Hen over sommeren er det piblet frem med historier om
personalemangel i den kommunale ældrepleje. Det er ikke et isoleret grønlandsk
fænomen. I Danmark ender mange rekrutteringsforsøg forgæves.
En fremskrivning viser, at der om 10 år vil være brug for
næsten 20.000 flere ansatte på ældreområdet i de danske kommuner. Og i Norge
tales om “ældrebølgen”. Om
få år vil der være flere ældre end unge i Norge.
Hen over sommeren er det piblet frem med historier om
personalemangel i den kommunale ældrepleje. Det er ikke et isoleret grønlandsk
fænomen. I Danmark ender mange rekrutteringsforsøg forgæves.
En fremskrivning viser, at der om 10 år vil være brug for
næsten 20.000 flere ansatte på ældreområdet i de danske kommuner. Og i Norge
tales om “ældrebølgen”. Om
få år vil der være flere ældre end unge i Norge.
Allerede nu er der ifølge eksperter et “skrigende
behov” for personale og fremskrivninger viser, at i næste årti vil der risikere
at mangle over 20.000 i den norske sundhedssektor, skriver NRK.no.
Så det er nok ikke fra Skandinavien, at der kan
importeres meget mere personale til Grønland.
I et debatindlæg i denne uges AG skriver ældretalsmand Kiista P. Isaksen, at “hele verden mangler
personale til at pleje deres ældre, så konkurrencen om de ansatte bliver
skarp”. Om Grønland noterer talsmanden:
- Situationen rammer ikke kun i byerne, men i særlig grad
i bygderne, hvor borgere kan have ventet i årevis på hjemmehjælp. Samtidig
bliver vi flere ældre, flere rammes af demens – og mange af de ansatte er ikke
uddannet til opgaven.
Næsten fordobling
En fremskrivning fra Grønlands Statistik, gengivet i
Naalakkersuisuts nye økonomiske redegørelse, skærer udfordringen ud i pap: Frem mod
2036 vil antallet af ældre over 67 år stige fra cirka 4.000 i dag til over
7.000 i 2036.
I landets mest folkerige kommune, Sermersooq, præsenteres
de folkevalgte jævnligt for prognoser. AG har læst et af bilagene til kommunens
årsregnskab for 2024, som fremlægges for politikerne i denne uge. I de
såkaldte regnskabsbemærkninger, som opremser nogle af de mere specifikke udfordringer,
står der blandt andet:
- Der kommer flere ældre borgere med hjerneskader og
flere livsstilssygdomme, som kræver mere pleje og specialkost for beboere på
alle plejehjem. Dette kræver flere ressourcer og ansatte på plejehjem, står der
i afrapporteringen, hvor hjemmeplejen også er et fokuspunkt.
Hjemmeplejen har et merforbrug på 5 procent i forhold til
budgetteret i 2024:
- Hvor der i starten af 2024 var 220
hjemmehjælpsmodtagere i Nuuk, var der i november 297 hjemmehjælpsmodtagere,
står der i regnskabsbilaget.
Storkommunen driver et plejehjem i Paamiut, et plejehjem
i Tasiilaq, to plejehjem i Nuuk samt to ældrekollektiver – ét i
Ittoqqortoormiit og ét i Qeqertarsuatsiaat.
Når det kommer til personalesituationen, som altså også
er anstrengt flere andre steder i landet, rettes søgelyset både mod plejehjem
og hjemmeplejen.
- Det kan mærkes, at der er flere ældre borgere, som er
terminale, som skal have meget hjælp. Hjemmehjælpen har været udfordret af et
højt sygefravær. Der arbejdes på, at hjemmehjælpen får bedre fysiske forhold og
lavere sygefravær, står der i regnskabsbemærkningerne, der også nævner andre
tiltag for at forebygge sygemeldinger hos plejepersonale og mellemledere. Om de
sidste står der.
- Der er udfordringer med at fastholde souschefer og
teamkoordinatorer på grund af høje følelsesmæssige krav fra plejehjemsbeboere.
“Under stort pres”
Ældreområdet i Sermersooq har i 2024 fået en
tillægsbevilling på godt 6 millioner til dækning af ekstraudgifter på plejehjemmene.
Det har særligt været udgifterne til timeløn, der har været højere end
forventet, både i sommerperioden, men også i forbindelse med lønudbetalinger og
weekendvagter, fremgår det.
Naalakkersuisut har også skarpt fokus på fremtidens
udfordringer. Det fremgår tydeligt i landsstyrets nye økonomi-rapport. Heri
fremhæves blandt andet, at rekrutteringen yderligere forstærkes af, at mange
ansatte i ældre-sektoren i dag er over 55 år.
- I fremtiden bliver behov for at afdække, om nogle af
disse sektorer kan tilføres arbejdskraft fra andre dele af verden, f.eks. fra
Asien, står der i rapporten, hvor der også tales om, at:
- Den demografiske udvikling vil sætte såvel ældre- og
arbejdsmarkedsområdet som den offentlige økonomi under stort pres på forskellig
vis, der skal håndteres fremadrettet”.
Selvom problemerne er mange, forsøger man i sektoren at
forbedre kvaliteten. Det er den besked, politikerne får i Kommuneqarfik
Sermersooq, hvor der “arbejdes løbende på at løfte kvaliteten på
hjemmehjælpsområdet blandt andet gennem bedre uddannelse og oplæring af
medarbejdere, bedre vagtplanlægning og fokus på nedbringelse af sygefraværet”.
