Da det nye Naalakkersuisut blev udnævnt, kom der flere nye titler: en naalakkersuisoq for børn og unge, en naalakkersuisoq for handicappede – men i det selskab glimrer de ældre ved deres fravær.
De ældres interesser sorterer under naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked, indenrigsanliggender og miljø, Bentiaraq Ottosen. Men i modsætning til naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mads Pedersen, og naalakkersuisoq for sundhed og handicappede, signalerer Ottosens titel ikke, at de ældres vilkår er en central del af posten.
Da det nye Naalakkersuisut blev udnævnt, kom der flere nye titler: en naalakkersuisoq for børn og unge, en naalakkersuisoq for handicappede – men i det selskab glimrer de ældre ved deres fravær.
De ældres interesser sorterer under naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked, indenrigsanliggender og miljø, Bentiaraq Ottosen. Men i modsætning til naalakkersuisoq for børn, unge og familier, Mads Pedersen, og naalakkersuisoq for sundhed og handicappede, signalerer Ottosens titel ikke, at de ældres vilkår er en central del af posten.
Drastisk stigning i henvendelser
I 2024 modtog ældretalsmanden 120 henvendelser fra ældre og
deres pårørende – en stigning på 300 procent i forhold til året før. I år er
der kommet 36 henvendelser.
Ifølge ældretalsmand Kiista P. Isaksen, tegner
henvendelserne et billede af en ældreomsorg, hvor manglende personale, boliger
og plejehjemspladser har alvorlige konsekvenser for de ældres livskvalitet.
- I 2024 besøgte jeg plejehjem og bosteder i Kommune
Kujalleq, Qeqqata Kommunia og Avannaata Kommunia. Flere ældre udtrykte hvordan
ensomhed og manglende nærvær, præger deres hverdag. Én sagde til mig med tårer
i øjnene: ‘Jeg mangler nærhed’,” fortæller Kiista P. Isaksen.
Ifølge hende er det stort set altid personalemangel og
overbelastede medarbejdere, der skaber store problemer i ældreplejen.
- Flere ældre bliver dagligt lagt i seng umiddelbart efter
aftensmaden, selvom de ikke er klar til at sove, fordi personalet ikke har tid
til at komme senere. Andre oplever, at lægebesøg bliver glemt, og spørgsmål om
deres muligheder forbliver ubesvarede, siger ældretalsmanden.
Det er også manglende omsorg, der er temaet i de fleste
henvendelser fra borgerne, og det får ældretalsmanden til at råbe vagt i gevær.
- Vi står midt i en omsorgskrise. Om ti år vil antallet af
ældre være steget med 55 procent, mens arbejdsstyrken bliver mindre. Vi kan
ikke vente længere – vi skal handle nu, siger Kiista P. Isaksen.
- Det har vi bemærket. Jeg håber, at der er tale om en forglemmelse, og at det ikke er et udtryk for Naalakkersuisuts prioriteringer. Andre talspersoner har deres egne ministerier. Hvorfor skal de ældre ikke også have det? Da Naalakkersuisut oprettede stillingen som ældretalsmand i 2019, gav de de samme opgaver til os som til de øvrige talsmænd, så jeg forventer, at de tre områder er prioriteret ens, siger Kiista P. Isaksen.
Udover det signal, som titlerne sender, hæfter ældretalsmanden sig ved, at der er meget få konkrete målsætninger i aftalen.
- De ældre nævnes ganske vist i aftalen, som indleder med, at ældre skal mødes med respekt. Men jeg savner konkrete og langsigtede planer, der rækker ud over de generelle formuleringer. For eksempel nævnes det, at sundhedsområdet er under pres, men det gælder i høj grad også ældreområdet. Gennem mit arbejde har jeg besøgt alderdomshjem i flere byer, dog ikke hele kysten – det tillader økonomien ikke. Det er tydeligt, hvordan manglen på kvalificeret personale påvirker beboernes hverdag. Mange ældre har på ingen måde adgang til den hjælp, der er nødvendig for at have en god dagligdag, siger Kiista P. Isaksen.
Hun påpeger også, at de lovpligtige tilsynsbesøg på plejehjemmene sker for sjældent – og i nogle tilfælde slet ikke bliver gennemført.
Mangler opfølgning og midler
Ældretalsmanden påpeger, at Grønland står over for en eksplosiv vækst i antallet af ældre – og ikke mindst plejekrævende ældre. Baggrunden for denne udvikling er positiv, nemlig at vi lever længere, men det betyder, at faciliteter som ældreboliger og plejehjem, der allerede i dag er pressede, i løbet af få år vil blive utilstrækkelige.
- Vi har brug for en langsigtet ældresektorplan, der for eksempel prioriterer byggeriet af ældreboliger, som man lagde op til i Naalakkersuisuts ældrestrategi. Der er også brug for et bedre samarbejde mellem socialsektoren og sundhedssektoren. Jeg forestiller mig, at man kunne oprette rehabiliteringscentre i flere byer, hvor pårørende kan henvende sig, når de er bekymrede, siger ældretalsmanden.
I takt med at vi bliver stadig ældre, er demens blevet et stadig større problem, som sundhedssektoren i dag, ifølge ældretalsmanden, ikke er rustet til at håndtere.
- Der er et stort mørketal inden for demens. Mange ældre bliver ikke udredt og får ikke tilbudt den hjælp, de har brug for. Vi er nødt til at sætte mere fokus på det område. Det berører ikke kun de ældre, men også deres pårørende, som skal tage sig af de personer, der har en ubehandlet demenssygdom, siger Kiista P. Isaksen.
Er ældre blevet glemt?
Med de udfordringer, der er inden for ældreområdet, er ældretalsmanden skuffet over de manglende konkrete tiltag i aftalen.
- Det er ikke nok at tale om ’rammer’ og håbe, at nye venskaber og kærlighed kan blomstre i ældres hverdag. Hvad betyder disse rammer egentlig? Hele området er under et enormt pres, og vi har brug for konkrete planer for forbedringer. Uden dem er jeg bange for, at vi aldrig når i mål, siger Kiista P. Isaksen.
