra de sociale myndigheder i Grønland, hvor blot det at have råd til mad for nogle kan være en stor udfordring. Misbrug af alkohol og hash prioriteres nogle gange i stedet for mad, betaling af regninger osv. Det fører til social deroute, de bliver hjemløse og muligvis mere ligeglade i den forstand, at de ikke magter at forholde sig til behandlingsplaner og den slags.
Birtha Bianco frygter, at ulighed og marginalisering af en betydelig del af befolkningen kan føre til splittelse i samfundet.
- Der er tendenser til splittelse i samfundet. Der er de ressourcestærke, der har uddannelser og har fulgt en skolegang, mens mange af de mindrebemidlede har sparsom skolegang og dermed også sparsom almen viden. Vi kan se, at mange ikke kan læse, og de afkobles fra at opnå noget viden. Denne afkobling af befolkningen er særlig tydelig hos de personer der kommer fra de mindre steder. Blot det at få folk over på MitID er en stor udfordring for den grønlandske befolkning, forklarer Birtha Bianco.
Splittelse og inkompetence
Mange patienter har samtidig med et livstruende sygdomsforløb så massive sociale problemer, at der er brug for tæt faglig dialog mellem patienthjemmet og de sociale myndigheder i Grønland. Men ofte er det meget vanskeligt at få denne dialog med de grønlandske kommuner, siger Birtha Bianco.
- Måske er emnerne så tunge og massive, at politikerne ikke ved, hvordan man griber det an. Måske er der ikke nok stemmer i socialpolitik. Og så oplever jeg, at der blandt politikerne er en del konflikter og manglende samarbejde. Det er med til at flytte fokus væk fra de store indsatsområder.
Måske er emnerne så tunge og massive, at politikerne ikke ved, hvordan man griber det an.
- Birtha Bianco
- Jeg oplever generelt mange konflikter i Grønland og til dels også blandt nogle patienter og pårørende. Der er en kommunikationsform, som på mange måder er ensporet og usund, blandt andet på Facebook. På grund af den kultur er det måske også svært for politikerne at behandle tunge sociale problemstillinger, fordi befolkningens manglende evne til egenomsorg også er et emne, der kunne blive diskuteret, men det giver ingen stemmer, og her opstår en udtalt konfliktskyhed. Der er mange områder, der ikke fungere optimalt i Grønland, men der er også en tendends til, at mange borgere forventer at ”andre” løser problemerne når de opstår, påpeger Birtha Bianco.
Hun understreger, at patienterne påvirkes meget af kvaliteten af sagsbehandlingen i kommunerne i Grønland.
- Mange sagsbehandlere er ufaglærte, og der er meget udskiftning og rotation af personalet. Det påvirker sagsbehandlingen, og her på patienthjemmet har vi en klar oplevelse af, at sagsbehandling bliver unødig forlænget.
- Patienterne som gennemgår den slags sagsbehandling oplever en masse stress og uro og bekymringer. Det handler om manglende respons, manglede kommunikation, ventetid fra kommunerne og tilgængelighed til sagsbehandlerne. Patienterne er nødt til konstant at rykke for svar, handling og status i deres sag. Det skaber enormt meget usikkerhed for borgerne, da de som regel har en livstruende sygdom og en behandling, som skal passes, men hvor fokus i stedet er et helt andet sted, fordi de sociale udfordringer kommer til at være fokus for patienten, som ofte er bange for at blive smidt ud boligen eller miste jobbet hjemme i Grønland, lyder det fra lederen af patienthjemmet.
Efterlysning: Flere professionelle
Birtha Bianco mener, at det kræver et langt og sejt træk at knække uligheden, som også slår igennem blandt mange patienter på patienthjemmet i København.
- Et langt sejt træk, politikere, der kan samarbejde og er gode rollemodeller, udvikling af folkeskolen, så folk får uddannelse og viden om samfundsfoprhold – det er det, der skal til.
- Og så er det nødvendigt med et meget bedre setup af kommunale medarbejdere. I så lille et samfund kan det også være et problem, hvis sagsbehandler og borger har konflikter, derfor skal der ske en generel professionalisering af den måde, samfundet drives på. Når det er besluttet at indføre diverse offentlige love om for eksempel sagsbehandling i den offentlige forvaltning, så må disse principper følges, ellers bør der tages stilling til en anden struktur, siger Birtha Bianco.
